Hvis vi nu skal være lidt teknisk korrekte, så er det ikke opbygget som et pyramidespil, men som et MLM-koncept. (MLM startede i 50'erne - pyramidespillene kom først i 80'erne). Det er pyramidespillene der har lånt noget af forretningsmodellen fra MLM - hvilket er årsagen til, at de 2 koncepter ligner hinanden. Den store forskel er bare, at MLM er lovligt, det er pyramidespil ikke. Pyramide handler om at få folk til at investere i pyramiden - MLM handler om at afsætte/formidle produkter eller ydelser. Det er også korrekt, at dem du er i netværk med, eller dem som hverver dig, som du kalder det, får udbytte - men udbyttet er baseret på provision og bonus af den samlede omsætning - lige som i stort set alle andre virksomheder - så der er ikke noget suspekt i, at dem der sørger for den største omsætning til firmaet, får den største bonus.
Mange mennesker, der starter i MLM har ikke erfaring med salg - så det er vel fair nok, at tilbyde dem et salgskursus? Faktisk vil jeg vove den påstand, at alt for få forhandlere tager imod tilbudet, hvilket så resulterer i en masse uerfarne personer, der ikke har helt styr på konceptet. Hos os afholder vi f.eks. både produktseminarer og startseminarer, som ikke koster noget. (jo, kr. 90,- men så får man også kaffe og sandwich) ;-) |
mulle39:Uanset hvad skal du huske på at det er forbudt at hverve venner til at sælge produkter. Jeg ved at de som hverver dig for udbytte af det du sælger - det er opbygget som pyramidespil, men kaldes Multi Level Marketing. Der afholdes salgskurser under påskud om, at gøre dig til en bedre sælger - og dem skal du selv betale for. Jeg synes personligt ikke det er noget man skal kaste sig ud i - der må være andre måder at tjene penge.
Hej Mulle
Jeg er lidt rystet over dit indlæg, for jeg har pt. ikke mødt nogle MLM forretninger hvor det koster penge at blive bedre, så jeg vil gerne have du underbygger din påstand. Det syntes jeg er ganske interessant.
Hvordan forstår du pyramidespil? Hvad kan man vinde?
Opbygningen er præcist som et netværk, vi kender alle nogle som kender nogle som kender nogle, det kan godt være at jeg ikke er interesseret i "din" forretning, men så kan det være at jeg henviser dig til Bo og Ib, som kunne være på udkig efter noget andet. Forskellen er selvfølgelig at det i MLM handler om omsætning og produkter.
Nu har MLM eksisteret i mange år i DK, selvfølgelig har man begået nogle fejl mht. hvervning tidligere, men udfra din kommentar skulle man tro at "ulovlig vennehvervning" er det eneste det handler om. Tror du virkelig at så mange firmaer fortsat kan være i DK hvis de var så ulovlige som du gør dem til?
At hverve folk for at de skal sælge for en, er heller ikke sådan alle gør.