Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Love og regler som rejsearrangør - HJÆLP, hvad skal jeg vide?

Side 1 ud af 1 (10 indlæg)
  • 1
Fra Århus
Tilmeldt 12. Nov 12
Indlæg ialt: 26
Fra  Agoy Skrevet kl. 22:35
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Jeg er i gang med at starte mit nye agoY op, som blandt består af agoY | Travel, som arrangerer rejser.

Jeg er ved at lægge sit hånd på forhandlingerne med hoteller, etc angående min første yogarejse, som kommer til at gå til Nepal i uge 28 og 29 til sommer.

I prisen som deltagerne betaler mig er:

-Fly tur/retur (mulige tilvalg: Konkursdækning, SOLID konkursdækning, afbestillingsforsikring)

-Transfer til hotellet

-Hotel inkl. morgenmad, 12 nætter

-Gratis brug af hotellets motionscenter, swimmingpool, dampbad og jacuzzi

-Yogaundervisning (med mig) 2 x2 timer om dagen ekskl. søndag

-1 times massage i hotellets spa ved ankomst

-2 yogatimer ved gæsteundervisere

-2 foredrag

-Udflugt til to templer

-1 nummer fra min nye cd med guidede afspændinger

-1 sæt yogatøj af mit eget design

Jeg bestiller flybiletterne gennem expedia, super saver eller lignende løbende som deltagerne melder sig til, og den samlede pris ændrer sig derfor også løbende i takt med flypriserne. Dog ændrer jeg ikke priserne EFTER de har trykket 'køb nu', så de kommer ikke til at skulle betale mere, efter de har takket ja til tilbuddet. Hver pris har en deadline og når den deadline nåes bestiller jeg flybilletter til alle, der har bestilt, så laver jeg en ny pris med en ny deadline osv.

Konkursdækning og afbestillingsforsikringen bliver tegnet gennem flyselskabet når jeg booker billetterne til folk. Jeg har naturligvis det gældende flyselskabs vilkår for de forskellige forsikringer stående under 'vilkår og betingelser'.

Information om visum og vaccinationer er for deltagerens eget regning og ansvar og det står beskrevet på min 'FAQ' side og bliver også skrevet i ordrebekræftelses-mailen til dem.

Jeg har ingen erhvervsforsikring - SKAL jeg have det?

Jeg har kun min egen indbo, ansvar og rejseforsikring.

Er der andre ting, jeg skal sørge for? Hvad er jeg forpligtet til?

Er der nogen love, jeg skal være særligt opmærksom på? Nogen særlige forsikringer?

Er der andet, jeg skal informere mine deltagere om?

Alt i alt; Er der noget jeg har glemt??

På forhånd TUUUUSIND TAK for svar :)

Namaste

Engel

Tilmeldt 4. Jul 09
Indlæg ialt: 868
Skrevet kl. 07:08
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Spændende projekt du har gang i.

Som jeg ser det, kan du risikere at skulle tilmeldes rejsegaranti fonden, du bør undersøge det, som du beskriver det, ligner det et pakkerejse projekt, som er omfattet af rejsegarantifondens regler.

Det er særligt måden du håndterer flybilletterne på, som kan give problemer, hvis du sørger for at billetterne bestilles direkte af dine rejsende, skulle du kunne anvende flyselskabernes rejsegaranti og undgå at du skal tilmeldes.

Men tjek det selv, du kender detaljerne omkring dit projekt. Som jeg ser det kan du med relativt små justeringer både blive registreret i rejsegarantifonden eller undgå at blive det.

Held og lykke med projektet

De bedste hilsener

Tilmeldt 4. Feb 08
Indlæg ialt: 1314
Fra  Kirstens Quilt Skrevet kl. 08:35
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 2 person

Kirsten www.kirstensquiltshop.dk

Fra Århus
Tilmeldt 12. Nov 12
Indlæg ialt: 26
Fra  Agoy Skrevet kl. 09:50
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Kirsten

Det lyder godt nok ubehageligt - hvorfor er det ulovligt? Og hvad kan jeg gøre for at det bliver lovligt?

Tilmeldt 4. Feb 08
Indlæg ialt: 1314
Fra  Kirstens Quilt Skrevet kl. 10:01
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Gå ind på rejsegarantifondens hjemmeside, og læs loven. Det er ulovligt at arrangere pakkerejser uden at være medlem af rejsegarantifonden. Jfr. loven straffes du med bøde eller fængsel i op til 4 mdr, hvis du ikke lever op til kravene i loven, når du arrangerer pakkerejser.

Det er en lov der skal beskytte forbrugerne, og den er en følge af problemer med krakkede rejsebureauer, hvor kunderne har mistet penge. Om det er rimeligt eller ej, har jeg ikke nogen mening om, men rejsebureaudrift er lovreguleret, og dermed ikke for amatører.

