Martin Thorborg rejser rundt i verden med familien
Følg vores rejse rundt i verden for at interviewe danske iværksættere

Køb et Amino Sponsorlink

Seneste indlæg

Abonner

  • E-mail: Abonner
  • E-mail abonnenter: 253

Gode links

Kig da her:

Arkiv

Den lille mands hævn..

Så er det ved at være sommer i Boca og vi er igen oppe i 28/29 grader om dagen. Ikke at det har været koldt, men jeg kan nu igen sidde ude om morgenen og nyde min kaffe på Starbucks.
Krisen har været godt for noget, og det er at det nu er nemt at få et bord. Dunkin Donuts og de andre lavpriskoncepter, har taget markedsandele fra Starbucks og de har måttet lukke mere end 1.000 cafeer, men heldigvis er min stamcafe indtil videre i live.
Familien har det rigtigt dejligt. Det er en fornøjelse at Mads langt om længe er begyndt at tale i hele engelske sætninger. Det kom fra den ene dag til den anden og han nyder sit nye sprog meget :-)
Emma er godt nok blevet en stor pige, faktisk lidt for stor til min smag. Vi fik dansk besøg forleden og der var en dreng der var lige et år ældre end Emma. De forsvandt på et tidspunkt og kom tilbage med beskeden om at de havde bollet. Der var vidst ingen tvivl om at de havde forsøgt et eller andet og de var pave stolte. Jeg SKAL nu have det skide haglgevær!

Camilla trives også rigtig godt. Hun er ved at gøre klar til den store E-pusher 3.0 launch om godt en uge. Vi har fået alt automatiseret og så håber vi skidtet holder. Vi satser på at godt 800 E-pusher 2.0 brugere vil opgradere til version 3.0 og det vil ikke være sjovt at lave 800 PDF'er med hver sit havn, kodeord m.m. Så hun er temmelig grundig og jeg er sikker på at vi får en super sej løsning.

Jeg har som sædvanligt hammer travlt. Jeg har brugt næsten alle aftener de sidste mange uger på at gøre E-pusher 3.0 færdig og jeg er faktisk uendelig stolt over den. Jeg har skrevet godt 60 nye artikler, fundet masser af nye beskrivende billeder, har lavet peptalks som lydfiler, skærmvideoer og meget andet. Jeg synes virkelig at den er blevet super god. Fokus har denne gang været på social media marketing og det at skrive gode tekster på sit website. Begge dele kan gøre en stor forskel i den omsætning man laver i sin e-butik og det har været to rigtigt spændende områder at arbejde med. Jeg ville ønske for alle e-købmænd, at de havde lige så god tid til at sætte sig ind i de sociale medier, da det har været en rigtig spændende rejse, ind i en helt ny verden. Men om ikke andet, så kan de så glæde sig over jeg har kogt det hele ned i en lille komprimeret bouillonterning, som kan læses og forstås på nogle timer.

God damn it, amerikanere larmer. Lige nu nyder en illegal indvandrer at klippe en busk med verdens største benzindrevne hækkesaks, blot 1 meter fra mit bord. Det er tydeligt at han fryder sig over at han kan sende byger af benzinos og larm i min retning. Det er helt klart den "lille" mands hævn over den store dumme hvide mand ;-)

Nuvel, nu må jeg videre, men det var dejligt at du "kiggede" forbi :-)
Ha' en super dag.

Dbh Martin

Skrevet : mar 30 2009, 09:00 af Martin Thorborg | med 4 kommentarer | 2.523 Visninger
Kategorier:

Kommentarer

Christoffer Steenbeck sagde:

Hej Martin.

Kan du løfte sløret får hvad opgraderingen vil koste?

Dbh, Christoffer

# den 30-03-2009 kl. 18:04
Er kommentaren brugbar? 0 0

Business sagde:

Hej Martin

Jeg kan stadig (igen) ikke sende PM på Amino, så du får den lige her ;o)

Nu har jeg fået 200 mails (ja ok, lidt færre, men 3 eller 4 i dag alene) om de to sidste famøse podcasts!!!!!!

Jeg er ikke helt sikker på at jeg forstår hvorfor. Jeg har jo selv bedt om at blive opdateret om nye podcasts og derfor lytter jeg jo til dem, uanset om du sender én eller 200 mails ;o)

Nå, men du kan jo lige sludre med dig selv om det og se, om det egentlig har nogen effekt i den sammenhæng.

Jeg forstår udmærket fremgangsmåden mht salg osv, men her fatter jeg den dælme ikke.

********************

Ja, det er jo enhver far's mareridt, så det skal nok blive hyggeligt ;o)

Jack

# den 30-03-2009 kl. 18:40
Er kommentaren brugbar? 0 0

Martin Thorborg sagde:

Christoffer, det ved jeg ikke helt endnu, men mellem 500 - 750 kr. vil jeg tro.

Jack, hvad er det for mails du har fået??? Mail mig på martin@thorborg.dk

Dbh Martin

# den 30-03-2009 kl. 20:12
Er kommentaren brugbar? 0 0

xxxxxxx sagde:

Jeg kan lige se dig jage rundt med et haglgevær mellem palmerne - jo jo, det ER Martin :-DDDD

# den 30-03-2009 kl. 22:39
Er kommentaren brugbar? 0 0