Overskriften siger vist det hele... Som forholdsvis nystartet iværksætter, er jeg så småt ved at have styr på sagerne. Der kommer stille og roligt kunder i min netbutik og papirarbejdet er systematiseret til midste detalje. Livet kunne næsten ikke være dejligere. Hvis ikke lige det var fordi man i sin glædesrus, lader sig lokke af personer der har talegaverne i orden. Men jeg tænker ikke på telefonsælger eller brugtvognsforhandlere. Jeg snakker om en reel person der henvendte sig til mig for at blive oprettet som kontokunde. Han havde gang i mange ting. Men vigtigst af alt var, at han kunne give mig både omsætning og indtjening. Fidusen var den, at han købte ting af mig til en god pris, hvorefter han kunne sælge dem videre med en lille fortjeneste. Han havde nemlig nogle gode forbindelser!! Ganske rigtigt. Ordrene kom. Der var mange varer der skulle pakkes og faktureres - og jeg var lykkelig. Hvor heldig har man lov til at være? Når man har været butiksejer i 2 månder og man allerede kan skimte den fremtidige positive bankkonto - så begynder man enten at råbe vagt i gevær, eller så fortsætter man. Det går jo godt. Inden jeg havde fået set mig om, havde kunden købt for 200.000 kr. ekskl. moms. Om det var mit held - ved jeg ikke. Men en stemme sagde pludselig til mig, at nu begyndte det at blive farligt. Da kunden ringede næste gang, meddelte jeg at der ikke kunne foretages flere indkøb, før det skyldige beløb blev indbetalt. Det var selvfølgelig helt i orden. Og han ville straks tage kontakt til sin revisor, for at få overført nogle penge. Men men men. Den endelige betalingsfrist er nu overskredet med 3 dage og jeg har sendt noget af en rykker til ham. Derudover har jeg de sidste 5 dage forsøgt at komme i kontakt med ham, på samtlige 11 telefonnumre der tilhører ham. Men ingen svarer. Har endda forsøgt at ringe fra andre telefonnumre. Men lige lidt hjælper det. Problemet er nu ikke så meget, at han ikke har betalt. Det har jeg heldigvis et inkassofirma til at tage sig af, hvis det kommer der til. Det værste er derimod, at jeg ikke har økonomi til at betale mine kreditorer - hvilket medfører at jeg inden 14 dage ikke vil være i stand til at ekspedere så meget som en mikroordre. Hvad der så sker, vil jeg helst ikke tænke på lige nu. Pludselig er der mange ting der er gået op for mig. For eksempel har jeg nærmest grint hånligt af mine leverandører, der til at starte med gav mig kredit på 5000 kr. Hvem troede de jeg var? En der ville tage røven på dem? Mit store spørgsmål lyder derfor: Hvad gør jeg nu? Jeg har udsigt til en masse omstændigheder der bestemt ikke lyder rare. Er kunden virkelig et dumt svin der er sunket i jorden, eller er han blot taget på ferie og hans revisor har tastet forkert i netbank? Jeg bryder mig ikke om at dømme folk. Men hvis jeg mærker efter dybt i mig selv - har kunden på nuværende tidspunkt placeret sin røv i klaskehøjde. Kan jeg tillade mig at være glad for det er et personligt firma og ikke et ApS eller A/S? Altså kundes! Hvis det kommer så langt, at jeg ingen penge får, bliver han nemlig registreret de helt "rigtige" steder. Så laver han med stor sansynlighed ikke det samme nummer med andre. Hvor galt det hele kan ende med at gå, er vist lige gået op for mig under dette indlæg. Det tyder på at drømmen som iværksætter - blot skulle være blevet i mine tanker. Ikke fordi jeg har lyst til at lade mig slå ud af sådan en person - men mere fordi jeg også har et ansvar over for min familie (kone + 2 dejlige unger) Måske er dette indlæg bare for at hælde vand ud af ørerne, eller et råb om hjælp. Jeg ved det ikke. Måske er en professionel kreditvurdering ikke en skid værd så lang tid der findes denne type mennesker. Måske skal jeg bare have is i maven? En ting er i hvert fald helt sikket. Jeg vil ikke tøve med at offentliggøre navn, adresse og samtlige telefonnumre på vedkomne. Men hver ting til sin tid. Ret skal være ret. Så vær opmærksom derude. Der bliver måske snart en plads ledig i rundkredsen, af iværksættere der kendetegnes bedst, ved at turde tro på deres ide. Held og lykke skal i hvert fald lyde her fra. |
Thomas Agerbæk:Kan jeg tillade mig at være glad for det er et personligt firma og ikke et ApS eller A/S? Altså kundes! Hvis det kommer så langt, at jeg ingen penge får, bliver han nemlig registreret de helt "rigtige" steder. Så laver han med stor sansynlighed ikke det samme nummer med andre.
Tjekkede du ham disse steder før du handlede med ham? Det kunne jo godt være at han allerede er gået konkurs for lang tid siden og laver lette penge på denne måde - i så fald ejer han nok ikke noget som helst officielt som du kan tage.
Og hvis du ikke gjorde - hvorfor skulle der så ikke være andre der er villige til det samme?
Hvilken type vare er det du har solgt?
VH Jørgen Olsen