Hej. Jeg har en forretning i et butikscenter på 1. sal, problemet er er at der nu i laaang tid har stået masser af lokaler tomme, så nu har udlejer besluttet at der skal være 30 kontorer istedet for butikslokaler. Må de det? Jeg har jo lejet mig ind og betaler den dyre husleje netop fordi det er et BUTIKSCÉNTER. Spørgsmål 2: Udlejer har også beluttet at fjerne de 4 rulletrapper der fører op til 1. salen, så der fremover kun er en elevator i centret og ellers må kunderne finde mig ude fra gaden via nogen trappeopgange, som ikke er ved centrets hovedindgang. Kan det virkelig være rigtig at udlejer kan slippe af med sådan nogle væsentlige ændringer, som kommer til at påvirke min omsætning negativt. De må da skulle betale en kompensation ville jeg mene. Håber virkelig der er nogen der kan hjælpe mig. På forhånd tak |
Hej Deluxe
En fuldstændig korrekt og fyldestgørende besvarelse af dit spørgsmål forudsætter en nærlæsning af din lejekontrakt.
Umiddelbart vil jeg dog mene, at erhvervslejelovens § 26 hjælper dig. Der står følgende:
Udlejeren har uanset en eventuelt aftalt uopsigelighed ret til at foretage ændringer i det lejede og ændringer af ejendommen, selv om dette berører lejerens brugsret, såfremt ændringerne ikke væsentligt og varigt ændrer det lejedes identitet, jf. dog stk. 2.
Lejeren kan, når udlejeren foretager ændringer efter stk. 1, stille krav om, at lejen skal nedsættes, hvis ændringen medfører en væsentlig forringelse af brugsværdien af det lejede for lejeren.
Du vil derfor formodentlig kunne komme igennem med et krav om nedslag i lejen som minimum. Jeg foreslår derfor, at du skriftligt retter henvendelse til udlejer herom. Du er velkommen til at sende mig en PB, hvis du måtte ønske bistand i forbindelse hermed.
Vh Peter - Advokat Århus