Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hobbyprojekt har vokset til stort - hjælp til at skaffe økonomisk støtte

Side 1 ud af 2 (14 indlæg)
Tilmeldt 22. Apr 16
Indlæg ialt: 5
Skrevet kl. 14:58
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej. Jeg er ny herinde, men har hørt Amino.dk positivt omtalt andre steder, og tænker der må være nogen her, der kan give mig et kompetent svar.

Jeg arbejder til dagligt med børn i en SFO, og startede for et par år siden Minecraft serveren SuperAwesome.dk, ud fra en tanke om at "der er ikke rigtig nogen voksne der tager det med børn og computerspil alvorligt." Den har vokset sig kæmpe stor, med over 16000 unikke besøgende iden sidste sommerferie, og 300-400 spillere på hver eftermiddag. Desværre er det temmeligt dyrt at drive serveren, jeg har månedlige udgifter for 1500 kr og vi kunne sagtens bruge mere kapacitet. Jeg lader spillerne købe VIP og giver nogle fordele til dem, men jeg synes egentlig ikke det er vejen frem. Jeg ville hellere tilbyde samme oplevelse til alle, og tænker at det her projekt må være lige så oplagt at søge støtte til som så mange andre almennyttige initiativer. Jeg har et klart pædagogisk mål, om at serveren skal lære børn i 10-14 års alderen om demokrati og god opførsel på nettet, og give grobund for en masse gode venskaber på tværs af forskellige sociale baggrunde.

Derfor søger jeg hjælp til en måde at komme videre på. Jeg har absolut ingen erfaring med at drive virksomhed, udover jeg havde en stand på et kræmmermarked et par weekender for 20 år siden, og jeg har heller ikke nogen intentioner om at det her skal ende som en virksomhed, eller genere nogen form for overskud. Nærmere en forening, eller noget andet der giver mulighed for at kunne søge nogle fonde eller på en anden måde at kunne samle penge ind til at dække driften. Er det den rigtige vej frem? Er det bare så enkelt som at udfylde en af de skabeloner jeg kan finde på nettet og registrere den på virk.dk? Og når jeg er så langt, hvem skal jeg så tale med og hvad skal jeg sige til dem?

Eller vil det være nemmere bare at finde et privat firma, der vil sponsorere noget serverplads? Og hvor kan jeg finde det?

En anden ting er hvordan jeg skal forholde mig i forhold til skat? Der ryger jo en del ind og ud af min konto hver måned til projektet, og selvom "ud" delen altid er en del større end "ind" delen, så er der vel nogle regler jeg bør vide noget om?

Jeg håber i kan hjælpe mig her, for selv om jeg har forsøgt at læse mig til det på nettet, så må jeg sige at min manglende erfaring gør at jeg er endnu mere i tvivl om alting end da jeg gik igang.

Mvh Lasse

Fra Hvidovre
Tilmeldt 13. Aug 14
Indlæg ialt: 2309
Fra  Financial Data Solutions ApS Skrevet kl. 15:27
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Lasse.
Det lyder godt nok som et lækkert projekt, du har gang i dér. Hvis du heller ikke på længere sigt har tænkt dig at tjene penge på det, vil jeg helt klart anbefale dig at lave en forening. Jeg er sikker på, at din kommune hjertens gerne hjælper med det.

Og så slipper nok ikke for at lave et regnskab for den forløbne tid. Dette skal i det mindste godtgøre, at du ikke har haft et skattepligtigt overskud.

God vind!

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46463
Fra  John Hannover Skrevet kl. 16:43
Hvor mange stjerner giver du? :

Hvad skat angår så skal du som alle andre, firma eller ikke, føre regnskab over alle indtægter og udgifter og du skal opgive dit overskud i udvidet selvangivelse rubrik 12. Ellers kan skat selv sætte et tal som de mske udgår fra - så der skal føres regnskab uanset hvad

Hvis din omsætning - dit salg - kan overstige 50.000 kr på en hver 12 mdr periode, så skal du være momsregistreret 

Jeg ville nok stifte personlig virksomhed i så fald. 

Venligst John Hannover

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Fra Hvidovre
Tilmeldt 13. Aug 14
Indlæg ialt: 2309
Fra  Financial Data Solutions ApS Skrevet kl. 18:02
Hvor mange stjerner giver du? :

Men, John, ser det ikke "bedst ud" som forening, hvis man ønsker offentlig eller sponsor-støtte? Og er det ikke smartere med kapitalselskab, f.eks. IVS/ApS, hvis der skal egentlige investorer på? Jeg synes, emv falder lige midt imellem og begrænser sig måske til reklameindtægter fra firmaer?

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 18:26
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg er også på linie med Jørgen. For mig lyder lyder en forening som vejen frem. Få skruet et projekt ordentligt sammen med et almennyttigt formål. Der vil betyde at der er regnskabspligt men ikke skat, hvis pengene ellers bruges efter formålet.

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46463
Fra  John Hannover Skrevet kl. 19:16
Hvor mange stjerner giver du? :

Jørgen Kirkegaard:
Men, John, ser det ikke "bedst ud" som forening, hvis man ønsker offentlig eller sponsor-støtte?
jo vist - men det er mere omstændigt i alle fald -. Men ER det velgørenhed og man kan samle en bestyrelse og få lavet vedtægter, så synes jeg skam det er godt nok. Kan bare ikke helt overskue om projektet kan bære en forening, men kan det - så jo. 

