én virksomhed - 2 børn....hvad så??

Rikkepigen:

Moderen ønsker at give den yngste søn nogle muligheder som svarer sig bare en smule til den andens søns muligheder. Den yngste søn er lige nu rigtig, rigtig ked af at have mistet sin far...og er nok lidt mindre fattet end de andre i familien. Men hans ønske er også helt klart at mindske forskellen på de muligheder ham og hans bror har. 

Er der noget der forhindrer at man sætter farten ned, så den yngste søn kan være parat til at deltage i processen? Jeg synes man kan gætte og svare med en masse klichéer i denne situation, men er det vigtigste ikke at I som familie går ud med en løsning I alle er glade for, også om et par år?! Der er ingen af sønnerne der kommer til at lide nød.

Rikkepigen:

Virksomheden er forholdsvis stor og ville ved eksternt salg kunne sælges til ca. 150 mio. Der ligger et moderselskab som ejer virksomheden - og det selskab skal moderen beholde. Virksomheden som sønnen skal overtage andrager ca. 80% af aktiverne i moderselskabet.

At der er tale om så store beløb gør det jo hverken nemmere eller sværere.

Rikkepigen:

Nej, de kan principilet godt sætte farten lidt ned - men den ældste søn er ekstremt ivrig efter at komme videre og få overstået det generationsskifte hurtigst muligt. Derfor er det ikke noget der skal vare lang tid.

Hvis vi nu antager at du kender den ældste søn ret godt kunne du jo foreslå ham at sætte farten ned for at nå sine mål. Den ældste søn ønsker at drive virksomheden videre og med moderens og broderens opbakning. Det opnår han bedst ved at have tåldmodighed give dem begge plads til at foreslå denne løsning. Tag det roligt. Vent og se.

En lidt gammel tråd men faktisk med en meget interessant og ofte også meget aktuel problemstilling som man som rådgiver ofte møder i praksis.

Der skal skabes lighed mellem børnene men ikke nødvendigvis sådan at begge erhverver andel i virksomheden. Når man laver en virksomhedsoverdragelse, det være sig af en personlig virksomhed eller et selskab, så kan der indgå et gaveelement. Enten i form af en gave som berigtiges som gave, eller som en skjult gave, i kraft af at man ofte kan overdrage eks. ejendomme m.v. til en værdi der er lavere end den faktiske værdi fordi ejendomsvurderingen "er faldet heldigt ud". Det rejser jo et spørgsmål om hvordan man så får kompenseret den anden. Der er flere modeller:

1. Det andet barn vil godt være med på en andel (sleeping partner) og får også andel i virksomheden.

2. Man sætter en indbyrdes pris på virksomheden. Man opgører den pris som det erhvervende barn skal betale (lavest forsvarlige værdi for at minimere  de skattemæssige konsekvenser. Differencen er udtryk for at barnet har fået en gave som det andet barn skal kompenseres for. Det kan man gøre ved at lade hustruen yde -afgiftsfri - gaver til dette barn i de efterfølgende år. Der er således ikke noget krav om at børnene skal vederlægges med gaver ligeligt år for år.

3. Man gennemfører om muligt overdragelsen med skattemæssig succesion. Dvs. erhverver overtager overdragers skatteforpligtelse og indtræder i dennes skattemæssige stilling. Derved bliver hensynet til at opgøre en lav overdragelsessum knap så relevant. Erhverver skal kompenseres for den skatteforpligtelse der overtages. Det kan man ikke fuldt ud efter reglerne i gaveafgiftslovgivningen uden at udløse en afgiftspligtig gave. Dvs. der skal denne tilføres noget yderligere gave, evt. fremadrettet, for at få fuld kompensation. Det går altså den anden vej end pkt. 2.

4. Skal erhverver kompenseres 100% for skatteforpligtelsen henset til at denne jo opnår fordel derved at skatten ikke forfalder i morgen.

5. Ofte laver man en finansiering da det erhvervende barn ikke kan erhverve kontant. Der laver man et rentefrit anfordringslån, som så kan afdrages via fremtidige gaver fra moderen. Der skal man også tilgodese det andet barn. 

Som man kan se er der rigtig mange spørgsmål og rigtig mange beregninger der skal laves. Børnene og moderen støtter sig jo til rådgiveren/revisoren, som skal varetage begge børns interesser, samtidig med at det skal sikres at moderen også har noget at lave af fremefter.

Jeg har set disse problemstillinger i praksis flere gange og i allerydeste konsekvens taler vi om børn som kun mødes en gang om året af nød og det er ikke juleaften men hos advokaten. 

Med hensyn til hastigheden så tilsiger hensynet til virksomheden, det erhvervende barn og hustruen også at det er noget som bør gennemføres relativt hurtigt. Det erhvervende barn har en interesse i at komme ind hurtigst muligt for derved at få 100% andel i den fremtidige værditilvækst. Også moderen har en interesse heri, da det bare bliver endnu dyrere i gaveafgift og evt. skat hvis barnet senere skal erhverve noget som er blevet mere værd. Lige i dødssituationen er det ofte også en byrde for den efterlevende ægtefælle, moderen, hvis denne udover tabet af ægtefællen skal gå og bekymre sig om hvad der skal ske med virksomheden.

Set i bakspejlet bør man starte noget før og igangsætte det erhvervende barn, og evt. det andet barn, i form af mindre ejerandele. Det er også det der kaldes et succesivt (glidende generationsskifte).   

Hvis du kan komme med sådan et forslag tror jeg ikke du har meget erfaring med generationsskifter etc. Faktum i disse sager er ofte at man ikke ønsker at virksomheden skal på fremmede hænder og at sønnen - den aktive part - ofte har været med i flere år netop med henblik på at kunne overtage efter forældrene. Det kunne såmænd også være en medarbejder. Det handler om at finde en værdi som alle er enige om + at skabe nogle fornuftige overtagelsesvilkår for den fortsættende part. Ofte handler det også om at få udskilt værdier som ikke vedrører driften, som den anden søn/datter så kan vederlægges med.   

Du har da helt ret i dine betragtninger om ejerskab og økonomi. Der er imidlertid også den menneskelige faktor - misundelsen, som med årene kan næres og udvikles. Og jeg taler af egen erfaring. Hvis den der overtager virksomheden klarer sig æsentlig bedre end den anden, vil det nemt kunne efterlade en opfattelse af, at "muligheden" for at eje virksomheden blev værdisat for lavt.

Det næste er jo at den overtagende part ofte - som nævnt tidligere - har knoklet i virksomheden og har en væsentlig andel i at virksomheden er der, hvor den er. Det er den anden part ofte 100% bevidst om. Den overtagende part kan også have ideer m.v. som ikke har kunnet føres ud i livet før denne er ved roret. Nogle ting som den øvrige del af familien er bekendte med.

Når det så er sagt så er der da enkelte generationsskifter hvor man oplever at børnene som kun mødes en gang om året, og det er ikke juleaften men hos advokaten. Er de dødeligt uvenner så er de det uanset hvordan man værdiansætter virksomheden. En anden ting man støder på i praksis er at den ældre generation ikke er meget for at slippe tøjlerne 100%.  

Normalt værdiansætter man virksomheden lavest muligt men opererer med en anden værdi i forhold til hvad den anden part skal kompenseres for.