Hej. Jeg vil gerne starte et aps - nok først et holding og derefter driftsselskabet. Driftsselskabet skal bruge 450.000 til køb af et hus, (der skal lejes ud, i første omgang til ejeren af holdingselskabet(mig), og senere hen, enten 3. mand eller sælges igen) Driftsselskabet skal låne 400.000 (der er jo de 50.000 fra den rullende kapitalopstart) af en privat person, men hvordan skal det strikkes sammen - Er det holdingselskabet eller driftsselskabet, der skal lave lånekontrakten med långiver, og er der andet der bør tages højde for??? Holdingmodellen vil jeg bruge til at trække et evt. kommende overskud (når gælden er tilbagebetalt med renter) af udlejningen op i for derefter evt. at kunne starte endnu et datterselskab til samme formål... Jeg har som sådan ikke brug for at trække pengene helt ud af holdingselskabet pt.. Håber der sidder én med en løsning. På forhånd tak.
|
Kan ikke lige give dig en endelig løsning på hvordan det skal strikkes sammen, men her er et par ting at være opmærksom på.
Det er det selskab, som skal eje huset, der skal indgå lånekontrakten. Udlåner vil helt sikkert have sikkerhed i selve ejendommen, og vil derfor ikke låne til et andet selskab som så låner videre ud.
Vær opmærksom på, at kreditforeninger normalt kun belåner op til 60% af købsprisen på en ejendom når det er et selskab. Det vil sige, at de sidste 40% skal findes i banken eller et andet sted.
Det er en lidt langsigtet plan, hvis d vil vente til gælden er betalt, før du iværksætter næste omgang. Et lån til fast ejendom løber normalt mindst 10 år og højest 30 år.
Samtidig skal du være opmærksom på, at udlejningen er skattepligtig (du har selvfølgelig også nogle fradrag), men alt overskud, også ved salg er skattepligtigt. Modsat hvis du køber huset i dit ejet navn, beboer det, og sælger det igen. Så er gevinsten skattefri (endnu), også selvom en anden beboer ejendommen efter dig selv, mens du stadig ejer den.