Hejsa
Førstehåndsindtrykket er at sitet er ganske pænt, og varekategorien er til at overskue. Jeg ville se flere produkter og trykkede "products".
Og så gik det galt. Jeg ville se produkter, men fik i stedet en dælens masse tekst. For det første vil jeg SE PRODUKTER :-) Så må du ikke servere tekst. For det andet er teksten svær at læse. Det er meget småt og grå på sort baggrund er ikke optimalt. Og endeligt, arg, hvad laver indholdet i en frame? Er de ikke uddøde?
Nå, jeg fik scrollet ned og trykket mig videre til produkter. Dette link gav mig "1 of 8 pages". Ingen tekst om produkterne blot en mulighed for at bladre og bladre. Her ville jeg nok servere en menu hvor i inddeler dem, ligesom de er gjort i topmenuen.
En varm sommerdag hvor man vil cykle en lang tur er det en fed idé med en sådan taske. Men som amatør er det uoverskueligt. Hvorfor skal jeg vælge den ene frem for den anden, ud over coolnes ved farve og design? Lav 3-5 bullets om produktets unika.
Jeg vil derfor læse mere og trykker ind på min cykel-vandbære taske. Juhuu, hvid baggrund, men så er teksten til gengæld blevet helt lysegrå. Med mindre mine skærme driller eller mine øjne er røget, så ville jeg gøre noget ved de farvevalg. Brugerne forlader sitet hvis de bliver trætte i hovedet eller blot bliver irriterede.
Jeg er vild med Camelbak Mini M.U.L.E. og vil vide alt om den. Glimrende, en lysegrå USP om at den taske er optimal til børn. Endelig noget der skiller den ud. Jeg synes her det er synd at de vigtigste oplysninger står øverst da det knap kan læses. Dernæst bør der ikke stå "Cargo" men "øvrig plads i tasken" eller andet. Og vægten forstår jeg ikke - uden reservour (?!?) 1,23 kg, med 2,06 kg. Betyder det at tasken bliver 0,83 kg tungere når der er kommet 1,5 liter væske i? Det stemmer ikke overens med min fysik/kemi lærdom.
Jeg prøver så at købe. Den tidligere nævnte popup stinker. I kurven kan man knap finde "next step" knappen - den skal være stor og farvet så alle ved hvordan de køber. REsten prøvede jeg ikke.
Dine sidetitler bør skifte når man skifter side. Dine URL er ikke lette at tyde, hverken for dig eller en søgemaskine.
Og så bør du have tracking på sitet. Fx er Google Analytics gratis og netop i går blevet endnu mere avanceret (for dem der har fået adgang til den beta-udvidelse). Med tracking kan du fx spore hvor brugerne forlader sitet, frafaldsraterne i dit betalingsflow osv. Har du adwords, så kan du også se hvilke søgeord der genererer salg (og faktisk til præcis hvad omsætning hvis du også får sat ebusiness-delen korrekt op). Så kan du optimere din kampagne endnu mere.
Du kan evt. tage et kig i min blog hvis du vil have lidt inspiration om tracking.
Håber du kan bruge det til noget,
Hilsen Jacob