Kære Amino'er. Vi er to unge knægte på 18 år. Undertegnede er 3. års elev på handelsskolen og min partner er kokkeelev. Vores vision er at importere kvalitets godkendte kondomer fra Kina til priser der vil forhindre unge i at gå på kompromis med beskyttelsen på grund af prisen. Vi vil konkurrere imod monopol på det danske marked ved at levere de samme CE-godkendte kondomer til 50 % af markedsprisen. Vores vision er at sælge Nordens absolut billigste kondomer, men også oplyse unge om prævention. Ydermere stiler vi efter et samarbejde med Aidsfondet for at gøre en forskel i den 3. verden. For 2 måneder siden lå jeg på stranden med min kammerat, og snakkede lidt frem og tilbage om at det kunne være meget sjovt at starte sin egen virksomhed. I dag 2 måneder senere er "vores" enkeltmandsvirksomhed oprettet, vores leverandører er fundet, webshoppen er bestilt, PBS er på plads og, for at tilsidesætte janteloven et øjeblik, kører det fantastisk for mig og min partner. GummiGrossisten er en Internetshop der leverer de mest konkurrencedygtige kondompriser på markedet. Vores priser er helt op til 75% billigere end konkurrentenes. Mange vil måske mene at kvalitet og pris uden undtagelser går hånd i hånd, men der må I tro om igen. "Worlds Best" har en enorm markedsandel i Danmark og kan derfor tillade sig at sælge sine produkter til en merkant overpris. Vi samarbejder med en udenlandsk leverandør der kan levere et CE-certificeret kondom til langt under den danske markedspris. Alle kondomer skal, for at de må sælges i EU, være CE mærkede, og for at opnå denne mærkning, skal kondomerne opfylde visse minimums kvalitetskrav. Man kan derfor være sikker på at et CE mærket kondom, opfylder lovens bestemmelser. Hermed er samtlige fordomme om fjernøsten kvalitet sat til vægs. Vi kan levere samme kvalitet til langt under halv pris! De Internetgrossister vi har i Danmark får alle leveret deres kondomer fra Worlds Best og andre Nordiske firmaer der efter vores mening ser langt efter konkurrencedygtige priser. Vi har sat en startdato for vores Internetshop. Siden går i luften d. 1 Oktober. Her vil vi opsætte plakater på en stor del af Københavns skoler, ungdomsklubber, caféer, diskoteker og supermarkeder. Udover plakaterne markedsfører vi os via annoncering på Internettet - primært sites benyttet af vores målgruppe. Alt har kørt på skinner indtil videre, og så kan man ikke lade være at klø sig i nakken og spørge sig selv: ".. Har jeg glemt noget" - Kommer der pludselig en uforudset omkostning? Jeg har været i tænkeboks i lange tider og mener stadigvæk at der er tænkt på alt. Idet vi importere kondomer der endnu ikke er at finde i de store kæder såsom: "Lidl, Coop, Danske supermarked, Tiger forretningerne osv." burde vi kunne trænge ind på markedet netop fordi vi kan levere et kvalitetsprodukt til så billige penge. Vores spørgsmål er følgende;
Jeg har længe ville skrive dette indlæg, her er det - tag godt imod det :-) Hvis I har nogle kommentarer, ris eller ros vil jeg tage imod det med kysmund :-) Fortsat god dag til dig.
Med Venlig Hilsen Anders Hasselstrøm Hansen |
Jeg er ikke 18 år mere, det skal jeg gerne indrømme, men hvis i SELV er bekymret over nogen skulle mene det er noget billigt skidt fordi det er så billigt, så det et punkt i skal tage alvorligt.
Det virker som i har styr på tingene, og selvom der nok skal komme en overraskelse eller to, så tror jeg nemt i overkommer det. Jeg går ud fra at i allerede har stillet det klassiske spørgsmål: hvorfor købe hos os og ikke de andre? Hvis det kun er prisen i skiller jer ud fra markedet med, så bliver det én af overraskelserne. Det tager nemlig lige så lang tid at lange et billigt kondom over disken som et dyrere. Kondomudgiften er vel næppe (udover ønsketænkning ) den største post på S.U. budgettet.
Derfor skulle i overveje at få kondomerne indpakket på en måde der matcher jeres målgruppe. Det behøver jo ikke at være et mål i sig selv at i skal være 50% billigere, 45% kunne jo ogå gøre det. Brug så de 5% på at brande jeres kondom på noget andet udover at det er billigt. De 50% som du markedsfører bliver jo hurtigt reduceret hvis jeres konkurrenter føler sig truet på markedet. De laver så blot en sixpak eller andet reklame-stunt på et nok noget større reklamebudget end jeres. De burde jo have råd til det hvis avancen er så stor på det marked.
I ser ud til at have et drive og lyst til projektet og så er det bare at klø på.
Held og lykke