på Amino

Tid som fjende eller ven !

 

Mange gange har jeg taget mig selv i at stræbe efter fremtiden, irritere mig over fortiden, eller bare ønske at jeg var i en anden ”tidslomme”.

Èn dag slog det mig at det var lang tid siden, der kom et stort grin ud af min mund - og mave for den sags skyld.

 

Jeg oplever dagligt at de folk jeg coacher, glemmer at leve i nuet – måske er det på grund af det store pres der dagligt bliver pålagt vores skuldre. Rigtig mange går også rundt og taler om alle de elementer som de er utilfredse med, når jeg så spørger dem hvad de har tænkt sig at gøre ved situationen, kommer der sjældent andet end et ryk på skuldrene.

Vi stræber gennem hele livet efter at opnå de opsatte mål, nå de krævende deadlines etc., oftest blot for at sætte nye mål når de gamle er nået – hvis vi ikke glæder os over opnåelserne kommer vi jo aldrig rigtig i mål !

 

Hvor lever du:                                          FORTIDEN?         NUET?         FREMTIDEN?

 

Jeg har før skrevet det, men proaktivitet burde være et område vi alle har stor fokus på i vore hverdag – her mener jeg, ”gør jeg alt hvad der står i min magt for at skabe et liv og en hverdag hvor jeg som 90 årig kan kigge tilbage på og tænke - der var ikke meget jeg ville lave om, og hvor har jeg været heldig”.

 

Så prøv at leve dit liv ud fra tesen om at du skal være lykkelig og effektiv de næste 24 timer – og samtidig være fyldt at humør og glæde over de mange valgmuligheder du har!

Venlig hilsen

Søren Heissel

www.implemind.dk

 

 


Skrevet 19-11-2008 16:12   af   sheissel