Jeg synes nu der er en tendens til at, at internettet er sådan en slags hygge-anarkisme hvor man kan udleve sit 68´er gen, men jeg tvivler nu stærkt på at nogen i virkeligheden ønsker et samfund hvor love kan gradbøjes efter situationen. Jeg har læste et underholdende indlæg om en Amino der nærmest besatte en butik, fordi ekspedienterne havde samme alternative opfattelse af hvilke reger de skulle følge og hvornår. Det blev da ihvertfald ikke taget nådigt op af den person der stod i modtagerenden.
Nu var det så, tilfældigvis også mig - men jeg forstår ikke, hvad du vil sige med den historie. Du skriver, at Internettet er en slags hygge-anarkisme og bruger et eksempel, der udspillede sig langt fra Internettet, i en Fonabutik i København, hvor jeg måtte tage alternative metoder i brug, for at få dem til at følge lovgivingen.
Hvis det ikke er Internetts-hyggeanarkisme, du vil angribe, men min - så kan jeg anbefale at du søger lidt mere rundt på Amino. Der findes også indlæg hvor jeg (og Mikkel DeMib i øvrigt) stillede os på Ungdomshusets side i konflikten med Københavns Kommune.
Jeg har ikke AdWords på min side, men jeg er rettighedshaver i et medie, hvor mine ting kan stjæles med et museklik - præcis som fotografers - og via hurtigere internetforbindelser og bittorrentteknologi nu også musikere og filmskaberes. I den forbindelse har jeg altid haft lidt svært ved at forstå, hvorfor det er lovligt for folk, eksempelvis via Google, at se tegninger eller billeder jeg har rettighederne over - eller læse tekst, jeg ejer, men det er ulovligt at se en film eller høre et stykke musik.
Hvad er forskellen?
Mine ting bliver fra tid til anden stjålet på nettet - og selvom jeg havde foretrukket, at folk havde spurgt om lov først, lader jeg det som oftest smutte, fordi det tit er folk, der bruger et billede på deres lille hyggeblog, eller hyggeforeningens website - eller i festsange og invitationer. Men når jeg støder på reklamebureauer, der har stjålet mine ting for at spare penge og derefter videresolgt det til en kunde og tjent penge på mit arbejde - så er sagen en anden.
Men det er jo heller ikke dét, der foregår på Pirate Bay. Folk downloader jo ikke et afsnit af "Sams Bar" og sælger det videre til Tv2, for profit. De kigger bare på det.
Det svarer til, at jeg lavede et website med Mona Lisa på og Louvre sagsøgte mig, og krævede mit besøgstal ganget med entréprisen til Louvre. Det er jo fuldstændigt forrykt, at gå ud fra at hvert blik der er faldet på billedet svarer til et mistet salg.
Prison Break, sæson 1 var en del af retssagen i Sverige. Den var blevet downloadet ca. 45.000 gange - og så kræver Fox, at det er 45.000 mistede DVD-salg. I virkeligheden, er det jo nok eksempelvis Tv3 i Danmark, der har mistet penge. De har allerede betalt Fox for at købe showet, men nogle af deres potentielle seere, bliver væk, fordi de allerede har set skidtet online - meget før, serien overhovedet begyndte at rulle over skærmene i Danmark (og så kan man jo blot håbe for de danske Tv-stationer, at de danskere, der både downloader tv via eksempelvis ThePirateBay og har en Nielsen-box og dermed repræsenterer omkring 1000 danske tv-seere ikke dropper at se programmerne i fjernsynet, fordi de allerede har set dem på nettet). Så kan Tv3 jo virkelig begynde at mærke det, på reklameindtægterne. Men det er Fox, der er blevet tildelt pengene.
Hvis man lavede TV-branchen om, så eksempelvis danske Tv-stationer i stedet for at skulle købe programmer hjem, bare bestilte de programmer, de nu engang ville have, og betalte rettighedsejerne bagefter, udfra antal seere, ville vi have et langt bedre system.
Det samme, kunne teknisk set gøres på nettet. Jeg kan få lov til at bestille alle de film og serier jeg vil have og lægge dem ud på mit website. Hver gang, der er folk der ser dem, skylder jeg rettighedshaverne penge. Så må jeg i øvrigt selv finde ud af, hvordan jeg får de penge ind igen - om jeg gør det til en betalingsfeature på mit site, eller om jeg har reklamer rundt om eller klipper reklamer ind i filmen eller showet. De sites, der gør det "bedst", ville overleve.
Da de amerikanske episodeforfattere strejkede i 2007/2008 kom der jo en del interessante ting, frem i lyset. Hver gang der bliver solgt en DVD med en film de har skrevet, eller episoder af en serie de har skrevet, til 20 dollars, får forfatteren 4 cent.
Da Studierne lavede aftaler med Hulu.com (og nu YouTube), hvor de viser filmene og serierne med reklamepauser som studierne sælger (dengang estimeret til 4.6 milliarder dollars over de næste 3 år), får forfatterne nul. Ingenting. Hvorfor? Fordi det er "promovering", ifølge studierne. Dvs., når jeg ser en film på Hulu.com, med reklamepauser som studiet tjener masser af penge på, er det "promovering", men når jeg henter den på Pirate Bay uden reklamer, er det "tyveri fra kunstnerne".
Studierne får aldrig en krone af se, fra The Pirate Bay (der har udtalt at selvom de havde pengene, ville de hellere brænde dem, end overlevere dem) men hvis de fik de 30 millioner kroner, retten indtil videre har beordret drengene at betale, kan du bide spids på, at ikke engang en brøkdel kommer kunstnerne til gode. Jeg vil - uden at vide det - gætte på, at studierne selv ville tage pengene, til at dække sagsomkostningen, (ligesom AntiPiratGruppen gør, når de sagsøger fildelere for millioner) men hvis de mod forventning skulle behandle pengene, som dét de er blevet delt ud til - nemlig "mistede Dvd-salg", ville eksempelvis en episodeforfatter modtage omkring 1.800 dollars, for de "mistede" 45.000 dvd-salg ud af de i alt 900.000 dollars, der var blevet overleveret til studiet.
Det er stadig ikke bevist, at fildeling skader hverken musik- eller dvdsalget. Der er derimod talrige eksempler på bands, instruktørerer og forfattere, der bruger fildeling positivt til at markedsføre deres produkt - og ser salget stige i takt med udbredelsen.
Præcis som film- og tvstudierne siger, de gør med Hulu.
Og i øvrigt det samme Martin Thorborg, som du bruger som eksempel, gjorde ved at give E-Pusher light væk, for at sælge den store version.
Du har ret i, at en sådan bog bare kan kopieres og videregives gratis - og jeg tror også, det havde været mere udbredt, hvis Martin ikke solgte bøgerne selv, men i stedet havde et forlag der varetog hans rettigheder og gav Martin 5 kr., hver gang en bog blev solgt og selv beholdte resten.
Bliv gratis medlem
Opret bruger