Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Rygestop-blog - Hvordan gør jeg en forretning ud af det?

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)
  • 1
Fra København
Tilmeldt 19. Aug 09
Indlæg ialt: 11
Skrevet kl. 19:05
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Aminoer

Jeg har tænkt mig at starte en rygstop-blog. Domænet er købt, og jeg går i gang i næste uge.

Jeg vil bare lige lufte nogle ideer til, hvordan jeg så gør en forretning ud af det, høre hvad i synes om dem og eventuelt få yderligere inputs også.

Jeg har tænkt mig at tilbyde skoler og eventuelt institutioner at komme ud og holde foredrag, omkring det at være afhængig af at ryge. Altså foredrag som har til hensigt at sørge for, at unge mennesker ikke begynder at ryge.

Selve bloggen havde jeg tænkt mig skulle bestå af videoer, hvor jeg fortæller om de oplevelser og erfaringer, jeg gør mig på de foredrag jeg holder, samt hvad jeg gør for at udvikle sitet

Min ide er så at have en medlemssektion, hvor man for et forholdsvis lavt beløb om måneden (eksempelvis prisen for en pakke smøger) kan blive medlem. Denne sektion, skal indeholde selve tipsene.. Altså hvordan-bliver-jeg-røgfri informationerne og ikke mindst informationer om, hvordan man holder sig røgfri, når man så er stoppet. Ikke kun fra mig, men også fra andre rygere, som jeg så havde tænkt mig at interviewe. Altså en sektion, som løbende vil blive opdateret med information, som hjælper een til at holde op med at ryge. Tror i nogen ville købe et sådant medlemskab?

En anden mulighed er at lave et egentligt rygestopkursus enten som en samling videoer, en e-bog eller en kombination. Jeg synes dog endnu ikke jeg har den fornødne erfaring til at sende et sådant produkt på gaden. Så det er nok nærmere en ide, som vil være aktuel om et eller 2 år, når jeg har fået noget mere erfaring.

En tredje ide til et produkt er en e-bog eller en samling af videoer, som kan hjælpe forældre til at forhindre, at deres teenager begynder at ryge. Produktet skal indeholde den viden om rygning, som jeg ville ønske jeg havde inden jeg begyndte og som jeg ved ville have forhindret mig i at begynde. Dette er et produkt, som jeg synes jeg har erfaring og viden til at kunne lave med det samme.

Lad mig høre, hvad i synes om mine ideer, og kom gerne med flere.

På forhånd tak

Tilmeldt 22. Apr 10
Indlæg ialt: 1708
Skrevet kl. 19:18
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Troels

 

Det mest oplagte vil jo være at du kører reklamer på din blog.... Til at starte med er det nok mest realistisk, at satse på de forskellige annoncenetværk.... Men hvis/når din blog bliver en succés kan du så gå ud og decideret sælge din annonceplads direkte til annoncørene.

Derudover synes jeg klart du skal produktudvikle på foredragsdelen af det.... Gymnasier osv. er et skidegodt sted at starte og hente en masse erfaring. Når du så har et produkt, du mener kan holde kommercielt, synes jeg ikke du skal holde dig tilbage fra at kigge på det private erhvervsliv.... Der er faktisk en del danske virksomheder, som allerede nu bruger en del penge på den slags. Så det er da klart et marked, du skal ind på :)

 

Mht. at lave en e-bog eller et medlemsafsnit.... Tja.... Der vil jeg bare foreslå dig at prøve dig frem. Der er ingen tvivl om det vil kræve en stor indsats, at komme til at tjene penge på den slags.... Ikke mindst fordi det ikke er noget, der er prøvet så forfærdeligt meget - med andre ord skal du et langt stykke af vejen selv skabe markedet og erfaringerne.... Men det skulle ikke overraske mig, hvis det var besværet værd. Du skal bare passe på ikke at sætte alt på ét bræt. Det er særligt vigtigt i forhold til at oprette en medlemssektion... Der er relativt meget information tilgængeligt på nettet om rygestop osv.. Så du skal først og fremmest være helt sikker på du rent faktisk kan tilbyde noget eller tilbyde det på en måde, som kan retfærdiggøre udgiften over for kunden.

Arbejder på at udvikle Danmarks bedste Klima-Portal, som naturligvis kører DoFollow ;)

Vil du være med?

