Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Igang med iPhone-udvikling - oprette firma nu eller vente?

Side 1 ud af 4 (34 indlæg)
Tilmeldt 4. Mar 11
Indlæg ialt: 72
Fra  BitLizard Software Skrevet kl. 21:45
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej,

Jeg er en erfaren programmør og nu har jeg sat mig for at lære at skrive programmer til iPhone/iPad med henblik på udgivelse i App store. Men før jeg når dertil skal jeg lige læse lidt op på det fagtekniske.

For at komme igang er jeg nødt til at investere i en MAC computer og noget faglitteratur. Og her kommer spørgsmålene så:

1) Hvis jeg investerer i litteratur og MAC computer idag, men først oprette mit firma til sommer engang, kan jeg så stadig modregne disse udgifter?

2) Hvis jeg køber en iPad/iPhone men henblik på udvikling, men også bruger den privat kan udgiften så modregnes - 0%/50%/100%? Og udløser det i givende fald multimediebeskatning?

Og så er der det med momsregistreringen.

3) Da jeg ikke skal svare moms af indtægter gennem App store, og jeg ikke forventer en omsætning over 50.000 det første år, er det så nogen grung til at lade mit kommende firma moms-registrere i første omgang, eller?

BitLizard Software

Udvikling af apps til iPhone og Android

Tilmeldt 21. Sep 06
Indlæg ialt: 2606
Fra  StreetPatrol.com StreetPatrol.dk Skrevet kl. 08:34
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg er ikke ajour med reglerne, men så vidt jeg ved så er det momsen du kan trække fra i visse tilfælde ved investering i computer etc.

Hvis du ikke har momsindtægter bliver det svært at trække dem fra. 

Sparetips på Sparefeber.dk

Fra Fårvang
Tilmeldt 30. Jun 08
Indlæg ialt: 123
Skrevet kl. 09:13
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

Hvis du har en telefon/internet forbindelse som bruges privat og i firmaet så skal du betale multimedia skat.

I princip kan du ikke trække ting fra i firmaet før du har fået dit cvr nummer, men skat godtager at ting som er købt 2-3 måneder før kan trækkes fra som opstart og nogle gange tidligere.

Ting du inskyder i firmaet som f.eks. skrivebord, lamper eller andet som du har ejet privat skal fastsættes til en pris og så trækker du 20% fra værdien(moms) og så kan du afskrive det beløb i firmaet.

2) min revisor siger at bruger du den privat så ville han trække den fra 80% firma 20% privat for så kan du tillade dig at bruge den privat også uden skat kan sige noget til det.

3) så vidt jeg ved er der ikke nogen grænse for hvor meget du skal tjene for at være moms registreret, kun hvor meget du må tjene før du skal registreres. Man skal føre regnskab uanset om du er registreret eller ej så hvis du køber dyrer ting til firmaet er det en fordel at være registeret og hvis du begynder at tjene penge uden om appstore kan det hurtigt blive en rodet affære.

Mvh
Daniel

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 09:17
Hvor mange stjerner giver du? :

Bare momsregistrere dig, og køb tingene i firmaet fx som Daniel også siger. Men det er nemt bare at starte en enkeltmandsvirksomhed, omsætter du ikke noget er det 1 klik på skats hjemmeside hvert kvartal - der betyder 0 kr omsætning. Og såfrem du så har et aktivt salg eller køb indberetter du bare det - det er ikke svært eller hårdt - slet ikke når ikke er større :)

Fra Herlufmagle
Tilmeldt 10. Nov 06
Indlæg ialt: 3019
Fra  CFO Solutions ApS Skrevet kl. 12:23
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Der er svaret en masse vrøvl ovenfor, så for lige at få styr på svarene:

Ad 1)
Du mister et eventuelt momsfradrag, men kan stadig indskyde aktivet i din forretning, når den etableres.

Ad 2)
Du vil blive multimediebeskattet med 250 kr. pr. måned. Hvis du er momsregistreret på købstidspunktet, vil du kunne fratrække en %-sats, svarendde til dit private forbrug. Hvis du bruger den 50% privat, kan du altså fratrække 50% moms.

Ad 3)
Dit salg er momspligtigt, også selvom det foregår via App store. Da du ikke forventer en omsætning over 50.000 kr. pr. løbende 12 måneder, kan du vælge at lade være med at momsregistrere dig.

I så fald mister du enhver form for momsfradrag på indkøb af dine multimedier, software, mv., men slipper også for at skulle betale moms af dit salg.

