Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Adwords - søgeord på indholdsnetværk

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)
  • 1
Fra Hjørring
Tilmeldt 11. Feb 06
Indlæg ialt: 712
Skrevet kl. 23:43
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg har oprettet en kampagne til Google Adwords indholdsnetværk (som supplement til mine eksisterende søgenetværks-kampagner), som har en rigtig god ROI.

Derfor vil jeg gerne til at tweake lidt på den for at optimere den og udbygge den. Men kan man ikke se hvilke af sine søgeord der har resulteret i en visning, eller gælder det kun søgenetværket ?

Samme problem har jeg med salg, når jeg kigger i Analytics.

Derudover, kan man ikke sætte et unikt bud på søgeordene, eller gælder det ligeledes kun søgenetværket ?

På forhånd tak.

 

StylingShop.dk - design dit eget postkasseskilt 

Tilmeldt 2. Mar 08
Indlæg ialt: 259
Skrevet kl. 01:29
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Rene,

Annoncering på Googles indholdsnetværket er grundlæggende anderledes end annoncering på Google.dk. Det er én af grundene til, at det er en rigtig god idé at holde indholdskampagner og søgekampagner adskilt.

Rene G:
Men kan man ikke se hvilke af sine søgeord der har resulteret i en visning, eller gælder det kun søgenetværket ?

På indholdsnetværket er det helheden af alle dine søgeord, der afgør, hvor dine annoncer bliver vist. Hvis du fx indsætter søgeordene ”toilet, håndvask, bruseniche og badekar” vil dine annoncer blive vist på sider om badeværelser, men du kan jo ikke sige, at ét bestemt ord er årsagen til visningen. Det afgørende er den samlede betydning af dine søgeord. Det er også årsagen til, at man typisk skal bruge langt færre søgeord på indholdskampagner. Typisk er 10-15 mere end rigeligt til at få skabt en klar samlet betydning.

Rene G:
Derfor vil jeg gerne til at tweake lidt på den for at optimere den og udbygge den.

Nu ved jeg jo ikke, hvad du allerede har prøvet, men her er to forslag:

1) Hvis du har succes med en dansk kampagne, kan du oversætte alle søgeordene til engelsk og så køre kampagnen på engelske websites. Du skal naturligvis stadig bruge den danske annoncetekst og kun målrette kampagnen til danske ip-adresser, men det giver typisk gode resultater, da folk ofte lægger ekstra mærke til danske annoncer på engelske websites.

2) Prøv med kreative kombinationer. På indholdskampagner kan du sagtens bruge søgeord, der intet har med dit produkt eller landing page at gøre. Det påvirker ikke din quality score. Hvis du eksempelvis sælger chokolade, kan du indsætte ord som ”dating, ny kæreste, parforhold, kærlighed”. På den måde kan din annonce bliver vist på mange flere sider end blot sider om chokolade. Måske ikke det bedste eksempel, men jeg håber, meningen er klar. Det er næsten uanede muligheder for kreative krydssalg. Hvis du fx sælger campingvogne, kan du kan oprette en annoncegruppe med søgeord som fx ”krydstogt, rejse, hotel, charterferie og storbyferie” og så lave en annoncetekst som fx ”Hvorfor ikke i stedet prøve en campingferie”. Dette skal selvsagt gøres som supplement til en annoncegruppe med mere direkte søgeord som ”camping, campingvogn etc.”. Beklager de mærkelige eksempler, men klokken er mange, så min kreativitet er ikke lige på det højeste niveau. ;)

Held og lykke med projektet.

 

Jeg hjælper med på www.madforlivet.com. Sunde opskrifter og inspiration til et sundt liv.

Fra Hjørring
Tilmeldt 11. Feb 06
Indlæg ialt: 712
Skrevet kl. 01:49
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej AdXpert

Mine kampagner allerede opdelt i indhold- og søgenetværk. Derudover synes jeg du giver mig nogle ret gode idéer som bestemt er værd at gå videre med. Både det at prøve at brede søgeordene lidt mere ud samt det at smide nogle kampagner på udenlandske sites, men kun at vise dem for danskere.

Jeg har pt. kun én indholdskampagne, men efter at have en ROI på 18700% har jeg fået mere blod på tanden. Min ROI på søgenetværket ligger omkring ca 2000% (hvilket jeg iøvrigt også er ganske tilfreds med og får jeg det samme på indholdsnetværket så er jeg tilfreds med det også) 

Overordnet set er jeg meget tilfreds med Google Adwords, da det fungerer rigtig godt. selvom det bestemt ikke er alle produkter der er godt at annoncere for, men disse kampagner må man jo så bare lukke ned for igen eller ændre, hvis det er muligt.

