Bliv gratis medlem
Det er lidt tragisk at tingene kan udvikle sig i den retning, men sådan kan det jo gå. Er desværre i DK i kulden nu, men jeg får nu (lidt inspireret af tråden her) lyst til at fortælle en lille historie fra mit nye "hjemland" En dag var en af mine venner så venlig at prøve at hjælpe mig med at finde et sted til produktion, og jeg blev så introduceret for nogle mennesker, dette var i byen. De var flinke og imødekomne, men også klar til at snyde mig med latterlige høje priser for ubrugelige lokaler, men i Marokko er det ikke kotume at "fornærme" folk så man lader dem svælge i deres grådighed (dem der er grådige) og forlader dem med et smil. Min ven undskyldte mange gange, men fred være med det og jeg sagde til ham at nu kører vi en tur i bjergene istedet. Han ville så gerne vis mig et sted hvor han gerne ville have en grund og på vejen viste han mig med stolthed en Kasbah som en af hans venner havde lavet om til hotel og havde stor succes. Da vi ankom til den meget lille by måske 10-15 huse i bjergene, satte vi bilen. Der var nogle små knægte som kiggede på os og jeg tog nogle billeder af dem og min ven gav dem 10 Dirhams (7-8dkk) mens vi kiggede på det jordstykke han gerne ville købe og bygge hus på. Derudover kiggede vi på nogle afgrøder og knægtene kom så løbende igen og ville fortælle os om dem, vi lod dem snakke løs, selvom vi ved de meste om det, og de var glade og stolte. Vi gik så lidt videre og så et hus der var ved at blive bygget, og vi så nogle koner sidde og kigge, alt i alt et roligt sted. På vej tilbage kom ungerne og et par af deres venner løbende, og vi tænkte at de måske ville bede om lidt penge, men næh nej, der tog vi grueligt fejl, de var mere intelligente end som så. De bad os følge med dem og se på nogle afgrøder, som dem vi kiggede på, og hilse på familien. Så drengene var løbet tilbage til deres mormor, som nu hilste os velkomne og bød på lækker te og brød samt amlou. Hendes søn kom og talte med os og vi sad afslappede og nød livet mens alle bare bød os velkomne og spurgte hvad vi lavede der. Hvad kom der ud af denne tur? Et nyt bekendskab med totalt fremmede men en åben invitation i fremtiden til altid at være velkomne. Hvad er moralen bag denne lille historie? Sikkert mange forskellige fortolkninger, men for mig var glæden og følelsen af behag fantastisk. Jeg kan selv være bastant, hård, kynisk og pisse irriterende for nogle når jeg debatterer, men jeg kunne nu engang imellem godt ønske mig at der var lidt mere "luft" til tider. Jeg håber derfor at nogle af jer snart tager noget ferie ud i en verden hvor der ikke eksisterer andet end imødekommenhed, for det er noget der virker på ens personlighed, selv på en som mig som 100% er selvoptaget nrå der er noget jeg ved. Når jeg får etableret mig ordentligt i Marokko i løbet af de næste par måneder, så skal dem af jer der vil i "terapi" være velkomne i bjergene, hvor naturens skønhed, jagt, stilhed, ro og imødekommenhed er herskende, fremfor livet i en verden der raser i kriser, krig og menneskehedens had til hinanden. Intet i historien er møntet på personer, jeg fik bare lyst til at skrive den |
@Sasa: Jeg beklager i øvrigt, at denne tråd har udviklet sig til et personligt opgør imellem mig og et vist andet Amino-individ! Jeg er dog ikke i tvivl om, at du - i kraft af mine tidligere kommentarer/indlæg - er indforstået med, at jeg ærligt og oprigtigt har ønsket det bedste for din Twilight-side!
Jeg synes seriøst kun, at din entusiasme er imponerende og bemærkelsesværdig - og jeg er ikke i tvivl om, at din indsats vil blive belønnet!
Dbh
Thomas
Opret bruger