Okay, jeg gentager (i overskrifter): Udgivelsen af nye klassiske indspilninger har stort set aldrig været højere end nu. De store selskaber sprøjter nyheder ud og da en klassisk produktion med dyre solister, stort symfoniorkester m.v. er hårrejsende dyre, så mener de altså at der stadig er et marked. De puster altså ikke noget op bare for at give indtryk af et marked der ikke eksisterer i virkeligheden. Deutsche Grammophon, Sony, Universal, EMI og andre tager ikke fejl, det er jeg helt sikker på! Salget er altså ikke gået ned, men det har forskubbet sig fra den fysiske butik til internet i et vist omfang og det er dét vi skal og vil reagere på! |
Jeg får hele tiden revet i næsen, at vi har nej-hatten på. Jeg føler derfor trang til at udbrede mig lidt filosofisk omkring vores måde at drive forretning på.
Vi har i 37 år været selvfinansierende og har altid geninvesteret alt overskud i nye pladeudgivelser, køb og overtagelser af en butik m.m. Vores eneste gæld er derfor kun de løbende kreditter hos leverandører, opsigelsesfrist på vort lejemål m.m.
Mange vil mene at denne måde at drive virksomhed på er dybt forældet og hører til i en skummel fortid. Nå ja, men det er altså vores måde at gøre tingene på. Som det er nu om dage, hvor man gladeligt investerer svimlende summer for lånte penge på forventet efterbevilling, harmonerer det altså ikke med vores opfattelse af hvordan man driver en sund forretning.