Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Google Analytics

Side 1 ud af 3 (21 indlæg)
Fra København
Tilmeldt 30. Mar 05
Indlæg ialt: 1324
Fra  Altero Design Skrevet kl. 13:12
Hvor mange stjerner giver du? :

Kan det passe jeg har læste noget negativt omkring brugen af Google Analytics?

Jeg har netop modtaget mail fra Google om, at min konto er klar men jeg mener at have læst, at Google misbruger de sites hvor det bliver implementeret, men der dette korrekt?
 
 
Fra Lyngby
Tilmeldt 26. Mar 05
Indlæg ialt: 9714
Fra  DEMIB HOLDINGS ApS Waimea Digital Skrevet kl. 17:30
Hvor mange stjerner giver du? :

Hvis det er et professionelt website, med kommercielle interesser og kunder  ille jeg holde mig langt væk fra Google Analytics, af flere grunde:

1) Hvis du annoncerer med AdWords er det direkte ÅNDSSVAGT at sende resultaterne til Google - man sender jo hellere ikke en oversigt over hvor meget men har tjent på sine annoncer i Berlingske Tidende til Berlingske, vel:)
 
2) Hvis du anvender "aggressiv" søgemaskineoptimering, er det af samme årsag også dumt at bruge Google Analytics
 
3) Hvis du har et restriktiv "privacy policy" skal du huske at skrive den om, så den matcher Googles (MEGET svage) privacy policy, da al data jo sendes til dem - og de opererer under USA lov - IKKE dansk!
 
Og i tillæg til det sidste, er det fortsat uafklaret om Googles privacy policy faktisk er lovlig for danske eHandelsvirksomhgeder at anvende. Det bliver du derfor nødt til at tjekke med din advokat.
 
Så, alt i alt - hvis det er moster Oda''s hjemmeside ville jeg nok ikke være nærvøs - men for alle andre ville jeg HELT KLART holde mig langt væk fra Google Analytics. Du kan få lige så gode, eller bedre, løsninger for under $50 om måneden.
 
 
Fra København
Tilmeldt 30. Mar 05
Indlæg ialt: 1324
Fra  Altero Design Skrevet kl. 08:48
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for det Mikkel, jeg mente nok jeg havde læst noget lignende et andet sted  også så jeg dropper det

 

Fra UK
Tilmeldt 9. Apr 05
Indlæg ialt: 367
Fra  OnApp.com Skrevet kl. 17:54
Hvor mange stjerner giver du? :
når det er sagt så er det en god løsning, der fuldt ud vil dække behovet for langt de fleste online forretninger - and the price is right :)

www.onapp.com

Fra Lyngby
Tilmeldt 26. Mar 05
Indlæg ialt: 9714
Fra  DEMIB HOLDINGS ApS Waimea Digital Skrevet kl. 18:04
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg synes bestemt ikke at "the price is right", hvis det f.eks. betyder at dine AdWords omkostninger stiger, at du bliver smidt ud af Googles almindelige indeks eller hvis du får en politianmeldelse for brud på din egen privacy policy. Nej, så synes jeg faktsik prisen er alt for høj.

Man kan spare sig selv til døde :)

Tilmeldt 23. Jan 06
Indlæg ialt: 5
Skrevet kl. 23:30
Hvor mange stjerner giver du? :
Med al respekt for de holdninger som bliver fremført i dette forum, så vil jeg godt mane til besindighed overfor Google Analytics.
 
Der har været en lang række indlæg om hvor forfærdelig Google Analytics er og jeg må indrømme at jeg har noget svært ved at forstå denne holdning.
 
Og Mikkel, jeg mener at det er en smule overdrevet at antyde, at Google skulle gå ind på en Google Analytics konto og se hvor meget en kampagne har skabt af værdi for en kunde. Dels er det meget få der rent faktisk har slået e-commerce funktionen til i Google Analytics og endnu færre der har integreret det på en måde så den opsamler de konkrete omsætningstal fra websites webshop. Alternativet vil være, at der er en estimeret værdi og det kan Google ikke bruge til ret meget. Og når det så er sagt, så er det vel ret utænkeligt, at Google vil sætte sin troværdighed over styr ved at gå ind og granske en kundes trafik på et website. Det sker ikke.
 
Yderligere vil jeg godt opfordre folk til at kontakte mig eller The Milk - www.themilk.net -  hvis de har spørgsmål til Google Analytics. Vi er uddannede i produket og kan svare på de spørgsmål der opstår omkring dette.
 