I øvrigt har der været en del andre tråde om emnet herinde, prøv at finde dem frem.

MVH
Kirsten

Kirsten www.kirstensquiltshop.dk

Tilmeldt 20. Feb 09
Indlæg ialt: 392
Fra  Danish Law Skrevet kl. 17:40
Hvor mange stjerner giver du? :

Din virksomhed er omfattet af Pakkerejseloven og Pakkerejsebekendtgørelsen. Du skal derfor gøre de ting, der står dér.

Dine ydelser er pakkerejser, fordi dine ydelser indeholder to af følgende tre elementer:

1) transport;

2) indkvartering;

3) anden væsentlig turistmæssig ydelse.

En pakkerejse efter Pakkerejseloven er altid en rejseydelse efter Rejsegarantifondsloven. Men ikke omvendt.

Derfor er din virksomhed som udgangspunkt omfattet af Rejsegarantifonden.

Det medfører følgende pligter:

1) anmeldelsespligt;

2) bidragspligt;

3) sikkerhedsstillelse.

Hvis din omsætning holder sig under kr. 250.000 årligt, skal du ikke stille sikkerhed overfor Rejsegarantifonden.

Den sikkerhed, som Rejsegarantifonden yder dine kunder, er meget lidt attraktiv.

Formålet er kun at sikre svage forbrugere mod at strande på en eksotisk destination uden mulighed for at komme hjem igen. Og kun hvis "forsikringsbegivenheden" er rejsearrangør / flyselskabs konkurs. Og kun hvis Rejsegarantifonden ikke går konkurs. 

Kunden er forpligtet til at skifte hotel og forkorte eller forlænge rejsen efter Rejsegarantifondens anvisninger.

Kunden er ikke sikret, at kunne komme hjem og møde på arbejde til tiden. Og man er som kunde heller ikke sikret, at man får den ferieydelse, som man har betalt for.

Det er vigtigt, at slutkunderne er klar over, at Rejsegarantifonden ikke kan erstatte en frivillig forsikring hos et privat forsikringsselskab.

Kunderne (i hvert fald de ressourestærke med styr på deres forsikringer) ville være bedre tjent uden Rejsegarantifonden. Det er jo bare en unødvendig fordyrende omkostning oven i den nødvendige forsikring. 

Det samme ville de små udbydere, som godt kan undvære udfordringen med at parkere uundværlig likviditet i en konkurrencebegrænsende foranstaltnng.

Til gengæld er det en fordel for de store etablerede rejseudbydere, at Rejsegarantifonden lægger sten i skoene på små nye konkurrenter. 


Fra Århus
Tilmeldt 12. Nov 12
Indlæg ialt: 26
Fra  Agoy Skrevet kl. 17:44
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Ulrik

Tak for dit svar. Efter Kirstens indlæg har jeg ændret metode, så jeg nu bare laver affiliate salg for hotellet og flyet, og kunderne kun booker og betaler selve kurset af mig.

Hvad er der så af regler?

Vh

Engel

Fra Brande
Tilmeldt 30. Nov 11
Indlæg ialt: 2544
Fra  Miraca Skrevet kl. 17:54
Hvor mange stjerner giver du? :

Engel:

Hej Ulrik

Tak for dit svar. Efter Kirstens indlæg har jeg ændret metode, så jeg nu bare laver affiliate salg for hotellet og flyet, og kunderne kun booker og betaler selve kurset af mig.

Hvad er der så af regler?

Vh

Engel

Jeg tror du så nu risikere at bevæge dig i en gråzone! - Jeg ville stadig spørge rejsegarantifonden. - Det kan blive en alvorlig ubehagelig overraskelse hvis det viser sig at du skulle have været medlem, og ikke er det, hvis uheld er ude.
Fra Århus
Tilmeldt 12. Nov 12
Indlæg ialt: 26
Fra  Agoy Skrevet kl. 18:06
Hvor mange stjerner giver du? :

Det var på foranledning af en snak med rejsegarantifonden at jeg valgte den løsning. Og jeg bad personen sende mig en mail med det vi havde snakket om, så jeg har godkendelsen af den løsning skriftligt :)

Fra Brande
Tilmeldt 30. Nov 11
Indlæg ialt: 2544
Fra  Miraca Skrevet kl. 18:19
Hvor mange stjerner giver du? :

Engel:

Det var på foranledning af en snak med rejsegarantifonden at jeg valgte den løsning. Og jeg bad personen sende mig en mail med det vi havde snakket om, så jeg har godkendelsen af den løsning skriftligt :)

OK. Den havde jeg ikke lige fået fat i. :)

Jamen..... Så held med projektet. Paradise

Side 1 ud af 1 (10 indlæg)