Hej kloge aminer Det er måske lidt et longshot at stille spørgsmålet her, men jeg har før oplevet, at den brede viden herinde er (enddog meget) stor, så jeg gør mig forsøget. Min kone og jeg har købt en ejerlejlighed tæt på os selv i København. Lejligheden var tiltænkt min mor som lejer (omvendt forældrekøb). Efter overtagelsen vil min mor nu ikke leje lejligheden alligevel, og vi står derfor med en lejlighed, som vi skal have lejet ud til en fremmed. Lejligheden ligger godt - meget tæt på indre by København og er nyistandsat. Vi har totalt set med lån (ikke afdrag) udgifter for cirka 8.000 kroner på lejligheden om måneden. Hertil kommer forbrug. Jeg har tjekket sådan lidt løst, hvad Huslejenævnet normalt sætter lejen til i området, og den vil nok kun være omkring 6.000-7000 kroner. Min spørgsmål er: Hvordan kan vi leje den ud til 8.000 kroner eller mere om måneden uden at komme i problemer med Huslejenævnet ? Lejligheden er opført for 83 år siden, så vi er klar over, at vi ikke kan fastsætte en fri husleje med almindelige vilkår. Vi har været forbi muligheden om at leje ud til expats/virksomheder, men vil gerne vil have en “almindelig lejer” (da disse er nemmere at finde). Kan vi fx leje ud møbleret, tidsbegrænset eller andet…? Håber, nogen ved noget her. Alt godt :) /Lasse |
Der er en grund til loven er som den er.......