Jeg er medejer af en børnetøjsbutik, der er oprettet som et I/S. Vi lukker om en måned og kommer ud af dette med en pæn stor gæld begge 2. Vi havde bestilt varer til sæson vinter 2008/2009. Vi havde ordre fra ca. 14 forskellige forhandlere, men har meldt ærligt ud og de 12 har godkendt en afbestilling af vores ordre. Der er imidlertidigt 2 firmaer, der fastholder at levere varerne. Det ene er en ordre på ca. 30000 kr. som leveres af flere omgange, en del efter vi har lukket. Den anden en ordre på ca. 13000 kr. der leveres samlet først efter vi har lukket. Da vi bestilte på messen skrev vi under på leveringen. Situationen er bare den at vi ikke har pengene. Vi er blevet rådgivet til blot at returnere det der måtte komme uåbnet, men det er vel ikke måden at gøre det på. Det der kommer efter vi er lukket ved jeg heller ikke med.Ordren på 30000 kr. kan evt afbestilles, men så skal vi betale 45% af de 30000 kr. uden at få noget som helst. Er der nogen der har viden, erfaring eller gode råd? Situationen er pt hård, fordi vi står i det uvisse og ikke ved hvor det hele ender, før en endelig opgørelse. Derfor har jeg det sådan at jeg ikke orker at få en kasse med masser af tøj herhjem en uge efter vi har lukket. Butikken skal afhændes og det er et kapitel der skal overståes. Desværre er vores økonomi ikke til at gå ud og købe juridisk bistand, så vi nøjes med vores revisor. Her ruller taksameteret jo også og han ved ikke så meget om ovenstående. Så HJÆLP....
|
Hej!
Vi har haft samme problem i min kones Web-shop.
Hun havde bestil nogle vare, som hun dog fortrød, og leverandøren ville så have XX% af ordresummen.
Vi returnerede varen uåbnet, og betalte ikke de krævede XX%.
Herefter er sagen gået i sig selv, og vi har intet betalt yderligere.
Min kones havde dog ikke underskrevet noget, så når der er underskrevet, fanger bordet.