Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Forretningsplan der skal give mig lån

Side 1 ud af 2 (14 indlæg)
Tilmeldt 6. Aug 08
Indlæg ialt: 58
Skrevet kl. 13:22
Hvor mange stjerner giver du? :

 

Da jeg ringede og snakkede med min bankrådgiver om hvorvidt det var muligt for mig (18 årig, uden opsparing), at låne til start af virksomhed, begyndte hun nærmest at stamme, hun havde ikke ét råd at give mig, og jeg måtte føre samtalen, det var ret underligt. Jeg fik dog aftalt med hende, at hun ville arrangere et møde med .."en der kan sige god for sådanne et lån" :)

Jeg skal altså igang med at lave en forretningsplan, men den skal udelukkende bruges til at få det lån - det er på 500 000 btw. - Det er så her jeg mangler nogle gode råd, og noget man kan have med, som trækker op. Problemet er at det er en tøjbutik, i kbh k, jeg skal starte, og det er jo ikke just noget nyskabende som de ikke kan vente med at smidde penge efter. Dog er midt koncept en smule unikt. Også bor jeg stadig hjemme, så en stor del af overskuddet kan gå til tilbage-betaling af banken. Samt butikken skal føre eget brand, hvor DB'et for fx. et par bukser ligger på 500 %.

Alle råd, fif, mm. modtages med glæææde. :)

MVH

Fra Silkeborg
Tilmeldt 19. Feb 07
Indlæg ialt: 2355
Fra  ZeroCode Skrevet kl. 15:37
Hvor mange stjerner giver du? :

Limited:
Jeg skal altså igang med at lave en forretningsplan, men den skal udelukkende bruges til at få det lån

Næh nej, forretningsplanen skulle gerne være det, som viser DIG at du vil satse 500.000 gode danske kroner på ideen. Jeg tror umiddelbart, at det bliver svært, men klø bare på - men vær ultrarealistisk i det, som du skriver, det vil banken være og hvis du "afsløres" i at være for optimistisk, så får du nok et nej i disse tider.

Venlig hilsen
Ole

Tilmeldt 6. Aug 08
Indlæg ialt: 58
Skrevet kl. 12:33
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg skal ikke bruge den til andet end at få det lån :)
Men okay, godt råd, tak for det.

Tilmeldt 8. Apr 07
Indlæg ialt: 23
Skrevet kl. 22:34
Hvor mange stjerner giver du? :

Men det er netop sådan du har en mulighed for at få det lån. Det er modevarer du vil sælge. Det er ikke just en solid investering. Hvis ikke du kommer ind på det i forretningsplanen vil banken tænke du er urealistisk og chancerne for lån er så godt som væk. Der er ikke nogen tricks i det, ikke andet at du og forretningsplanen skal fremstå som der er 110pct. styr på tingene.

Tilmeldt 4. Feb 07
Indlæg ialt: 20
Skrevet kl. 11:18
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg kunne forestille at banken endvidere gerne ville se en budgetteret pengestrømsopgørelse. Dvs. at du derigennem viser at du til hver en tid har likvider og formår at dække dine omkostninger, både når det drejer sig om den kortsigtede, men også den langsigtede gæld i virksomheden.

Når du ligger inde med et varelager er vigtigt at kunne vurdere hvad omsætningshastigheden er på dette. Altså hvor lang tid hvert stykke tøj ligger på lager før det bliver solgt. Da modebranchen er præget af store sæsonudsving er det vigtigt at du også tager hensyn til dette. For ellers kan du pludselig befinde dig i en situation uden likviditet.

Det lyder måske rigtig kedeligt, men på den måde kan du hele tiden se, og vise banken, hvor og hvornår dine indtægter og omkostninger optræder. Det giver dig mulighed for planlægge nye indkøb bedre og ikke mindst synliggøre hvornår du måtte forvente at have et finansieringsbehov. Hvilket må give dig et stort plus set med bankens øjne. Hvem ved, måske du derigennem finder ud af at du faktisk ikke har brug for 500.000 kr. men kun 450.000 kr.?

Nu kan jeg set at du er ret ung, men prøv og se om du ikke kan få en mere erfaren person til at hjælpe dig med udarbejdelsen af forretningsplan, budgetter mm. Det er altid godt at få noget sparring.

Fra Eden
Tilmeldt 21. Jun 07
Indlæg ialt: 667
Skrevet kl. 11:46
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Limited

Når din bankrådgiver ikke har et eneste råd er det nok fordi mulighederne for at låne på de beskrevne præmisser er ret urealistiske.

