Hej Alle Aminoer! Jeg har fået en idé en mandag aften for 14 dage siden. Jeg sad og skulle oprette en butik på nettet, men havde problemet at jeg ikke vidste hvor i lejligheden, jeg skulle gøre af mit lager. Så begyndte jeg at kigge rundt på nettet efter et sted hvor jeg kunne have lager, men kunne ikke finde nogen små lokaler at have dem i. Så fik jeg idéen til at starte et "Webshop Lager Hotel" Min idé er at, hvis man har en butik på nettet, men ikke har plads til lager, så kan man hos mig leje en reol der er 120 cm bred, 50 cm dyb og 2,4 meter høj for 599,- om måneden. Hvad får man for pengene spørger man nok om. Vi modtager varer fra leverandører, lægger dem på lager, modtager ordre fra kundernes webshop, finder varen, pakker den og sender den. Kunden betaler for fragten, som de videre fakturerer deres kunde, som de altid har gjort. For de 599,- om måneden, sørger vi for al logistik, og de sparer en masse plads. Jeg har indtil videre lavet hele systemet, og startet samarbejde med Scannet, Danhost, Scancommerce og er igang med Wannafind og Dandomain om at integrere til deres web shop ligeså. Firmaet hedder Pick & Ship og har adressen www.pickandship.dk Det jeg godt kunne tænke mig er noget konstruktiv feedback på idéen Lad mig høre hvad i siger til det |
Hej Peter
Jeg kan godt lide dit koncept - ideen er god. Hvilke konkurrenter du har, der tilbyder samme service skal jeg ikke udtale mig om, da jeg aldrig har tjekket mulighederne idet jeg heldigvis har pladsen til hjemmelager.
Når jeg dog koncentrerer mig om din side opstår der hos mig nogle tvivlspørgsmål. Det er måske et spørgsmål om at siden ikke er helt gennemarbejdet og færdig endnu, hvis det er tilfældet må du undskylde.
Men f.eks. skriver du i prisoversigten: 1 reol, 2 reoler, 3 reoler..... Bliver det udspecificeret, da jeg udover at have læst din beskrivelse her i indlægget ikke får en papand ud af den beskrivelse.
Yderligere spørgsmål dukker op, såsom hvordan vil du håndtere reklamationer? Skal de sendes til dig eller hvordan vil du løse det spørgsmål?
Track and trace numre på ordrerne skal videresendes til butikken eller direkte til kunden. Er dit system sat op til det?
Varerne sendes indenfor 2 timer. Det lyder som et stort løfte at holde - kan du det?
Jeg synes det virker som et ambitiøst og seriøst projekt da du allerede har aftaler på plads med de store udbydere af shopløsninger. Jeg glæder mit til at følge dit projekt og ikke mindst se "ansigtet" på siden, altså din visuelle identitet. Jeg følger nysgerrigt med herfra.
Mange hilsner
Pernille