Fra København
Tilmeldt 19. Aug 09
Indlæg ialt: 11
Skrevet kl. 19:30
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Fama

Tak for dit svar. I forhold til det med medlemssektionen, ja så rammer dine pointer meget godt, hvad jeg har tænkt på. Nemlig, at der skal være noget ret unikt, som gør en medlemssektion til noget attraktivt at være en del af.

Jeg glemte helt at nævne, at der selvfølgelig også skal være et forum. Om dette eventuelt skal være forbeholdt betalende medlemmer er også oppe til overvejelse. Men hvorom alting er, så kan det i hvert fald ikke skade at prøve det med medlemssektionen af. Viser det sig, at ingen vil købe medlemsskab, kan jeg jo bare tage indholdet fra medlemssektionen og gøre det offentligt tilgængeligt. Så har jeg bare mere kvalitetsmateriale til selve bloggen.

Fra Horsens
Tilmeldt 24. May 10
Indlæg ialt: 70
Skrevet kl. 14:15
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg ville nødigt virke negativ eller nedladende, men der findes allerede et hav af anti-rygestop produkter i form af tabletter, falske "cigaretter", filtre, kurser, tips og tricks, mp3'er, hypnose, fordrag, fora og så videre. 

Uden tvivl bliver det lettere at finde liv i rummet end at være innovativ på denne front, det offentlige bruger i forvejen sindsygt mange penge på kampagner mod rygestop, plus at de fleste forbrugere inklusiv jeg selv er død træt af hyklere og anti-rygere, som ikke selv har røget - Der skal komme og belære os andre om det "sunde" og "gode" liv og hvad der er forkert og hvad der er rigtigt. 

Selvfølgelig skal du kaste dig ud i projektet hvis du selv tror på det og går op i det, chancen for at du tjener penge på medlemskaber etc. skal du nok ikke sætte næsen for højt efter. 

Fra København
Tilmeldt 31. Jul 08
Indlæg ialt: 12
Skrevet kl. 10:18
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg vil trodse min frygt for at gentage hvad nok er sagt tidligere: Jeg tror at successen af dit projekt afhænger af kvaliteten af dit indhold.

At bruge en videoblog som omdrejningspunkt for online markedsføring findes der mange gode (og succesfulde) eksempler på: Den meget succesfulde forretningsmand Gary Vaynerchuk startede faktisk sit online-virke ved at brand'e sin far's fysiske vin-handel online og kører stadig idag sin meget succesfuld videoblog om vin http://tv.winelibrary.com/ - tjek den ud, men læs også Gary's ebook Crush-it som handler meget om det eventyr du er på vej ud i.

Hvis din videoblog, i overbevisende grad, kan skabe troværdighed omkring dig, dine kompetencer og dit produkt, vil dine besøgende naturligvis være mere tilbøjelig til at købe dine foredrag, e-bøger og tilmelde sig dit medlemssite - men det er selvfølgelig nemmere postuleret end udført i praksis.

Jeg synes dit oplæg lyder virkelig spændende og hvis jeg ikke allerede havde lagt cigaretterne fra mig, ville jeg være tilbøjelig til at hoppe på alle seriøse bud der kunne hjælpe mig af med min dårlige vane. Jeg ville ikke sigte så meget på skoler men mere efter private virksomheder som allerede kæmper med tilretning af rygepolitik og indretning af lovlige rygefaciliteter - jeg vil tro der er et større incitament her og pengene vil ganske givet være bedre. Personligt ville jeg afholde mig fra reklamer på sitet; jeg synes de forstyrrer layout'et og i værste fald din forretnings troværdighed.

Der ER mange gode tilbud allerede og også mange som er helt gratis. Jeg synes dog på ingen måde at det skulle afholde dig for at gøre det endnu bedre og bygge en forretning ved samme lejlighed.

Alt mulig held og lykke herfra!

Fra København
Tilmeldt 19. Aug 09
Indlæg ialt: 11
Skrevet kl. 17:03
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for jeres svar.

@Rasmus: At jeg ønsker at hjælpe folk med at stoppe med at ryge, gør mig vel hverken til antiryger eller hykler? Jeg har selv røget i ca. 1/3 del af mit liv, og har været igennem måske 20-30 mislykkede rygestop inden det endelig lykkedes, og jeg betragter stadig mit rygestop som en af de største bedrifter i min tilværelse.