Men det er superspændende at arbejde med... så jeg arbejder videre med det. Tak for input.

 

StylingShop.dk - design dit eget postkasseskilt 

Tilmeldt 2. Mar 08
Indlæg ialt: 259
Skrevet kl. 12:33
Hvor mange stjerner giver du? :

Rene G:
Jeg har pt. kun én indholdskampagne, men efter at have en ROI på 18700% har jeg fået mere blod på tanden. Min ROI på søgenetværket ligger omkring ca 2000%

Hehe. Jeg så kan jeg sgu' godt forstå, at du gerne vil skrue op for volument.

Man får typisk markant lavere CPC-priser på indholdsnetværket i forhold til søgekampagner. Så hvis man bare kan finde ud af at bygge kampagnen rigtigt op, kan man opnå nogle virkelig interessante konverteringspriser. Men 18.700% lyder vanvittigt. :D

En tredje mulighed er jo også at lave nogle AdWords-kampagner med grafiske annoncer (fx flash-bannere). Det er ganske let at oprette dem via det værktøj, man har på sin AdWords-konto. Du kan også læse lidt om bannerannoncering via AdWords i denne tråd:http://www.amino.dk/forums/p/46981/284095.aspx.

 

Jeg hjælper med på www.madforlivet.com. Sunde opskrifter og inspiration til et sundt liv.

Fra Hjørring
Tilmeldt 11. Feb 06
Indlæg ialt: 712
Skrevet kl. 14:34
Hvor mange stjerner giver du? :

Ja det er ærgerligt kurven ikke er liniær, for selv med en ROI på 2000% smed jeg gerne 100.000 om måneden, men sådan fungerer det desværre ikke. Smile

Det skal lige siges at de 18.700% skyldes en næsten enestående stor ordre, som der sikkert går længe inden jeg får tilsvarende af igen, men den tager sig stadig godt ud i statistikken.

Jeg kan se mine klikpriser er næsten ens (+/- 5%) på indholdsnetværket kontra søgenetværket. Har ikke forsøgt med bannere, men det kunne da være man skulle give det en chance, som et supplement til tekst-annoncerne...

Endnu en gang takker jeg for din info / hjælp.

StylingShop.dk - design dit eget postkasseskilt 

Fra Kibæk
Tilmeldt 25. Apr 07
Indlæg ialt: 1453
Fra  ClickStarter Skrevet kl. 16:05
Hvor mange stjerner giver du? :

AdXpert:
Det er én af grundene til, at det er en rigtig god idé at holde indholdskampagner og søgekampagner adskilt.

Gør Google Adwords ikke det automatisk... altså deler det op.. 

Jeg har i hvert fald automatisk to rækker, en med overskriften "Søg" og en med overskriften "Indhold"... 

Jeg kunne bare godt tænke mig at vide, hvordan jeg finder ud af, hvilke sider mine annoncer vises på... 
Uden at jeg skal bruge "Placeringer, du har målrettet imod"....

 

Fra Hjørring
Tilmeldt 11. Feb 06
Indlæg ialt: 712
Skrevet kl. 20:31
Hvor mange stjerner giver du? :

Du har ret i at de som sådan er opdelt, men ved at opdele dem i hver deres kampagne har du mere kontrol over annonce-varianter, søgeord, budpriser osv.

Jeg vil helst have dem adskilt, specielt fordi der er så stor forskel på en kampagne på søgenetværket og en kampagne på indholdsnetværket hvad angår budpriser, søgeord, men også annoncevarianter og budget.

StylingShop.dk - design dit eget postkasseskilt 

Tilmeldt 2. Mar 08
Indlæg ialt: 259
Skrevet kl. 11:33
Hvor mange stjerner giver du? :

Rene G:

Du har ret i at de som sådan er opdelt, men ved at opdele dem i hver deres kampagne har du mere kontrol over annonce-varianter, søgeord, budpriser osv.

Jeg vil helst have dem adskilt, specielt fordi der er så stor forskel på en kampagne på søgenetværket og en kampagne på indholdsnetværket hvad angår budpriser, søgeord, men også annoncevarianter og budget.

Helt enig. Det giver typisk markant bedre resultater at køre indholdsnetværkskampagner separat (altså i en kampagne hvor search ikke er aktiveret).

 

Jeg hjælper med på www.madforlivet.com. Sunde opskrifter og inspiration til et sundt liv.

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)