Hej Niels,
Først og fremmest vil jeg mene, at det er decideret forkert, at FDIM kun er for de større spillere på markedet. Jeg vil så absolut mene, at et site som min-mave har den helt ideelle størrelse i forhold til at blive medlem af FDIM. Hvis besøgstallene beskrevet i første post nogenlunde stemmer, så rækker det altså til en top 60 på FDIMs liste, hvilket jeg personligt mener, gør at min-mave ikke er en af de mindre spillere. Jeg er helt enig i, at et nystartet site med 3000 unikke besøgende på månedsbasis ikke bør melde sig ind.
Nu vi snakker besøgstal - mange medier oplyser nogle fuldstændig absurde tal til os medieindkøbere. Det eneste vi kan forholde os til er FDIMs tal, da vi er sikre på, at det er reelle tal. I fatter ikke hvor mange medier, der opgiver fuldstændige urealistiske tal til os. F.eks.
"Vi har 5000 unikke besøgende om ugen"
"Men hvor mange om måneden?"
"Ja det må jo så blive ca. 20.000"
Derfor kan vi ikke bruge udtalelser fra medier til særlig meget. Sjovt nok så er FDIMs tal altid kun hvad der svarer til max ½ af mediernes egne estimater.
Du skriver, at du har et stort kendskab til mediebranchen, og du skriver at marketingchefer og reklamebureauer er inkompetente i forhold til overblik over medieindkøbsmuligheder. Reklamebureauer har absolut intet med dette at gøre. Og i langt de fleste tilfælde har marketingchefer heller intet med denne disciplin at gøre. Dette bliver klaret af mediebureauer. Det er mediebrureauernes opgave at holde sig up to date med hvilke muligheder der findes - en relativt umulig opgave i forhold til den tid man har som indkøber! Normalt har man utrolig begrænset tid til at lave en plan til en kampagne, og der er bestemt ikke altid tid til meget opsøgende arbejde. Hvis der er tid, så tænker man selvfølgelig andelredes og prøver at undersøge alternative mediemuligheder. Hvis ikke så foretager man en kørsel på de valgte parametre i statistikprogrammet og foretager medievalg ud fra dette + egne eller kollegers tidligere erfaringer + medier man lige kan ihukomme. Det er mediernes ansvar, at de bliver taget i betragtning i denne forbindelse. Langt de fleste ved godt dette, og der er flere måder at være i mediebureauernes bevidsthed:
Vær på FDIM (evt onlineguiden) - Absolut det vigtigste!
Lav opsøgende salg - Gør noget ud af at vise de forskellige bureauer, hvem I er, og hvad I kan. Tag ud og præsenter jeres produkt, hvis I får mulighed for det. Hold indkøberne ved ilden hele tiden. En af min-maves største konkurrenter ringer mig op ca. hver 14 dag for at lave opsøgende salg og få mig til at huske sitet - super irriterende, men det gør da, at jeg netop husker det.
Leflen for indkøberne - du omtaler selv dette punkt, og jeg kan kun understøtte din teori. det foregår i stor stil, og det er der en grund til - det virker. Desværre kan man sige, da det ikke er den ideelle situation. Men det er mennesker, der foretager beslutningerne, og der skal ikke megen psykologisk forskning til at påvise en sammenhæng mellem personlige preferencer. Hvis man er i tvivl om et eller flere medier, så ringer man altså til den sælger, man bedst kan lide. Sådan er det bare. Så sent som i går var jeg til et fuldt betalt heldagsarrangement hos et medie. Umiddelbart vil jeg ikke mene, at jeg har ændret preferencer af den grund, men jeg er sgu ikke sikker på, at min underbevidsthed giver mig ret.
Jeg vil gerne til sidst lige påpege, at jeg absolut intet har med FDIM at gøre, hvis nogle synes, at min omtale af dem virker som blatant reklame :)