Mit projekt går ikke ud på at belære nogen om, hvad der er rigtigt eller forkert. Det går ud på at hjælpe mennesker, som ønsker hjælp.

Jeg kan dog sagtens forstå, hvis du og andre rygere er træt af at skulle fortælles, hvor usundt det er at ryge. Den båd har jeg som sagt selv været i, og rygere er efter min mening et alt for jaget folkefærd. Folk glemmer, at det ikke er rygeren, men røgen, som er "fjenden" i det her spil.

Mht. en medlemssektion, så er det jo indtil videre også bare en ide, som skal prøves af. Og jeg kan sagtens forestille mig, at mange ikke vil kunne se en ide i at være medlem af en sådan, men tjener jeg ingen penge på den, må jeg jo bare nedlægge den og lægge en anden strategi.

@Jeppe: Først og fremmest tillykke med dit rygestop. Jeg kender godt Gary Vaynerchuk og er stor fan :-).

Mht. foredragene, så er det skam også meningen, at jeg vil sigte efter virksomheder, men jeg vil gerne have skolerne med også, selvom der helt sikkert ikke er mange penge at hente her. Grunden er, at det dels vil styrke min troværdighed overfor bloggens læsere, men den vigtigste årsag er nu egentlig bare, at jeg gerne vil lave noget præventivt arbejde på området også.

Jeg er enig i det med reklamerne, og jeg er egentlig også af den holdning, at mange af de rygestop-produkter, der sælges er noget skidt, så jeg ville være tvunget til at være ret kræsen omkring hvilke reklamer, der så kunne være på sitet.

Alt godt.

Troels

 

Tilmeldt 6. Feb 10
Indlæg ialt: 147
Skrevet kl. 17:11
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg ville hvis jeg var dig gøre bloggen gratis, dvs jeg ville ikke tage betaling for min viden omkring hvordan du stopper med at ryge. Jeg mener det er vigtigt at du tilbyder siden gratis dette ville også være til fordel for din drøm om en "foredragsvirksomhed" da interesserede nu har lettere mulighed for at få et mere nuanceret billede af din viden, erfaringer samt evne til at viderformidle. Affiliatnetværk kunne være en ide, i din jagt på penge. Men du kunne også forsøge at tage kontakt til de firmaer der tjener penge på folk der stopper med at ryge her tænker jeg fx på producenter af nicotin-tyggegummi.

Held og lykke med din side.

 

Mvh Jakob / Sportnu.dk

Tilmeldt 22. Jun 09
Indlæg ialt: 119
Skrevet kl. 17:33
Hvor mange stjerner giver du? :

Troels Skovgaard Jepsen:

Lad mig høre, hvad i synes om mine ideer, og kom gerne med flere.

Dit oplæg her er spot on / bulls eye på den målgruppe min guide på www.kasseapparatet.dk henvender sig til. Der er ingen magic pill til dig, for de visioner du har, er ret meget lig de eksempler jeg giver i guiden.

Jeg håber at kunne skabe flere ressourcer til vejen fra passion til internet guru, så lige nu synes jeg blot du skal lade dig inspirere og motivere. Videosamling, eBooks og foredrag er elementer jeg vil forsøge at dække på sigt. Det er indtægtskilder som er blandt de mest oplagte som ekspert i en niche.

Dit første trin er at skabe fundamentet. Det gøres ved at få søsat blog'en og dryppet gratis content på den (læg indhold på over tid i stedet for over night. Det kan Google bedst lide).

Du må for alt i verden ikke miste modet, hvis der ikke er trafik på den. En blog fyldt med godt indhold men med 0-5 besøgende om dagen - kan sagtens bruges til at skabe indtjening. Det handler om en periode med klargøring.

Det afgørende er om den nyankomne ser blog'en (og manden bag) som troværdig, og det bliver en blog kun med en masse godt og gratis content - hvor man f.eks. kan fornemme der har været liv længe.

.. når den del er på plads, kan man betale for trafikstrømme i f.eks. adwords, men det ville være hul i hovedet før du har skabt noget folk skal købe af dig... f.eks. en eBook.

all for now...

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)