Oprettelsesdetaljer til boligudjning mv. - Amino.dk
på Amino
Bliv gratis medlem på Amino
 

Køb et Amino Sponsorlink

 

Nye ekspertblog-indlæg
om  Start af selvstændig virksomhed

Læs flere ekspertindlæg
 

Top karmaliste (30 dage)

De flinkeste Amino’er der hjælper mest med "Alt det andet om at starte virksomhed "

 

Oprettelsesdetaljer til boligudjning mv.

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)
Amino-karma 12
Tilmeldt 12. nov 18
Indlæg ialt: 3


Skrevet 14-05-2019 kl. 17:13

Hej

Vi står tre personer overfor, at skulle købe en (stor) ejendom.

Ejendommen har på sigt potentiale for en god forretning som kursuscenter ell. lignende, men lige som opstart viser mit budget, at ved udlejning af min. 3 ud af 4 tilknyttede boliger, kan den allerede rigeligt forrente sig selv fra dag et og dermed har vi god tid til at finde den mest rentable forretningsmodel til selve erhvervsdelen.

Lige nu haster det dog (enormt) med overhovedet at oprette selskaber og lån og få fingre i det hele. Lånet er stort set handlet på plads.

Vi er 3 personer: MD og TD er et par, som tilsammen skal eje 50% og MA skal på sin side eje de andre 50%
Vi er ikke i tvivl om, at det skal drives som holding over drift, men der er flere detaljer vi skal have bekræftet:

1) MD Holding 25%, TD Holding 25% og MA Holding 50%, eller MD/TD Holding 50% og MA Holding 50% ? Fordele/ulemper ved hver ?
2) Oprettelsen - Skal Holding være Aps. for at eje Aps. ? 

Vi skal selvfølgelig oprette X Holdings, som sammen opretter Drift Aps., men hvordan med lån/ejendomme ?
Er det så simpelt, at vi opretter alt i korrekt rækkefølge og så låner Drift Aps. pengene fra bank og køber ejendomme, og så kan vi efter omdannelsen af Drift til Drift Aps. gøre det samme med Holdings, fordi Drift Aps så rigelig repræsenterer den fornødne kapital, som jo ejes af Holdings, ELLER:

Er vi simpelthen nødt til at lave den rullende kapital / Aps. oprettelse, hvor Holdings sammen låner og så skyder deres anparter af ejendommen ned i Drift ? Dette er jo en del mere bøvlet end ovenstående (første forslag) ?

Vi kan kun få finansieret selve bygningerne, så selve startkapitalen skal vi selv have skudt ind i drift.  Dette skulle gerne lovmæssigt betragtes som et lån, så vi uden beskatning lynhurtigt kan trække dem ud igen. Kapitalmæssigt, skulle dette jo ikke være et problem, men hvordan... Ned i hvert Holding som videreformidler
eller låner vi dem direkte ud til drift ?
Som bonus, har jeg lige hørt, at vis man låner kapital ind i sit Holding, kan man hæve renter af denne, uden beskatning. Er dette korrekt ? Ikke så vigtigt, men ville da være en lille bonus. :)


Så for at opsummere: 3 personer skal købe finansieret udlejningsejendom i et driftselskab under X antal Holdings og UDLÅNE X antal kroner til drift i en meget kort (½år maks) periode, for derefter at få dem ud igen som det de var: Et lån. Hvordan gøres dette korrekt og i ekspress-fart ?

Og til sidst: SKAL vedtægter osv. være på plads omgående, eller er der en frist ?

Amino-karma 1.564
Tilmeldt 15. feb 18
Indlæg ialt: 256

Ole Lynge Andersen
Fra Lillebælt Revision Sta...
Skrevet 14-05-2019 kl. 23:32

I står overfor en større investering, formentligt i million klassen. Sørg nu for at få professionel hjælp fra advokat/revisor, så I ikke begår dyre fejl.

