Hej Alle, Gennem et par måneder har jeg puslet med tanken, og er nu nået dertil, at jeg er ved at tage den store beslutning om at gå solo. Jeg har god erfaring med drift at virksomhed og har siddet som højre hånd i en mindre virksomhed de sidste mange år. For et par år siden besluttede jeg at lave en go-around, og valgte at tage en udddannelse i en ny branche, som jeg følte var mere mit hjerteblod. Desværre er det en branche, der er præget af lave avancer/underskud, lave lønninger og store risici, og branchen har som mange andre taget nogle gevaldige konjunktur-smæk. (Heldigvis er jeg knald'go til lean og resourcestyring.) Samtidig er det en ny branche for mig, med mange ukendte vover og gamle rotter, og mit netværk er stadig yderst mangelfyldt. Problemet er at jeg simpelthen ikke orker en årrække på bunden af fødekæden, når jeg nu er vant til i ret stort omfang at være min egen nærmeste og tage de beslutninger, der var nødvendige, og har en økonomisk/salgsmæssig udddannelse der matcher min erfaring. Men jeg bliver nyuddanet og uden brancheerfaring, og så er det jo svært at retfærdiggøre, at jeg IKKE skal starte fra scratch, til en løn langt under min vanlige og uden kontakt til de ting jeg er rigtig god til. Jeg ved godt, at jeg måske burde have taget stilling til de her ting INDEN jeg valgte at skifte branche, men der er en del ting som er svære at få indblik i, når man står udenfor på dørtrinet og kigger ind, og jeg føler stadig, at jeg har fundet min rette hylde. Derfor går jeg nu og overvejer, om jeg skal trodse alle odds, og flyve solo. Jeg synes, jeg har fundet et markant hul i markedet, og mener at have et fornuftigt forretninggrundlag. Men føj, det er en stor beslutning, og jeg går simpelthen rundt med den største knude i maven disse dage. Jeg har god tid til at gøre tingene stille og roligt, og på alle andre områder, har jeg et godt netværk. Investeringsmæssigt er der en del udfordringer, men ikke noget der ikke kan løses. Det primære problem er, at jeg har svært ved at få en tilfredstillende lønsomhed, når jeg sidder og leger realistisk med tallene. - Og så skal jeg i øvrigt være min egen alting, og det giver da også nogle hovedbrud at skulle have SÅ mange kasketter på, når der nu knap og nap er løn én, selv med et fornuftigt salg/ Så hvad gør en klog? |
Høj puls:Så hvad gør en klog?
Får styr på baglandet (dvs hjemmefronten) så der er sikkerhed for 100% opbakning fra ens bedre halvdel og eventuelle børn.
At starte virksomhed er normalt mere end blot et fuldtidsjob fra 8 - 16.
Dernæst sætter du dig nogle mål, både positive og negative.
Et successkriterie du kan jagte og helst nå eller endnu bedre, skyde over!
Men du bør måske også overveje en plan B - "Hvis det går så skidt her, så skal jeg finde på noget andet at lave inden familien går på røven og banken kommer og tager hus og bil"
Og ellers er det på med regnemaskinen og igang med at lægge budgetter. Her kan det være en fordel at regne baglæns
"Jeg skal have XX.XXX kroner får at det kan løbe rundt privat, ergo skal jeg have YY.YYY kroner i løn, osv."
Så kan du regne dig frem til et beløb du skal have i kassen + moms som minimum, derudover skal du jo også lige have styr på alle de andre udgifter, advokat, revisor og hvad du ellers kan ske eller med sikkerhed får behov for indenfor en overskuelig fremtid.
Sidst men ikke mindst - Hvor mange timer om ugen er det realistisk at sælge dine konsulentydelser? (som jeg frit valgte at tolke dit indlæg til at dit produkt er)
Når du har det tal, f.eks. 15 timer om ugen, så kan du hurtigt regne ud hvad du som minimum skal have i timen for at det blot løber rundt, og hvis det tal er nogenlunde realistisk set i forhold til dine "kollegaer" i branchen, så er det værd at gå videre med projektet.
Hvis du lander på en timepris langt over de etablerede i branchen tager, så ville jeg nok overveje om jeg turde forsøge at kæmpe med dem, eller om det vil være 100% op ad bakke.
Men når det så er sagt, så er det en hammerfed følelse at tage springet ud i verden og se om vingerne kan være ens virksomhed frem i verden - Jeg gjorde det selv for nogle år siden og har på intet tidspunkt fortrudt mit valg!
Med venlig hilsen Anders Christensen