Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Gældssanering

Side 1 ud af 1 (7 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 10. Nov 08
Indlæg ialt: 7
Skrevet kl. 23:50
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg har en stor leverandør gæld som jeg hæfter personligt for, Jeg kommer desværre efter al sandsynlighed ikke til at tjene nok til at kunne tilbagebetale gælden. Advokaten fra den gratis advokathjælp anbefalede derfor at jeg søgte om gældssanering.

Hvad betyder en gældsanering i praksis? Det skyldige beløb er ca. 1 mil og min indkomst er under 300.000,- Jeg ejer ikke så meget, - en gammel bil, trailer, værktøj.

Bliver man erklæret konkurs? Er det overhovedet muligt at forsætte som selvstændig i forbindelse med en gældssanering?

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 23:57
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 3,0 stjerner givet af 1 person

Nej...du må ikke have CVR. nr. ved gældssanering.

Du skal have et fast lønmodtagerjob.

Tilmeldt 24. Jul 07
Indlæg ialt: 832
Fra  Ulrik Rode Skrevet kl. 00:07
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 4,0 stjerner givet af 1 person

Du bliver ikke nødvendigvis erklæret konkurs.

Men prøv at gå ind og kigge her: www.jjh.dk

Her vil du få svar på en stor del af dine spørgsmål, - og køb hans bog så er du allerede godt på vej til at kunne trække vejret lidt lettere, og få fjernet en stor del af de sorte skyer, osm jeg slet ikke er i tvivl om svæver over dig lige nu...:-)

Held og lykke

Ulrik

 

Fra Tølløse
Tilmeldt 8. Jun 07
Indlæg ialt: 795
Fra  SusanneK.nu Skrevet kl. 09:44
Hvor mange stjerner giver du? :

Du kan som sådan godt få en gældssanering, selvom du er selvstændig erhvervsdrivende, og fortsætter som sådan, men det er undtagelsen der bekræfter reglen, og din erhvervsdrivende virksomhed skal have en stabil indtjening.

Efter de nye gældssaneringsregler fra 2005 kan man få gældssanering, såfremt man i forbindelse med erhvervsdrivende virksomhed har erhvervet sig en personlig gæld, som man ikke med rimelig sandsynlighed kan betale af indenfor en årrække. Oftest skal gælden være konstateret i forbindelse med en konkurs (evt. personlig konkurs), hvis man er selvstændig erhvervsdrivende, men der er mange forhold der spiller ind, herunder de nærmere omstændigheder for gældens opståen, og derfor er det umuligt på stående fod at sige, om netop du kan få en gældssanering.

.... "Jeg kommer desværre efter al sandsynlighed ikke til at tjene nok til at kunne tilbagebetale gælden" skal helt sikkert afklares. Du skal gøre et ærligt forsøg på at betale gælden. Forsøg at lav en lempelig afdragsordning, en akkord eller på anden måde lave en aftale med leverandøren. Et forsøg på en akkord vil vægte kraftigt, såfremt du vil forsøge med en gældssanering.

En gældssanering går i al sin enkelthed ud på at få en del af sin gæld saneret, således at resten kan betales over en årrække. For "normale" mennesker afdrages der over en 5-årig periode, for "erhvervsdrivende" og pensionister over en 3-årig periode. I denne periode skal man afdrage den gæld, som ikke er blevet saneret (bortfaldet) i forbindelse med gældssaneringsforslaget.  I få tilfælde bliver hele gælden saneret, således at man er gældsfri ved gældssaneringskendelsens afsigelse.

Der laves sammen med skifterettens medhjælper et budget, hvor husstandens økonomi vendes og drejes. Familien får et realistisk rådighedsbeløb, svarende til antal husstandsmedlemmer. På baggrund af dette budget, laves et gældssaneringsforslag på, hvorledes gælden skal nedsættes og afdrages.

Jeg vil under alle omstændigheder anbefale dig at tage kontakt til en advokat, med speciale i gældssanering, såfremt situationen bliver, at du må lukke og slukke. Der er her mulighed for en gældssanering under konkurs. Men kontakt advokaten INDEN du lukker og slukker. Jeg kan anbefale dig en rigtig god advokat, der har stor erfaring med gældssanering - advokat Ole Larsen fra Ret & Råd-kæden. Jeg lægger et link her til hans brochure omkring gældssanering: http://www.ret-raad.dk/Private/Brochurer/~/media/Files/Brochurer/PDF%20filer/gaeldssanering_jan2007.ashx

Du kan læse vejledningen om gældssanering på min side, hvor du også kan finde et ansøgningskema:

http://susannek.nu/Portals/0/Dokumenter/vejledning%20gs.pdf

Held og lykke med det

SusanneK.nu

Bogføring for små og mellemstore virksomheder

Fra Tølløse
Tilmeldt 8. Jun 07
Indlæg ialt: 795
Fra  SusanneK.nu Skrevet kl. 09:51
Hvor mange stjerner giver du? :

designnørd:

Du bliver ikke nødvendigvis erklæret konkurs.

Men prøv at gå ind og kigge her: www.jjh.dk

Her vil du få svar på en stor del af dine spørgsmål, - og køb hans bog så er du allerede godt på vej til at kunne trække vejret lidt lettere, og få fjernet en stor del af de sorte skyer, osm jeg slet ikke er i tvivl om svæver over dig lige nu...:-)

Held og lykke

Ulrik

Ulrik - bogen ser fin ud, og giver helt sikkert en masse gode råd, men den er lavet i 2001, og indeholder derfor måske ikke mulighederne omkring gældssanering for erhvervsdrivende, som først blev indført 1/10 2005. Men jeg kan se, at han har en ny bog på vej her i foråret 2009 - den kunne måske være interessant for mange.

SusanneK.nu

Bogføring for små og mellemstore virksomheder

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 10:04
Hvor mange stjerner giver du? :

Susanne...er du helt sikker på, at man må have CVR.nr., når man skal gældssaneres?

Fra Tølløse
Tilmeldt 8. Jun 07
Indlæg ialt: 795
Fra  SusanneK.nu Skrevet kl. 14:27
Hvor mange stjerner giver du? :

Ja, det er jeg Peter, men det er yderst sjældent det sker, og ikke noget jeg ville satse på. Oftest skal der indledes en konkurs, hvorunder et krav mod fallenten konstateres, og der kan så etableres en gældssanering under konkurs.

SusanneK.nu

Bogføring for små og mellemstore virksomheder

Side 1 ud af 1 (7 indlæg)