Med venlig hilsen

Anders Ibsen
The Milk
 
Fra Lyngby
Tilmeldt 26. Mar 05
Indlæg ialt: 9714
Fra  DEMIB HOLDINGS ApS Waimea Digital Skrevet kl. 00:25
Hvor mange stjerner giver du? :

Der er tre vigtige spørgsmål man bør stille sig selv her:

1) KAN Google læse værdigfuld data på tværs af alle kunderne (ikke bare transaktionsdata)? Svaret er ja! Ikke alene er det muligt, jeg er overbevist om at det allerede sker. Google er datamining freaks udover det sædvanlige og har altid været det.
 
2) VIL Google bruge sådan data til deres eget bedste - f.eks. til at "justere" minimumspriser i AdWords eller andre algoritmiske ændringer til AdWords der forbedre deres indtjening, eller til at identificere websites de mener skader deres indeks (spam)? Svaret mener jeg helt klart er et ja! Det er naturligvis et gæt, men dels har Google gjort det før (konkret med indsamlet kundedata på AdWords) og dels kan de dårligt tillade sig at sige nej til øget indtjening som børsnoteret selskab; presset af evigt hungrende aktionærer.
 
3) KAN det skade de websites der anvender Google Analytics? Igen må det blive et ja - eller måske... Der er som sagt risiko for at det kan skade dit AdWords budget, eller din inkludering i Google - hvis du er lidt SEO-aggressiv :) Og der er stadig en usikkerhed om Googles privacy policy i forbindelse med håndtering af den data der sendes til dem. Det er i hvert fald helt sikkert at du skal justere din egen privacy policy så den følger Googles hvis du sender data derhen. Om det kan skade din virksomhed at tilføje en Amkerikansk privacy policy ...? Well, det ved du nok bedst selv.
 
 
Som tidligere nævnt ser jeg ikke de store problemer i at bruge det gratis Google Analytics hvis du driver moster Odas private hjemmeside uden nogle kommercielle interesser. Men hvis du driver et professionelt website synes jeg det er et meget dumt sted at spare - når bedre løsninger kan fås for $50 om måneden eller mindre.
 
Det er altså ikke tilfældigt at stort set alle de professionelle medieburauer og SEO-folk som mig, anbefaler at man finder andre løsninger end Google Analytics. Og det er ikke altid bare fordi at vi hellere vil tjene på konkurrerende programmer. Det er simpelt hen fordi vi er mange der synes det er et dumt sted at spare, med de gener det måske kan medføre.
 
Måske hænger det sammen med, at vi har kendt Google så længe og ved hvad de kan finde på at gøre - vi har set det før ... jeg synes man er dybt naiv, hvis man tror at Google forærer tingene væk for vores blå øjnes skyld
 
Fra Århus
Tilmeldt 4. Jan 06
Indlæg ialt: 299
Fra  DForm Skrevet kl. 01:56
Hvor mange stjerner giver du? :
Der findes et open source statistik system der nok kan stille de fleste tilfreds:

http://www.phpmyvisites.net/

Mvh Daniel Duvald - Speciale: Design & udvikling til Joomla CMS, Wordpress, Magento & Prestashop
Kvalitets-webhosting

Tilmeldt 23. Jan 06
Indlæg ialt: 5
Skrevet kl. 09:06
Hvor mange stjerner giver du? :

Mikkel, du giver jo selv svaret på hvorfor det ikke sker.

1) KAN Google læse værdigfuld data på tværs af alle kunderne (ikke bare transaktionsdata)? Svaret er ja! Ikke alene er det muligt, jeg er overbevist om at det allerede sker. Google er datamining freaks udover det sædvanlige og har altid været det.


Det må jo siges at være lidt af en konspirationsteori mod Google. Det vil sikkert interessere deres aktionærer. Det vil underminere Googles troværdighed og det er fuldstændigt utænkeligt at de vil risikere. Man laver ikke sådan en satsning når man har verdens 30. mest værdifulde selskab. Det er totalt uansvarligt overfor aktionærerne.


2) VIL Google bruge sådan data til deres eget bedste - f.eks. til at "justere" minimumspriser i AdWords eller andre algoritmiske ændringer til AdWords der forbedre deres indtjening, eller til at identificere websites de mener skader deres indeks (spam)? Svaret mener jeg helt klart er et ja! Det er naturligvis et gæt, men dels har Google gjort det før (konkret med indsamlet kundedata på AdWords) og dels kan de dårligt tillade sig at sige nej til øget indtjening som børsnoteret selskab; presset af evigt hungrende aktionærer.


