Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Engageret webudvikler/webmaster søges til et innovativt og spændende iværksætterprojekt i sportens verden

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
  • 1
Fra Odense
Tilmeldt 18. Sep 12
Indlæg ialt: 11
Skrevet kl. 12:37
Hvor mange stjerner giver du? :

En engageret webudvikler/webmaster, der har et bankende hjerte for udvikling og iværksætteri søges.

Den kommende webudvikler vil fuldende en trebenet skammel og være med til at udforme og løfte virksomheden, Hotsports.dk

Virksomhedens omdrejningspunkt vil være en online platform, som har til funktion, at samle folk med en fælles interesse for udøvelse af sport.

I opstartsfasen arbejder vi, de øvrige parter, på deltid, og derfor forventer vi heller ikke, at du arbejder på fuld tid. Det vil være en god og oplagt mulighed for dig, hvis du er studerende og kan indblande udviklingen af Hotsports.dk i dine studieprojekter. Det er vigtigt at understrege, at der her i opstartsperioden ikke vil være den store indtjening, men dog heller ingen store og overraskende omkostninger, da vi bestræber os på, at holde de fornødne omkostninger så lave som overhovedet muligt.

Du skal kunne se dette iværksætterprojekt som en oplagt måde at styrke dit CV, og afprøve iværksætterlivet på egen krop.

Visionen med denne virksomhed ligger ud over landets grænser. 

Dine faglige kvalifikationer

  • Du arbejder godt med SEO og Adwords
  • Er en haj til at udvikle og drive websites
  • Har flair for detaljer
  • Ekstra plus, hvis du har kendskab til udvikling af Apps

Dine personlige kvalifikationer

  • Tænker ofte i kreative og innovative baner
  • Er pålidelig og engageret overfor dit arbejde samt personerne omkring
  • Har let til smil og ønsker at bidrage til en sjov og anderledes hverdag

Det du kan forvente

  • Fleksible arbejdstider
  • Stor ansvarlighed
  • Et godt og fornuftigt arbejdsmiljø
  • Mulighed for at dele den fælles passion for at opnå succes med virksomheden

Vi håber denne lille efterlysning af en webudvikler har vækket din lyst til at høre nærmere om projektet.

Er du nysgerrig og har lyst til at indgå i dette projekt, er du mere end velkommen til at ringe eller sende mig en mail. Tlf. + 45 25 71 61 70. E-mail: glen@blaesbjerg.dk

 

Venlig Hilsen

Glen Blæsbjerg

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)