Jeg synes ikke der er forskel - reklame indtægter osv i EMV og selskab skattemæssigt nej men selskab er da også en mulighed. Har nok bare svært ved at gennemskue projektet helt. Lige nu er det vel som en virksomhed i alle fald, og så skal trådstarter jo være opmærksom på momspligt  (nok mest fremadrettet da oms nok endnu ikke er 50 t per 12 mdr når udgifter for 1500 kr er mere end indtægter til nu - men der beskrives jo stærk vækst)

fafler:
Den har vokset sig kæmpe stor, med over 16000 unikke besøgende iden sidste sommerferie, og 300-400 spillere på hver eftermiddag. Desværre er det temmeligt dyrt at drive serveren, jeg har månedlige udgifter for 1500 kr og vi kunne sagtens bruge mere kapacitet. Jeg lader spillerne købe VIP og giver nogle fordele til dem, men jeg synes egentlig ikke det er vejen frem.

Er vejen frem noget rent socialt så er en forening klart mulig, men det er jo så nok noget der skal hjælp til med formål/vedtægter, bestyrelse osv og jo så ikke et enkeltmands projekt

Er det lettere at få støtte til i foreningsform - ja måske, jeg kan ikke helt overskue mulighederne, men det er da ikke umuligt at nogen ville stille gratis serverplads til rådighed til formålet i foreningsform.

vh John H

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Tilmeldt 22. Apr 16
Indlæg ialt: 5
Skrevet kl. 21:32
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for jeres svar.

EMV, er det enkeltmandsvirksomhed?

Med hensyn til virksomhed kontra forening, så kan jeg godt se en enkeltmandsvirksomhed måske er mere enkel. Jeg kan godt skaffe en håndfuld mennesker til at være med til at skrive under på at der stiftet en forening, men det er kun min kæreste og jeg der vil være aktiv omkring den. Men det er selvfølgelig også nok til formand og kasserer.

I forhold til at være forening, vil jeg så stadig kunne have indtægter fra spillerne, eller er det et krav at de så skal indmeldes i foreningen og betale det som kontingent? For ind til et eventuelt sponsorat er på plads er der sikkert stadig en lang periode, hvor jeg må fortstætte som nu.

Det med at lave et regnskab kan jeg godt se er et krav. Det vil jeg prøve at bruge Dinero til.

Fra Hvidovre
Tilmeldt 13. Aug 14
Indlæg ialt: 2309
Fra  Financial Data Solutions ApS Skrevet kl. 22:15
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Som John m.fl. også skriver, vil det være lidt kompliceret, hvis du skal være almennyttig og skattefri. Omvendt, så er to mennesker og et sæt vedtægter nok til at lave en forening. Er det et problem, at spillerne skal betale kontingent? Det må kunne løses., hvis du vælger at gå dén vej.

Hvis der er en lang periode, hvor du må fortsætte som nu, uden kontingent og uden sponsorer (og måske også uden besvær, indtil du har overskud til at ændre formen), så vil jeg også anbefale en emv (Ja, undskyld vores interne forkortelser, emv er enkeltmandsvirksomhed). Omvendt, for at lave et firma, skal det se ud til at være/blive en god forretning. Det konflikter med, at det ikke skal give overskud. Du kan ikke trække underskud fra, år efter år. Det gælder kun multinationale selskaber (stryg lige den sidste).

Du fortæller ikke, om omsætningen forventes at være over 50.000 i en 12-måneders periode, og om du dermed skal være momsregistreret. Du kan også frivilligt lade dig momsregistrere, hvis du f.eks. under en opstart kan se en fordel i det.

Hvis jeg var dig, ville jeg gå lidt mere i kødet på foreningstanken ELLER lave det om til en forretning, som skal give overskud - men dét gør vel heller ikke noget?

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46463
Fra  John Hannover Skrevet kl. 22:59
Hvor mange stjerner giver du? :

fafler:
Jeg kan godt skaffe en håndfuld mennesker til at være med til at skrive under på at der stiftet en forening, men det er kun min kæreste og jeg der vil være aktiv omkring den. Men det er selvfølgelig også nok til formand og kasserer.
du må sætte dig meget mere ind i en almennyttig forening - for det er ikke bare en håndfuld der skriver under - men en ansvarpåtagelse - og ikke bare en smart sag, for at du og din kæreste kan køre et eller andet projekt, uanset det gøres uegennyttigt eller ej.

Du bør kontakt advokat eller revisor, omkring muligheder for en forening - og ja en forening er ikke en der sælger med overskud for øje så alm. handel med spil duer ikke som udgangspunkt - netop hel adskillelse af privat økonomi og forening - og salg osv  er afgørende

dette erstatter ikke en god rådgivning fra kyndig proff - men kan sige dig mere om forening http://johnhannover.blogspot.dk/2015/09/forening-skattefri-eller-skattepligtig.html 

vh John Hannover

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Tilmeldt 22. Apr 16
Indlæg ialt: 5
Skrevet kl. 00:31
Hvor mange stjerner giver du? :

I har ret i det med en forening nok er mere kompliceret end jeg har antaget. Og så er der det med rettighederne til projektet. Der er en del programkode jeg trods alt selv vil beholde copyright over, det kan jeg ikke rigtig regne ud om hører ind under "foreningens aktiver."

Jeg forventer at komsætningen iår vil nærme sig de 50000, nok lidt under, men uanset hvad, så virker det med momsen som en fornuftig ide at overveje på sigt. Altså, ihvertfald skal der ske et eller andet, der både sikrer mig og mit projekt. De servere jeg lejer står i holland og frankrig, kan jeg stadig trække dem fra i momregnskabet, og er det stadig 25%?

Side 1 ud af 2 (14 indlæg)