Jeg er en mand på bare 41 år, der gik og drømte om, at få sig et spejlreflekskamera. Efter flere år lykkedes det endeligt, da min dejlige kone købte et til mig, og så tog det om sig.
Jeg sætter stor pris på min familie og venner som jeg bruger, når jeg får en ide til billeder og skal øve en opsætning. Vi bor i Maribo sammen med vores 2 børn, med omgivelser, der giver mulighed for mange spændende og forskellige lokationer.
Fra første gang jeg stod med et spejlrefleks kamera i hånden stod det hurtigt klart, at det var mennesker jeg syntes det var spændende at fotografere. Tanken om at fange personlighed og portrættere folk, var det der tiltalte mig.
Selv om fotografering kun er min hobby, tager jeg det meget seriøst og jeg bruger alt min viden, for at alle billederne bliver så perfekte som muligt.
Forskellige aldre og mennesker kræver forskellige tankesæt, og især børn kræver at man fotografere dem på deres præmisser. Min kone spiller også en stor rolle, ved nogle fotograferinger, da hun har en fantastisk evne til, at møde især, børn på deres eget niveau.
Det nytter ikke noget at placere, et meget livligt barn på en stol, med en meget afmålt og tilpasset lysopsætning, da der er en stor chance for, at barnet vil rejse sig og begynde at lave alt mulig andet. Jeg synes at det handler om, at få belyst barnet på bedst mulig måde, og på samme tid sørge for at lysopsætningen er så fleksibel, at barnets pludselige påfund kan blive fanget, uden større ændringer af lyset. Det kan være en udfordring, som jeg arbejder på, at bliver bedre og bedre til med tiden.
For billeder af voksne forholder det sig helt anderledes, da der er mulighed for og tid til, at skabe lige nøjagtig den lyssætning der får det bedste ud af modellen foran kameraet.
Denne forskellighed, og krav om at være klar til, at tilpasse sig situationen, syntes jeg både er spændende og ikke mindst udfordrende, på den mest fantastiske måde.
Min fotografiske stil handler meget om, at skabe rammerne der får det bedste frem, i modellerne foran kameraet.