videre utroligt lærerige og inspirerende iværksætterforum. Jeg må vel hellere starte med at præsentere mig ganske kortfattet - som "arbejde" er jeg på sidste år på en kandidatuddannelse indenfor sociologi og udviklingsstudier og burde vel egentlig koncentrere mig om mit speciale, men jeg har i flere år fået mange forskellige (ofte småskæve) ideer indenfor forretning og import som supplement til min pauvre studenterøkonomi, men nu vil jeg mene, at jeg har fået en økonomisk sammenhængende og potentielt givtig importidé med import af cykler til salg over internettet - jeg har forsøgt at udarbejde et overslag med prisen på cyklerne, undersøgt toldsatserne (og derfor fravalgt Kina og Vietnam som producentlande), undersøgt prisen på transport (med god hjælp herindefra) lavet noget der ligner en forretningsstrategi og så nogenlunde fundet prisniveau og kundemålgruppe - nu er mit spørgsmål - hvad gør man med reklamationssager, når man sælger cykler over internettet? - Mange kunder vil nok foretrække at få cyklerne repareret lokalt, men man skal vel også sørge for at have et minimum af reservedele liggende? - Skal man lave en aftale med en cykelhandler og så aftale, at kunderne har muligheden for at sende cyklen ind? (og således risikere, at man via denne udgift mister konkurrencedygtighed ift de enkelte "rigtige" cykelhandlere, der importerer den cykeltype, jeg har i "kikkerten"?) - har i kort sagt et forslag til, hvordan man tager sig af dét uden pludselig at stå med 100 cykler foran sin trappesten og samtidig både kan holde et konkurrencedygtigt prisniveau og en fornuftig, sober forretningsstrategi? På forhånd tak - og sig endelig til, hvis jeg har forvildet mig ind på det forkerte underforum Rasmus |
Hej Rasmus
Det er jo altid spændende at sætte nyt igang.
Du må imidlertid nok gøre dig nogle ekstra overvejelser.
1) Service - her må kunden selv sende den defekte del til dig. Du får ikke en cykelhandler til at lave service på din cykel (whats in it for me) uden at betale ham ganske mange penge for det. Derfor er du nødt til at have en slags forretningssted.
2) Det er godt du har undersøgt de forskellige told og afgiftssatser. Der er, især ved mindre antal, en god grund til at holde sig lidt tættere på leverandøren. Ude af øje ude af sind gælder også for garantisager.
3) Hvad med produktansvar? Selv om producenten garanterer for varen (som garanti), og måske endda bekræfter produktansvar, så kan det være at hans produktansvarsforsikring kun dækker 10% af skaden.
Mit umiddelbare forslag er, at lade din idé arbejde videre i dit hoved. Få styr på hele processen så du er parat når cykel sæsonen for 2007 går igang. En god planlægning er det halve arbejde! - Som lille p.s. kan jeg måske forslå dig at starte et samarbejde med en cykelhandler når du har hele konceptet klar?
Held og lykke med det.