på Amino

Kan man virkeligt spare sig til succes?


Vi hører næsten dagligt om ”krisen”, og hvad den betyder for virksomhederne og økonomien i Danmark. Lagkagen bliver mindre, og alle lader til at være indforstået med at der bliver mindre til alle. Vi må spare os ud af krisen siger nogle.
Jeg tror der er nogle mekanismer, som mange virksomheder har overset! Vi hører hvordan regeringer verden over pumper penge ud og investerer for netop at udvikle og skabe synergier.   Samtidig ser vi hvordan mange virksomheder tilpasser omkostningerne og skærer i markedsføringsbudgetterne og udsætter uddannelse og udvikling af medarbejderne. Er det det rigtige at gøre i en presset situation? – Det kan for nogen se ud som den eneste udvej... Men hvor mange markedsandele vil der blive vundet? Det er jo netop nu at sælgerne oplever et ekstra pres, og har brug for øgede kompetencer og motivation.
 
At spare uddannelse væk er det samme som at sige vores menneskelige ressourcer kan ikke gøre en forskel, og at alle ved hvordan de skal navigere ud af krisen. Men hvis selv store velrenommerede virksomheder bliver taget med bukserne nede, hvad så med alle dem i skudlinjen - er de klædt på til kampen i dette marked? Mon dine ansatte har  et uudnyttet potentiale som blot venter på at blive aktiveret, og som kan gøre en forskel netop nu?
 
Nogle virksomheder holder stand, selvom de også er presset. De forstår at det er deres medarbejdere der skal bringe dem ud af krisen, og i særdeleshed når markedet bliver mindre og hårdere. Det stiller langt større krav til personlige kompetencer og proaktivitet. Man  bliver nød til at optimere på interne kompetencer og indsatser.
 
Jeg tror virksomhederne kunne lære meget fra sportens verden! Ulrich Wilbeck blev spurgt efter nederlaget til Frankrig i semifinalen. Hvad vil I gøre til næste gang? Han svarede nu vil vi hjem og træne og udvikle os,  for at blive ligeså dygtige  som Frankrig. Modstanden og den lurende fare, gav altså en øget motivation til at kunne øge egne kompetencer for at kunne slå til mod ”konkurrenten”.  Hvor meget træner I for at blive bedre?
 
Mon ikke at netop de virksomheder, som opgrader de værdiskabende kompetencer, er dem som trækker sig sejrrigt ud af dette dødvande, og som vil vinde markedsandele.
 
Jeg kender ingen der er blevet rige af at spare... gør du?


Skrevet 03-03-2009 11:41   af   sheissel