Hvad der bedst kan betale sig afhænger af, hvor store dine etebleringsomkostninger er, og om du forventer at have overskud eller underskud ved opstarten.

Hvis dine kunder ikke er privatkunder, så kan det bedst betale sig at momsregistrere dig med det samme. Du skal derfor vurdere på, om din kunde er App Store, eller om du handler direkte med kunderne selv. Der er nemlig en stor forskel.

Fra Fårvang
Tilmeldt 30. Jun 08
Indlæg ialt: 123
Skrevet kl. 12:41
Hvor mange stjerner giver du? :

Martin E. Jensen:

Hvad er vrøvl af det jeg skriver? du har skrevet nøjagtig det samme som jeg skrev. dog med ekstra forklaring på det med at man kun kan trække 50% af momsen fra hvis man bruger den 50% privat.

synes du skulle læse og komplentere istedet for at genere, men det er måske bare min mening.

ved indkøb af Imac / macbook pro + iphone + ipad rammer han allerede 25.000 inkl moms hvis ham skal købe dem nye og som der er skrevet tidligere kan man altid nul indberette hvis man ikke har tjent eller købt noget i det pågældende kvartal.
men du skal selvfølgelig kun lade dig moms registrere hvis du har en ide om at det skal lykkes for dig med firma og ikke bare fordi du gerne vil have goderne ved et cvr nummer og "lege" med iphone/ipad programmering.

Mvh
Daniel

Fra Herlufmagle
Tilmeldt 10. Nov 06
Indlæg ialt: 3019
Fra  CFO Solutions ApS Skrevet kl. 13:28
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej Daniel,

Jeg er generelt meget positiv, og plejer absolut heller ikke at genere folk uretmæssigt. Nu spørger du helt konkret til, hvor jeg mener du skriver noget vrøvl, og det vil jeg gerne specificere for dig.

monstermus:

Hvis du har en telefon/internet forbindelse som bruges privat og i firmaet så skal du betale multimedia skat.

Dette er vi helt enige om. Du kan tilføje, at computere og tilbehør kommer med i kategorien, så når du vælger at inkludere internetforbindelsen, så bør du tage det hele med.

Men jeg giver dig ret i, at i denne sætning ikke er noget forkert, men højst tale om en ufuldstændig rådgivning.

monstermus:

I princip kan du ikke trække ting fra i firmaet før du har fået dit cvr nummer, men skat godtager at ting som er købt 2-3 måneder før kan trækkes fra som opstart og nogle gange tidligere.

Her mangler du at skelne imellem skattemæssigt og momsmæssigt fradrag. Skattemæssigt er det muligt at fratrække ting som er indkøbt kort før opstarten, men momsmæssigt er det ikke muligt.

monstermus:

Ting du inskyder i firmaet som f.eks. skrivebord, lamper eller andet som du har ejet privat skal fastsættes til en pris og så trækker du 20% fra værdien(moms) og så kan du afskrive det beløb i firmaet.

Dette er forkert.

Når aktivet er vurderet, kan det indskydes uden at fratrække momsværdien. Hvis man således har købt et skrivebord til 2000 kr inkl. moms, og vurderer at det kan sælges for 1800 kr. inkl. moms, så er værdien 1800 kr., som man kan overføre til sin privatkonto. Der skal i den forbindelse ikke tages højde for momsen.

monstermus:

2) min revisor siger at bruger du den privat så ville han trække den fra 80% firma 20% privat for så kan du tillade dig at bruge den privat også uden skat kan sige noget til det.

Der er ingen standardsatser, som du umiddelbart foregiver her. Derudover skal du igen tage forskellige højde for skattefradrag og momsfradrag.

Rent skattemæssigt, så vil du kunne fradrage udgiften 100%, men vil i stedet blive multimediebeskattet.

Rent momsmæssigt, kan du kun fradrage en fordelingsnøgle på privat/erhvervsmæssigt forbrug. Hvis man bruger "multimedieenheden" (telefon, ipad, computer, mv.) 8 timer i virksomheden, og 8 timer privat, så vil fordelingen være 50/50. hvis man bruger det anderledes, så vil fordelingen være anderledes.

Så skattemæssigt er det nemt, mens det momsmæssigt kan være lidt af en udfordring.

monstermus:

3) så vidt jeg ved er der ikke nogen grænse for hvor meget du skal tjene for at være moms registreret, kun hvor meget du må tjene før du skal registreres.

