på Amino

Statistik

Denne profil blev set 5 gange i løbet af de sidste 30 dage.
 

Mit Amino Netværk

 

Virksomheder jeg følger

Erik Morsing følger endnu ingen virksomheder på Amino Bizz

 

Gode Feeds

Erik Morsing anbefaler disse feeds
 

Erik Morsing 

3  Indlæg
11  Point



   Min biografi

I mit arbejde brænder jeg for at levere et kvalitetsprodukt, og jeg sætter mig med nysgerrighed og engagement ind i nye emner. Jeg har rutine og flair i forbindelse med udfærdigelse af dokumentation på både dansk og engelsk, brugeroplevelser, grafiske løsninger og test samt erfaring med undervisning af brugere. Har arbejdet i flere brancher (industristyring, rumfart, universitet, illustratorvirksomhed, havbundsopmåling, mobiltelefoni, belysningsarmaturer, materialetransportsystemer) og især inden for IT og elektronik.

Er god til at arbejde på tværs af afdelingerne i en organisation.

Erfaringer:

- Dokumentation- Technical Writing
- Grafiske løsninger
- Test
- Undervisning
- Kunstneriske opgaver


Spidskompetencer:

- Udfærdigelse og strukturering af teknisk dokumentation på dansk og engelsk.
- Opsætning af information på forskellige medier.
- Grafiske løsninger (præsentationsmateriale, illustrationer, ikoner, billedbehandling,
web design, brugerflader mm. Har stor erfaring med Adobe CS pakkerne)
- Test (testspecifikationer, procedurer og testgennemførelse)
- Brugeroplevelser
- Undervisning af brugere

Styrker:

- Kreativ ingeniør, illustrator og kunstner med en meget bred erfaring.
- Jeg har et naturligt og stabilt drive samt et stærkt koordinator-gen, og jeg går til opgaverne med stor entusiasme og interesse.
- Jeg er vant til at arbejde i teams, og jeg arbejder bedst skiftevis selvstændigt og i gruppe, hvor der er plads til nye ideer. Herudover er jeg omgængelig, kvalitetsbevidst, humoristisk, selvstændig, i besiddelse af gode samarbejdsevner på tværs af organisationen samt i stand til hurtigt at sætte mig ind i nye relevante emner.

   Skæve facts om mig

Hvornår startede du din første virksomhed og hvad lavede den?
I 1989 startede jeg som illustrator og kunstner og begyndte at lave firmalogoer og illustrationer til mindre virksomheder. Det udviklede sig senere til brochuremateriale og web-design mm. Samtidig åbnede jeg og min hustru et galleri og begyndte at udstille egne og andres værker. Jeg har dog været på arbejdsmarkedet som ansat ingeniør i flere perioder, og nu prøver jeg med en anden slags forretning, men med noget af det samme alligevel.

Hvad er den mærkeligste ting du har på dit kontor?
Har mange mærkelige ting. Kan ikke vælge... :)

Hvem ville du ønske du var venner med på Facebook?
Jeg har mange gode venner her, så...

Hvilken forretningside ville du gerne have fundet på?
Angry Birds

Nævn en ting om dig selv som ville overraske dine medarbejdere/venner:
Hvis jeg gør det er det jo ikke en overraskelse :)

Hvis du ikke skulle bekymre dig om penge, hvad lavede du så nu?
Tegnede og malede billeder.

Hvad ville du ønske du havde vidst da du startede din virksomhed?
Hvor svært det er at få kunder.

Hvis du var diktator, hvad ville du ændre?
Diktaturet til demokrati.

Hvad er din Passion/Hobby?
Rock musik fra 60'ne og 70'ne, film samt kunstneriske udfoldelser.

Hvad er dit yndlingsmotto?
Gud giv mig sindsro til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre, mod til at ændre de ting jeg kan og visdom til at se forskellen.

Hvad er dit bedste forretningsråd til en ny iværksætter?
Kommer senere.

Hvad er det dummeste du har gjort?
Fejlagtigt sat mig på brudens plads i kirken til en af mine venners bryllup.

Hvad er din yndlingsfilm?
Back to the Future,

Hvordan slapper du bedst af?
Vandret

Hvad er det bedste du har gjort for din virksomhed det seneste år?
At definere den

   Nyheder
   Gæstebog
Ingen har endnu skrevet i Erik Morsing's Gæstebog