Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Befordringsfradrag eller kørselsgodtgørelse ved enkeltturer

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)
  • 1
Fra København
Tilmeldt 14. Jan 10
Indlæg ialt: 78
Skrevet kl. 14:54
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Amino'er,

Jeg blevet i tvivl om hvordan skattereglerne er ift. kompensation for transport.

Ifm. mit selskab, skal jeg køre Sjælland-Midtjylland retur, et par gange ifm. prototyping og produktion hos en leverandør. Det er 504 km retur (via broen)

Er det muligt for mig at få befordringsfradrag efter de glædende  takster, eller er det korrekt forstået at det først at ved +60 ture/årligt mellem hjem/arbejdssted?

Eller er det blot kørselsgodtgørelse jeg kan betale fra mit selskab til mig selv (skattefrit?), efter de gældende takster?

Har det nogen betydning hvis jeg ifm. sådan en tur, vælger at tage et privat ærinde, såfremt jeg blot registrere km-antallet mellem min privat adresse (samme som selskabets adresse) og leverandørens adresse?

På forhånd tak for hjælpen.

Vh,

Johannes

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46541
Fra  John Hannover Skrevet kl. 18:42
Hvor mange stjerner giver du? :

Har du personlig virksomhed så har du fradrag efter statens takst efter nøje ført kørebog

Har du selskab IVS / ApS så kan du modtage skattefrit taksten ved indberetning men KUN hvis du har en helt reel løn i selskabet, ellers ikke - så kan du max tage benzinen som udgift - Igen: Før meget nøje kørebog da selvstændige har store krav på sig i den forbindelse, da de jo kontrollerer sig selv og kan du ikke tage kørepenge grundet manglende reel løn, så fyld bilen op fra start - og så igen ved slut, så forbruget er præcist OG svarer godt med km i kørebogen

Det private fragår hvis det er ekstra - men der er jo ingen der kan se om du stopper 1 time i Odense hvis du under ALLE omstændigheder skal til Esbjerg. Er der en afstikker, så skal den fragå

vh John Hannover

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Fra København
Tilmeldt 14. Jan 10
Indlæg ialt: 78
Skrevet kl. 20:25
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej John,

Det er et selskab hvor jeg er eneste person og på nuværende tidspunkt ikke udbetaler løn til mig selv.

Set i lyset af hvor få ture det drejer sig om, så lyder det næsten til at det er lettere at lade være med at tage benzinen som udgift, da det alligevel bare er penge ud af mit eget firma. Efter lidt søgen rundt, kan jeg se at der er strenge krav til kørebog, så de få hundrede kroner der er i skattebesparelse er vist ikke besværet værd.

Som altid med dine meget informative indlæg John - mange tak for hjælpen! :)

Venlig hilsen,

Johannes

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)