Amino Buzz er inaktiv. Vi henviser til kategorien “Iværksætternyheder” i Aminos forum. Klik her
9
Boblerikon

Selvstændige skipper sommerferien

"Selvstændige skipper sommerferien i langt højere grad end hidtil og knokler løs, mens sommeren står på." Skipper du også ferien?
Læs hele historien på avisen.dk
Profilbillede
BARON & COMPANY


Historien bringer mig på et splitsekund tilbage til en situation, hvor jeg sidder med en journalist fra Reuters Bureau overfor mig. Hun nikker konstant forstående mens hun interviewer mig lige indtil hun kommer til at røre i kaffen med sin usb-stick (som man brugte dengang). Ups!

Fik PR fra kyst til kyst
Nogen tid efter poppede jeg op i en lang række aviser og blade som f.eks. her:
http://www.fyens.dk/article/66976:Business-Fyn--Rigtige-selvstaendige-skipper-ferien

Desværre udsolgt, men du kan få agurker fra sidste år
Det var 7 år siden. Men historien er en jo ægte evergreen, så den vil du nok også kunne opleve i kommende agurketids sæsoner hvor medierne ikke har det helt store at skrive om på redaktionerne.

Få gratis PR for din egen virksomhed
Netop nu hvor det er agurketid er chancen stor for at opnå ganske gratis PR for din egen virksomhed. Det kræver en blot en god pressemeddelelse. Kan du selv finde emnet, vinkle historien og skrive pressemeddelelsen så den bliver interessant, er det en gratis måde at markedsføre sig på. Den eneste udgift er den din egen tid.

Scor i agurketiden
Men hvad er agurketiden egentlig? Definitionen på det er den sommerperiode, som typisk er præget af ferieramte redaktioner og varmegrader, der får os til at tænke på meget andet end arbejde. I en agurketid er det derfor ofte meget nemmere at få pressemeddelelser optaget. Det sker ganske enkelt mindre om sommeren, hvorfor print og online medierne mangler stof. Herudover er der færre journalistiske medarbejdere til at behandle stoffet på redaktionerne på grund af sommerferien.

3 GODE RÅD TIL DIN PRESSEMEDDELELSE
Nogle mennesker har det nemmere ved at skrive pressemeddelelser end andre. Jeg synes eksempelvis det er ret spændende at arbejde med den slags. Hvis du selv skriver din pressemeddelelse har jeg 3 gode råd til dig:

1. Sæt dig i læserens sted når du vælger emne til din meddelelse,
- Er det interessant for læseren, er det interessant for redaktionen/journalisten

2.
Giv emnet/historien en interessant vinkel
- Find det der kan gøre meddelelsen til spændende læsning

3.
Send pressemeddelelsen til de media, der giver mening
- En pressemeddelelse om nye løbesko bliver alligevel ikke optaget i Bladet Sumobryderen

Jeg ønsker dig alverdens held og lykke med dit eget PR arbejde, så vi sammen kan få tyndet ud i sejlivede evergreens som nu den med de selvstændige og deres manglende ferie...

God sommer og frugtbar agurkehøst :-)
Søren Baron Rom

 

Skrevet den 04-08-2011 01:49
Er kommentaren brugbar? 1       0       Svar Svar
 
 

Få det bedste fra Buzz

Tilmeld dig det daglige nyhedsbrev.





Vi bruger cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på Amino
Læs mere