Du er 18 år og bor hjemme. Dine leveomkostninger må være lave og hvorfor har du så ikke lavet en opsparing, hvis du har vidst du ville lave en forretning? Kan du f.eks. styre din privatøkonomi? Ved du noget som helst om branchen og hvordan det går lignende butikker i København K? Dette skal du skrive i din forretningsplan sammen med dit budget, så andre kan vurdere om du er seriøs eller ej.

Mit råd til dig vil være at tage uddannelse, arbejde og spare op så længe du bor hjemme. Kan du efter et år eller to vise en opsparing over for banken står du væsentlig stærkere. Alt andet lige skulle de så vurdere en 20-årig der har taget en uddannelse, har haft studiejob og har opsparet f.eks. 100.000 kroner som han er villig til at risikere.

Held og lykke.

 
Tilmeldt 6. Aug 08
Indlæg ialt: 58
Skrevet kl. 13:10
Hvor mange stjerner giver du? :

 

Tak for svarerne alle :-)

 

Har fundet ud af at grunden til at hun virkede ..halv-blank er at hun ernyuddannet og ikke har prøvet en lign. situation før - fik efterfølgende en mail fra hende.

 

Tilmeldt 9. Sep 08
Indlæg ialt: 492
Skrevet kl. 21:32
Hvor mange stjerner giver du? :

500.000 hvordan er du kommet frem til det beløb? Mig bekendt koster 1 stykke tøj ikke 500.000, din timeløn er uden betydning og du kan sælge tøj som gadesælger.

 

Jeg havde aldrig givet en folkeskoleelev 500.000 medmindre ideen var revolutionerende.

 

men held og lykke med det :D og kst da lige et nemt og hurtigt regnstykke på de 500.000

Fra Sandkrogvej 12, 7790 Thyholm
Tilmeldt 14. Apr 05
Indlæg ialt: 8725
Fra  Kjers ApS Skrevet kl. 23:58
Hvor mange stjerner giver du? :

OK - disse første linier er skrevet efter resten af indlægget.
Læs dette indlæg, Limited, hvis du kan tåle modvind i dine planer. Hvis du kun vil klappes på skulderen, så spring det over.

Limited:
Jeg skal ikke bruge den til andet end at få det lån :)

Hvilke værktøjer forestiller du dig så at bruge til at få styr på økonomi, markedsføring, konkurrence, indkøb, lagerstyring, bogføring og alle de andre morsomme ting, der krydrer hverdagen, så man ikke bare skal stå nede i sin kælderbutik og snakke med kunderne om hvor fede de her bukser er?

Kære Limited.
Prøv at læse de andre indlæg én gang til.
Din bank er formentlig et seriøst foretagende, og de vil lave en seriøs vurdering af dit projekt.
Hvis du stikker dem et ark, som du har "trukket i en automat", og som du alligevel ikke har tænkt dig at bruge til andet end at tøre r.. i, så får du ikke nogen som helst hjælp. Du spolerer måske endda dine muligheder for at komme og bede om hjælp, når du er blevet seriøs.

For mig at se (målt på graden af modenhed i dine indlæg i denne tråd) mangler du rigtig megen research, før du er klar til at slå dig løs som butiksejer. Udarbejdelse af en forretningsplan er genialt til netop dette. Prøv f.eks. at starte her: http://www.startvaekst.dk/ - når du har gennemgået alt det, er det en smal sag for dig at lave en seriøs forretningsplan, som viser både dig selv og andre, hvorvidt dit projekt er værd at kaste klejner efter.

God arbejdslyst

mvh Hans

Tilmeldt 6. Aug 08
Indlæg ialt: 58
Skrevet kl. 12:30
Hvor mange stjerner giver du? :

 

Simon: Hvad snakker du om? Det var da et sindssygt mærkeligt indlæg.

 

Hans: Jeg tror mange har misforstået mig. Når man designer sit eget tøj, så er det spændende i det ikke selve iværksætteriet, det er det at designe tøjet. Det eneste jeg bedte om i denne tråd var at få nogle råd til en forretningsplan, så banken ville se på det. Jeg kan selv bogføre, der vil være et minimalt antal bilag, lagerstyring er ikke nødvendigt, det er ikke en kæmpe butik jeg åbner, markedsføringen af tøjbutikker i sidegader på strøget er minimal.

 Og jeg har hentet forretningsplanen på startvaeks.dk og lavet en ud fra den, samt udarbejdet budgetter for de første 5 år.

 

 

Side 1 ud af 2 (14 indlæg)