Vær døv - lyt aldrig til pessimister

Der var en gang en flok frøunger som skulle arrangere en cykelkonkurrence. Målet var at nå toppen af et Alpe d’Huez.

Mange havde samlet sig for at følge løbet og heppe på udøverne. Så gik starten og ærlig talt: Ingen af tilskuerne troede virkelig på, at frøungerne kunne klare at nå toppen af bjerget.

Man hørte udtalelser som: "Åh, alt for svært! De kommer ALDRIG til toppen." eller: "Ikke en chance for at det lykkedes, bjerget er alt for højt!"

Frøungerne begyndte at falde om, én efter én, undtagen dem, som raskt cyklede højere og højere op...
Alle fortsatte med at råbe: "Det er alt for svært! Ingen vil klare det!"

Flere frøunger blev trætte og gav op, men én fortsatte højere, højere og højere...HAN ville slet og ret ikke give op! 

Til slut havde alle andre opgivet at komme til toppen af Alpe d’Huez, undtagen den ene frøunge, som efter stor indsats nåede toppen som den eneste!

DA ville de andre udøverne naturligt nok vide hvordan han egentlig klarede det!

En udøver spurgte frøungen hvordan han havde klaret at udføre den kæmpe præstation og nå målet.

Da viste det sig at ... Vinderen var DØV!

Og lærdommen af denne fortælling er: Lyt aldrig til folk som har en tendens til altid at være negative og pessimister, fordi de tager dine dejligste drømme og ønsker fra dig, som du har i dit hjerte!

Tænk altid over ordenes kraft, fordi alt du hører og læser påvirker DINE handlinger!

Derfor: Vær ALTID POSITIV!

Og frem for alt: Vær slet og ret DØV, når nogen siger til DIG at DU ikke kan fuldføre DINE drømme!

Tænk altid: DU kan også klare det!

Lasse, jeg kunne ikke være mere enig. Pessimister (som naturligvis altid vil kalde sig selv for "fornuftige", "rationaliserende", "realistiske") skal man være på vagt overfor.

Dbh

Thomas

Go´, hyggelig og relevant fortælling

Positivitet kommer man rigtig laaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaangt med...

Helt korrekt  ! Handling istedet for snak og en tro pä det man gör.

Flemming

Ja det er en go historie Lasse ( den er ikke ny men pyt med det)

Her er en anden før historie.

Der var engang en frø. Frøen boede i en tre meter dyb brønd, men til trods for, at han aldrig nogensinde havde været udenfor sin brønd , anså han sig selv for at være en meget lærd og veluddannet frø. Han kaldte sig selv Professor Frø.

En dag fik Dr. Frø besøg i sin brønd af en fætter, der havde været ude at rejse, og i løbet af sin beretning fortalte fætteren også om sin oplevelse af Atlanterhavet.

“Det er et umådeligt vandområde,” fortalte han. “Det er svært overhovedet at beskrive eller fatte, hvor stort det er.”

“Er det lige så stort som min brønd?” spurgte Dr. Frø undrende.

“Det kan slet ikke sammenlignes med din brønd, kære Dr. Frø,” sagde hans fætter.

“Jamen, er det da dobbelt så stort som brønden?”

“Nej, det er meget større. Der er slet ingen sammenligning.”

“Men så da fem gange så stort som min brønd?” forsøgte Dr. Frø. Han fortsatte med at prøve at forstå Atlanterhavet i forhold til sin brønd, selv om hans fætter blev ved med at fortælle, at det var slet ikke muligt at forstå havet på den måde.

Til sidst opgav Dr. Frø. “Hvordan vil du da have, at jeg overhovedet kan tro på, at et sådant hav findes, hvis jeg ikke kan forstå det i forhold til min oplevelse af min brønd?” spurgte han med en sejrrig følelse og afsluttede samtalen.

(Historien stammer fra A.C. Bhaktivedanta Swami Prabhupada)

Det var en sød godnat historie Lasse, tusinde tak