I Googles verden er der jo altså noget der hedder etik og hvis du kigger på andet end søgefunktionen på www.google.com, så findes der ligeledes sider der handler om emner som Corporate Governance og lignende. Jeg har drøftet spørgsmålet indgående med produktchefen for Google Analytics og det kommer aldrig til at ske.


3) KAN det skade de websites der anvender Google Analytics? Igen må det blive et ja - eller måske... Der er som sagt risiko for at det kan skade dit AdWords budget, eller din inkludering i Google - hvis du er lidt SEO-aggressiv :) Og der er stadig en usikkerhed om Googles privacy policy i forbindelse med håndtering af den data der sendes til dem. Det er i hvert fald helt sikkert at du skal justere din egen privacy policy så den følger Googles hvis du sender data derhen. Om det kan skade din virksomhed at tilføje en Amkerikansk privacy policy ...? Well, det ved du nok bedst selv.


Nu tror jeg at vi skal tale lidt om god etik og nu hvor du selv bringer SEO-aggressiv ind i billedet, så gælder der jo også nogen regler her. Ikke at jeg skal gøre mig til advokat for det område, men jeg synes, at det er en smule dobbeltmoralsk at prædike bål og brand og så selv puste til ilden. Og alt hvad der er amerikansk er vel ikke farligt. Det lyder selvfølgelig meget godt og uvidenhed skaber som bekendt frygt - og det kan man jo spille lidt på.

Specielt kan du jo få gavn af integrationen til import af omkostningsdata fra Google Adwords og detaljerede kampagnedata fra andre trafikkilder såsom Overture, bannernetværk, e-mails, SEO osv. Det kan man bruge til at se om trafikkilderne skaber kvalificeret trafik eller om det udelukkende er varm luft.

Så kan man stille sig spørgsmålet om Mikkel som leverandør af SEO føler sig truet af den gennemsigtighed som Google Analytics kan levere i forhold til ROI på SEO.

Det er jo klart at alle de professionelle mediebureauer ikke vil anvende Google Analytics - af samme grund. De kan ikke levere en ordentlig værdi i den trafik de sælger til deres kunder og så er de bedst tjent med ikke at lave det gennemsigtigt. Yderligere tager de sig godt betalt for egne systemer - en indtægt de ikke vil gå glip af.

Og Mikkel, hvis du synes, at man er naiv hvis man tror at Google forærer ting væk gratis, så har du måske ret. Men prøv engang at overveje hvad man også kan bruge Google Analytics til. Jeg har kunder, der har øget deres Google Adwords budget fra kr. 15.000 pr. måned til over kr. 250.000 pr. måned - udelukkende fordi de har været i stand til at finde de flaskehalse der var på deres site. Og nu giver deres site pludselig en hamrende god profit og derfor har de ubegrænset budget på deres Google Adwords. Det giver god mening over
Fra Lyngby
Tilmeldt 26. Mar 05
Indlæg ialt: 9714
Fra  DEMIB HOLDINGS ApS Waimea Digital Skrevet kl. 14:56
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg kan blot konstatere at dine erfaringer med Google må være meget anderledes end mine, og mange andres, for jeg har utallige gange oplevet Google opfører sig enddog MEGET uetisk. Sidste gang vi havde det oppe at vende i en større forsamling var sidste år til en stor konference i USA hvor jeg sad i panelet med 4 andre der kunne berette om særdeles "uheldige" historier om både Google og andre søgemaskiner. Så al den snak om at "det ville Google da ikke gøre" må du længere ud på landet med. Google er præcis ligeså pengefokuseret og uetisk som alle andre børsnoterede selskaber af den størrelse. Hvis Google har adgang til data der kan forbedre deres bundlinie kan du bande på at den vil blive brugt - alt andet ville da også være åndssvagt (set fra deres side).

Dit vrøvl om at jeg skulle have interesse i at mine kunder ikke måler deres resultater ordentligt er simpelt hen forkert. Det ville du vide hvis du havde brugt mig. Jeg presser ALTID så meget på jeg kan for at få folk til at lave så gode målinger som muligt. Hvois du kendte mig bedre ville du vide at jeg har været særdeles aktiv aggitator for ordentlige trafikanalyser siden 1997. Så igen skyder du helt galt.
 
Jeg er hamrenbde ligeglad om folk vælger mig eller andre til at analysere deres trafik. Masser af mine kunder benytter andre leverandører til den opgave og det er helt fint. Bare de gør det. Jeg synes bare det er komplet idiotisk at spare $50 om måneden, når man ser realistisk på alle de risici det indebærer.
 
 
Side 1 ud af 3 (21 indlæg)