Vi driver en ehandelsvirksomhed der sælger ure og tilbehør hertil. Vi har pt eget lager og varetager altså selv lagerfunktionen. Vi ønsker dog at outsource denne del i det nye år. Vi sælger til Danmark, Sverige, Norge, Finland og Estland og omsætter for et to-cifret millionbeløb om året med +1000 varenumre på lager. Vi er derfor på jagt efter et lagerhotel der kan rumme vores forretning og som kan klare håndteringen af både de danske og de udenlandske forsendelser.
For at nævne en række udfordringer jeg ser ifb. en outsourcing: - Håndtering af forsendelser til Norge. Her skal der udarbejdes samlefaktura m.m. for at varerne bliver indfortoldet samlet. - Håndtering af udenlandske forsendelser i det hele taget. - Kører man typisk under lagerets logistikaftaler og nyder godt af deres pakkevolumen prismæssigt, eller sin egen pakkeaftale? - Håndteringen af vores produkter: når vi modtager varer, skal de typisk pakkes korrekt ned i kasser, inden de lægges på lager. Dette er et større arbejde og kræver en indsigt i hvordan de forskellige mærker skal pakkes, med korrekte manualer m.m. - Håndtering af returvarer og reklamationer - Grundet vores omsætning primært ligger i udlandet, ville en optimal placering af lageret være i Sverige, da prisen til de respektive lande herved er billigere og leveringstiden er kortere. Er der nogle derude der har forsøgt sig med en outsourcing af lageret til udlandet?
Jeg håber der findes nogle derude som har prøvet eller allerede benytter sig af lagerhotel og som kan gøre mig meget klogere.
Fragtprisen (altså prisen pr. pakke sendt) er lavere til Finland, Estland, Norge og selvfølgelig Sverige, såfremt lageret er placeret i Sverige, modsat hvis lageret er placeret i Danmark, hvilket det er den dag i dag. Ligeledes er leveringstiden kortere = optimal placering af lageret.
Fragtprisen (altså prisen pr. pakke sendt) er lavere til Finland, Estland, Norge og selvfølgelig Sverige
Det kommer helt an på hvad mængde pakker i sender årligt, samt hvad leveringshastighed i forventer. Hvem bruger I i dag? hvor store er jeres pakker (vægt / volumen)
Personligt ville jeg aldrig drømme om at flytte et lager med så krævende produkter til udlandet, for der vil altid være sproglige og kulturelle forskelle som kan gøre at tingene ikke går så gnidningsløst som man skulle forvente.
Spørger du for at finde ud af om det er billigere for os? i så fald er dette allerede undersøgt.
Nu var det jo dig der oplyste at det var billigere at sende fra Sverige, hvilket undre jeg mig, da man faktisk kan få ret så billig fragt fra DK hos de rigtige firmaer. Men du vil åbenbart ikke oplyse hvad du giver for en pakke, Hvordan kan du så forvente at få vores hjælp?
Jeg beder ikke om hjælp til at finde den billigste pakkepris. Jeg ser som nævnt, i mit indledende indlæg, en række udfordringer ved at outsource lagerfunktionen. Har du input til disse, hører jeg gerne fra dig :)