Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Vi skal have lavet et website.....

Side 1 ud af 1 (10 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 7. Dec 12
Indlæg ialt: 8
Skrevet kl. 08:43
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej :-) 

Efter at have fulgt ivrigt med herinde på sidelinjen, er det nu min tur til at søge råd :-D 

Vi er tre piger, som har fået en go ide til et website. Vi er dog lidt i tvivl om, hvordan vi får siden realiseret bedst muligt og til en realistisk pris. 

På siden skal der være muligt at oprette sig som bruger, at give bedømmelser samt at opsamle points. Derudover skal siden kunne sortere i forskellige kriterier, som brugeren af siden afkrydser. Vi vil også gerne have oprette siden som en app.

Derudover skal der udarbejdes et system, som er forholdsvis brugervenligt, sådan at vi kun får en skabelon, og derefter selv kan arbejde på siden. (En af os er multimedie designer, så vi har lidt teknisk snilde) 

Vil I mene at vi skal tage kontakt til en dansk leverandør af web sites eller vil det være en fordel evt. at få kontakt med en udenlandsk leverandør? Og hvor lang tid tror I det tager at udvikle et site der opfylder overstående kriterier? 

Glæder mig til at høre jeres svar :-) 

Med venlig hilsen 

NatasjaMadsen

Fra Roskilde
Tilmeldt 31. Jan 06
Indlæg ialt: 177
Skrevet kl. 08:57
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Natasja

Det lyder spændende :)

Jeg vil anbefale at i starter med at få skrevet en forretningsplan og kravspecifikation til siden. Jeg kan høre at i allerede har en god idé om hvilke funktioner siden skal indeholde, men det er vigtigt at have det hele på papir hvis nogen skal kunne give jeg er fornuftigt bud på siden og vejlede om hvilken vej der ville være den bedste at gå. Sørg for at få det hele med: Bruger kan logge ind, bruger kan logge ud, kan oprette bla bla, kan stemme på bla bla.. Og så videre :)

Med en multimedier designer iblandt jer, kan i da selv stå for det visuelle design?

Skriv endelig hvis i har flere spørgsmål.

Med venlig hilsen
Casper Strømgren 

Tilmeldt 19. Nov 07
Indlæg ialt: 250
Skrevet kl. 10:08
Hvor mange stjerner giver du? :

Og... Glem alt om at få lavet en App.

Få lavet layoutet som responsive (tilpasser sig enhver enhed, mobil, tablet, pc).
Ligesom her, hvis du prøver at lave dit vindue lille eller stort.  

Vedligholdelse skal dermed kun gøres 1 sted, samtidigt med at man understøtter alle mobiler (ikke kun f.eks. iPhone) 
Udviklingsomkostninger er dermed halveret... 

Fra Roskilde
Tilmeldt 31. Jan 06
Indlæg ialt: 177
Skrevet kl. 10:12
Hvor mange stjerner giver du? :

macodox:

Og... Glem alt om at få lavet en App.

Få lavet layoutet som responsive (tilpasser sig enhver enhed, mobil, tablet, pc).
Ligesom her, hvis du prøver at lave dit vindue lille eller stort.  

Vedligholdelse skal dermed kun gøres 1 sted, samtidigt med at man understøtter alle mobiler (ikke kun f.eks. iPhone) 
Udviklingsomkostninger er dermed halveret... 



Ja jeg er helt enig. En idé til kravspecifikationen kan være at lave en "must-have" og en "nice-to-have" liste. App's ville jeg kalde "nice-to-have" og de kan altid udvikles senere hvis i føler et behov for det.

Fra Helsingborg
Tilmeldt 3. Apr 05
Indlæg ialt: 6555
Fra  TextReactor Skrevet kl. 10:16
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

macodox:
Og... Glem alt om at få lavet en App.

Den er jeg så IKKE enig i... Usability bliver bedre med en native app end med HTML5. Men korrekt at den børe være en "nice-to-have". Det er ikke alt der kan laves som Html-app til mobiltelefoner. 

Fra Vordingborg
Tilmeldt 28. Sep 08
Indlæg ialt: 211
Fra  BOATERS Skrevet kl. 10:37
Hvor mange stjerner giver du? :

Som andre er inde på, bør i få beskrevet jeres gode idé. Det kan f.eks. være en kravspec. til der beskriver jeres projekt. At en bruger kan oprette sig, skrive bedømmelser og modtage point er ikke nok info. Nu går jeg ud fra at i har bestemt jer for hvad brugeren skal skrive bedømmelser af, og at dette er en del af jeres gode idé. Så skal denne gode idé samarbejde med et væld af funktioner, der tilgodeser de sociale elementer, og indtjeningsmuligheder. Endvidere bør en forretningsplan vær skrevet, som forklarer jer bl.a. hvor i regner med at indtjening skal komme fra. Når en kravspec. er udarbejdet, er det muligt at give en tidshorisont. Som det ser ud nu, er jeres projekt for uklart.

