bremser uddannelse i virkeligheden iværksættere?

  Uh den er svær.

Jeg giver Martin ret i, at skolernes undervisning har været rettet meget imod at forberede eleverne til "8 til 16"-jobs, og en del af denne undervisning/vejledning nærmest skræmmer eleverne fra at starte som selvstændige iværksættere, da de få kastet alt det negative i hovedet.

Jeg vil dog mene at unddannelse stadig er en meget vigtig faktor, for at eleverne (de kommende iværksættere) får et solidt grundlag i deres viden. Undervisningen skal dog være mere målrettet og ikke så difus. Jeg har desværre oplevet mange undervisere og "studie-vildledere" som har haft ingen som helst indgangsvilkel og erfaring fra erhvervslivet - Det eneste de har vidst er hvad de har læst i en bog og lært på deres studie tilbage i 70'erne...

Personligt mener jeg, at jeg er blevet vildledt igennem den tid jeg gik i skole. Jeg gik ud af 9 klasse i 1991 og startede derefter i 1 G. Alle i min familie havde gået i gymnasiet (min farfar var rektor på Helsingør Gymnasium og en meget anderkendt forfatter af bl.a. fysikbøger), så det valg var nærmest truffet på forhånd. Problemet var blot, at jeg ikke ville i gymnasiet. Jeg passede slet ikke ind der og fagene sagde mig heller intet - kun IT og Elektronik. Jeg snakkede med gymnasiets studievejleder som spurgte hvad jeg ville uddanne mig til. Jeg fortalte at jeg ville arbejde med computere og starte mit eget firma - jeg havde på det tidspunkt en computer-gruppe sammen med nogle andre, hvor vi programmerede lidt demoer og var startet på et spil. Studievejlederens vejledning bestod derefter udelukkende i, at nedgøre min idé totalt "Der er ingen fremtid i de dersens computere - Den vej bliver du aldrig til noget".

Efter gentagende nedgørende samtaler med studievejlederen, som nu udelukkende koncentrerede sig om at jeg ikke kunne lide fag som tysk, biologi og historie, blev mine forældre overbevist om at jeg ikke skulle fortsætte i gymnasiet. Jeg startede derfor i stedet på teknisk skole - hvor jeg var sammen med "ligestillede" og nok burde være startet fra starten af... Derefter gik jeg på HTX og tog min studentereksamen med speciale i elektronik og engelsk - jeg gik ud med et snit på knap 9 - ikke dårligt af en elev som nogle år tidligere var stemplet af en del af gymnasiets lærere og studievejleder som umulig at lære noget og ville ende som en fortabt tåbe uden uddannelse. Ikke just motiverende udtalelser set i bakspejlet

Efter HTX blev jeg ansat i en IT-virksomhed og så er det ellers gået derud af igennem de sidste 12 år. Men jeg fandt dog også meget hurtigt ud af, at jeg bl.a. burde have hørt meget bedre efter i dansk-timerne. Jeg stavede som en brækket arm og det fungerede ikke når man sad og skulle skrive emails og dokumentation. Men det var der ikke nogen der havde fortalt mig i skolen. Derfor fokuserede jeg efterfølgende virkelig på at blive bedre til at stave og formulere mig - hvilket må siges at have båret frugt.

Generelt set, så syntes jeg mine tanker omkring hele min uddannelse er fyldt med ubesvarede "hvorfor?". Hvorfor er det vigtigt at kunne stave ordentligt? Hvorfor er det vigtigt at kunne formulere en sammenhængende sætning og sætte komma og punktum? Hvorfor skal jeg vide hvad 20% er af et tal? Hvorfor er det vigtigt at kunne tale andet end dansk? Og så videre, og så videre...

Jeg ved ikke om I kan bruge dette længere indlæg til noget fornuftigt - men nu er det ihvertfald skrevet

/Jesper

 

Jeg går på den internationale linie på handelsskolen... -mest af alt fordi der kræves en form for gymnasial uddannelse for at kunne søge ind på en arkitektskole som er min store drøm. Jeg valgte handelskolen i stedet for det almene gymnasium fordi jeg her kan bruge de tre år på at lære om erhvervsøkonomi, salg&service, IT osv. -som er kompetencer man kan bruge som selvstændig... Vil som sagt uddanne mig til arkitekt bagefter, så efter handelsskolen har jeg planer om at flyte til London og gå yderligere fem år i skole der. Skolen skræmmer mig ikke - og den ødelægger på ingen måde min drøm om at blive selvstændig... Modsat mange af jer andre iværksættere, ved jeg nemlig at det er lige præcis arkitektur jeg vil beskæftige mig med... Jeg har ikke brug for at "lære af mine fejl" med forskellige små-firmaer, før jeg kan etablere den helt rigtige virksomhed for mig - og har ikke brug for at lære det hele fra bunden når jeg starter, og dermed måske heller ikke risikere en masse penge... Jeg er god til at forestille, visionalisere, få ideer og tegne æstetisk smukke bygninger, og jeg tror så meget på mig selv om min drøm, at jeg ikke har nogen som helst bekymringer med at skulle vente 7-8 år på at kunne starte min egen virksomhed... Jeg vil bruge tiden til at lære og dygtiggøre mig, og derfor er jeg også sikker på, at når jeg så endelig får mit eget - bliver det en succes... simpelthen fordi jeg vil det!

Pointen: En lang uddannelse behøver ikke at være dårligt - og nedbryder ikke nødvendigvis ens drømme... Den gør dem måske i virkeligheden stærkere fordi man bliver fagligt dygtigere på de områder man har brug for at være dygtige til (forretning + produkt) hvilket må give en forstærket tro på sig selv og sin drøm...

 

Men hey, elle er forskellige... -og man må vel bare gøre det der føles rigtigt for en selv! Jeg synes i hvert fald det er forkert at opfordre elever til at droppe ud af skolen for at blive iværksættere... -for hvis det var den rigtige måde for dem, tror i så ikke de allerede havde gjort det?