Hvorfor skal I have holdingselskaber? De medfører øget administration og omkostninger

Hvis I har behov for holdingselskaber, så er den rigtige rækkefølge at stifte holding først. Holdingselskaberne stifter derefter driftsselskabet. Driftsselskabet køber ejendommen.

Startkapitalen (selskabskapitalen?) kan ikke være et lån. Den skal udgøre mindst 40.000 kr. for et ApS. Det er penge, som du først kan få ud igen når du sælger/lukker selskabet.

Kapitalbehov udover de 40.000 kr. kan laves som lån, men hvis det er et større beløb, så overvej ansvarlig lånekapital.

Du kan ikke stifte selskaberne uden at vedtægterne er udarbejdet.

Amino-karma 12
Tilmeldt 12. nov 18
Indlæg ialt: 3

Dooley
Skrevet 15-05-2019 kl. 08:34

Hej Ole

Mange tak for svar. Du fik bekræftet de vigtigste ting for mig.

Det skal være holding, fordi vi hver især har / har planer om andre selskaber som også skal ligge under, så et evt. overskud let kan geninvesteres andre steder.
Ingen af os har på nuværende tidspunkt brug for at trække andre penge ud personligt, end dem vi låner firmaet.

Vi starter naturligvis med at skyde en sum ind som kapital vi ikke piller ved igen.

Vores lånte kapital vil være yderst ansvarlig.

Kan du til sidst be- eller afkræfte, hvor vidt overliggende holdings skal være Aps., når drift er det og har en så stor værdi ?

Amino-karma 1.564
Tilmeldt 15. feb 18
Indlæg ialt: 256

Ole Lynge Andersen
Fra Lillebælt Revision Sta...
Skrevet 15-05-2019 kl. 09:52

Dooley:

Vores lånte kapital vil være yderst ansvarlig.

Jeg fik ikke skrevet helt rigtigt i første omgang. Det I bør overveje, er at lave lånet som en konvertibel obligation.

Hvis det går godt, kan I tage pengene ud igen. Hvis det går skidt, vil I trods alt få et fradrag for jeres tab på lånet.

Men der følger en del formalia med, som skal overholdes, ved etablering af konvertibel obligation.

ApS som holdingselskab er det eneste der giver mening, når nu IVS er afskaffet.

Amino-karma 174.600
Fra 2800 Lyngby
Tilmeldt 2. mar 11
Indlæg ialt: 38.023
Amino Plus
Cookie - John Hannover
Fra John Hannover
Skrevet 15-05-2019 kl. 11:33

Flot at I kan få finansieret ejendommen i sig selv via lån til et nyt selskab
Hvis I låner selskabet penge - også mellem holding og drift så SKAL der være rente på - markedsrente - ellers beskattes i af den i alle fald - I beskattes af renten - selskabet har fradrag for renten - man kan ikke hæve noget uden skat men rente er lovpligtig

Hvis der skal være 3 holding skal hver holding stiftes med 40.000 og disse kan så rulles ned som kapital til drift med mindst 40 t per drift

Lån der gives som konvertibelt kan give fradrag ved tab - skal indbygges fra start https://johnhannover.blogspot.dk/2018/02/konvertibelt-lan-til-selskab-fra-ejer.html 
Alle formalia skal overholdes - det kan gøres på "ingen" tid  men skal gøres korrekt

Gå til en revisor NU - f.eks Ole som har svaret - han virker altid god

vh John Hannover

Amino-karma 12
Tilmeldt 12. nov 18
Indlæg ialt: 3

Dooley
Skrevet 15-05-2019 kl. 12:12

Hej John

Ja, men hvis det lykkes er det også et rigtig godt køb, til ca. kun belåning af 28% af friværdi. 

MA har revisor tilknyttet sin (solidt velfunderede) eksisterende virksomhed. Denne vil naturligvis blive præsenteret for tingene.
Kan bare godt lide, at gøre fodarbejdet selv og lære af dette. Er helt klar over, at denne sag ikke er for amatører. :)

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)

RSS-feed
 
Besøg vores samarbejdspartnere :