Man kunne vel lave en aftale med at bortforpagte det hele på weekendbasis.
Er det som at leje den ud? Altså det må man godt eller hvordan?
Ja, som at leje den ud.
Om du må det afhænger af, hvad der står i din lejekontrakt.
Det er for mig at se ikke noget juridisk galt i det.
Jeg har - i en helt anden branche - en aktivitet og et varemærke, som nu på anden sæson drives af én som har lejet retten til at drive netop denne aktivitet. Jeg får en lejeindtægt og en procentdel af overskuddet. Og så har vi en masse spidsfindige aftaler om, hvad der sker, hvis vi bliver uenige.
Der er flere risici ved sådan en ordning
- Måske snyder han mig for min del af overskuddet
- Måske laver han et dårligt stykke arbejde og svækker derved varemærket
- Måske starter han selv noget konkurrerende op, når han har lært mine kunder godt at kende
- Måske er der noget, jeg ikke har overvejet
De tre første ting - og en masse andet - er der taget højde for i vores kontrakt, men der kan altid komme noget uforudset. Hvis han f.eks. går konkurs, går jeg jo glip af min andel af overskuddet, mens hans store kreditorer gafler mine penge.
Derfor er det vigtigt at have god juridisk bistand, når man laver aftalen.
Jeg kan se, at det havde været bedre for begge parter, hvis jeg skulle have en andel af omsætningen i stedet for af overskuddet. Nu har han jo mindre incitament til at lave større overskud ved at effektivisere og f.eks. selv arbejde hårdere, fordi jeg jo skummer en del af fløden. Hvis jeg skulle have andel i omsætningen, ville han selv have større gavn af at effektivisere produktionen, og der var ikke brug for, at jeg skulle have ret til at kigge med i driften.
Hvis du på nogen måde har råd til det, tror jeg, du får mest ud af at ansætte én, som du oplærer grundigt.
Hans