En app til iphone og android kan være et overkill. Det kan også være det ikke er. Det afhænger af hvordan jeres projekt ser ud. F.eks. hvis man skal kunne bedømme restauranter, samtidig med at man sidder i lokalerne, kan en app være en fordel. Det giver den kortest og mest intuitive vej til at kunne bedømme restauranten. Omvendt kan en HTML5/webbaseret app, være en fordel, hvis i vil holde omkostningerne i bund.

For at svare på dit sidste spørgsmål: Så vil jeg til hver en tid vælge en dansk leverandør. Der kan i dog sagtens finde en dansk leverandør der benytter udenlandsk arbejdskraft. Men årsagen er at udenlandske leverandører forstår sjældent den danske kultur, og derfor skal i være mere på vagt for at få projektet som det skal være. Der ligger utrolig mange indforstået kulturelle regler, og det kan være svært for f.eks. indere at følge.

Giv gerne mere info på jeres projekt, og så skal jeg gerne give et par gratis råd med på vejen, og selvfølgelig et fornuftigt tilbud på jeres projekt. :o)

Fra Odense
Tilmeldt 27. Aug 12
Indlæg ialt: 100
Fra  redHOST APS Trendbazaar A/S Skrevet kl. 10:58
Hvor mange stjerner giver du? :

Tilslutter mig at i skal have en kravspecifikation på plads, og en klar ide om hvad i vil med jeres site, og jeres budget. Men det har i jo nok :-)

Og enig i at en app i de fleste tilfælde vil være overkill, medmindre jeres koncept selvfølgelig henvender sig til folk som primært sidder bag mobilen. Responsivt er i de fleste tilfælde mere end fint. 

Hos redWEB kan vi helt sikkert lave de ting i efterspørger. Om vi passer til jeres budget, det ved jeg ikke. Men i er selvfølgelig velkommen til at få et uforpligtende tilbud :-)

Tilmeldt 7. Dec 12
Indlæg ialt: 8
Skrevet kl. 15:19
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for svar alle sammen. Virkelig dejligt med noget respons. 

Jeg tror helt sikkert at I har ret med hensyn til app, og derfor tror jeg at vi venter med dette i første omgang. (De penge kan jo altid bruges på noget andet) 

Vi har allerede en plan for konceptet og er netop ved at udvikle forretnings plan, og nu er vi så også igang med krav specifikation. Sådan som jeg forstår det skal vi skrive ALT ned, som vi tænker skal være på sitet og hvordan?

Jeg vil derfor vende tilbage til jer der kan hjælpe med løsninger i starten af næste uge.

Mvh. Natasja Madsen 

 

Fra Aabenraa
Tilmeldt 13. Nov 11
Indlæg ialt: 915
Skrevet kl. 15:24
Hvor mange stjerner giver du? :

Niels Henriksen:
Den er jeg så IKKE enig i... Usability bliver bedre med en native app end med HTML5. Men korrekt at den børe være en "nice-to-have". Det er ikke alt der kan laves som Html-app til mobiltelefoner. 

Niels, hvad er det du tænker på som man ikke kan lave i HTML5/JavaScript i forhold til en native app? (Hvis vi ser bort fra Microsoft devices)
Jeg er i øvrigt enig i at brugeroplevelsen aldrig bliver helt lige så god som en native app. 

Fra Dianalund
Tilmeldt 11. Apr 09
Indlæg ialt: 888
Fra  Ringhus.dk Skrevet kl. 15:40
Hvor mange stjerner giver du? :

Jesper Hansen:

Niels Henriksen:
Den er jeg så IKKE enig i... Usability bliver bedre med en native app end med HTML5. Men korrekt at den børe være en "nice-to-have". Det er ikke alt der kan laves som Html-app til mobiltelefoner. 

Niels, hvad er det du tænker på som man ikke kan lave i HTML5/JavaScript i forhold til en native app? (Hvis vi ser bort fra Microsoft devices)
Jeg er i øvrigt enig i at brugeroplevelsen aldrig bliver helt lige så god som en native app. 

Det kommer helt klart an på hvordan den app laves.

Ser man fx på den app som amino.dk har til android, så er deres mobil version af siden langt bedre hvis du spørger mig, trods den ej heller er helt optimal til mobil brug, men stadig langt bedre end den desiderede app.

 

Side 1 ud af 1 (10 indlæg)