Dette er forkert. 

Lovgivningen siger intet om indtjening, men forholder sig udelukkende til omsætningen. Grænsen er 50.000 kr. / 12 måneder.

monstermus:

Man skal føre regnskab uanset om du er registreret eller ej så hvis du køber dyrer ting til firmaet er det en fordel at være registeret og hvis du begynder at tjene penge uden om appstore kan det hurtigt blive en rodet affære.

Det er korrekt, at man skal føre regnskab lige meget, om man er momsregistreret.

Det er dog ikke korrekt, at det nødvendigvis er en fordel at være registretet, selvom der købes dyre ting til virksomheden. Hvis omsætningen er større end udgifterne, så er det stadig en ulempe at være momsregistreret.

Det er heller ikke korrekt, at det "bliver en rodet affære" at sælge varer ved siden af App Store. Rent administrationsmæssigt vil det ikke være noget problem at håndtere.

Fra Fårvang
Tilmeldt 30. Jun 08
Indlæg ialt: 123
Skrevet kl. 13:49
Hvor mange stjerner giver du? :

Martin E. Jensen:

Dette er vi helt enige om. Du kan tilføje, at computere og tilbehør kommer med i kategorien, så når du vælger at inkludere internetforbindelsen, så bør du tage det hele med.

Men jeg giver dig ret i, at i denne sætning ikke er noget forkert, men højst tale om en ufuldstændig rådgivning.

Den er ikke ufulstændig har du bare 1 af disse enheder vil du blive beskattet 3000 om året. derfor er der ingen grund til at liste det hele. og du vil blive beskattet medmindre du laver en tro love erklæring om at den ikke bliver brugt privat.

Martin E. Jensen:
Der er ingen standardsatser, som du umiddelbart foregiver her. Derudover skal du igen tage forskellige højde for skattefradrag og momsfradrag.

jeg skrev det ikke som standard sats, jeg skrev "så ville han" og det er en holdning ikke et fakta.

Martin E. Jensen:

Dette er forkert. 

Lovgivningen siger intet om indtjening, men forholder sig udelukkende til omsætningen. Grænsen er 50.000 kr. / 12 måneder.

beklager jeg brugte ordet tjene selfølgelig menes der omsætning og ikke overskud som du lægger i ordet tjene.

man behøver ikke have nogen omsætning for at registrere sig derimod må man maks omsætte for 50.000kr om året inden man skal.

så min kommentar er hverken forkert eller vrøvl bare fordi du lægger andet i ordet end det reelt set betyder.

Martin E. Jensen:
Det er dog ikke korrekt, at det nødvendigvis er en fordel at være registretet, selvom der købes dyre ting til virksomheden. Hvis omsætningen er større end udgifterne, så er det stadig en ulempe at være momsregistreret.

Så du mener ikke man skal tjene penge på sit firma? du kan se allerede fra starten koster det min 25.000 at starte og der kommer jo meget mere end det. så jeg vil stadig sige at det er en fordel.

Fra Herlufmagle
Tilmeldt 10. Nov 06
Indlæg ialt: 3019
Fra  CFO Solutions ApS Skrevet kl. 14:10
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

monstermus:

Den er ikke ufulstændig har du bare 1 af disse enheder vil du blive beskattet 3000 om året. derfor er der ingen grund til at liste det hele. og du vil blive beskattet medmindre du laver en tro love erklæring om at den ikke bliver brugt privat.

Enig. Hvorfor så nævne internetforbindelsen, når den ikke er en del af spørgsmålet? Wink

Hvis du driver virksomhed hjemmefra, så vil du på ingen måde kunne fraskrive dig multimedieskatten, hvis du har fratrukket nogle af udgifterne i dit regnskab. Er du lønmodtager, kan det lade sig gøre, som du foreskriver.

monstermus:

jeg skrev det ikke som standard sats, jeg skrev "så ville han" og det er en holdning ikke et fakta.

Hvilket = dårlig rådgivning.

monstermus:

beklager jeg brugte ordet tjene selfølgelig menes der omsætning og ikke overskud som du lægger i ordet tjene.

man behøver ikke have nogen omsætning for at registrere sig derimod må man maks omsætte for 50.000kr om året inden man skal.

så min kommentar er hverken forkert eller vrøvl bare fordi du lægger andet i ordet end det reelt set betyder.

Det er ikke mig, som lægger andet i ordet. At tjene penge har intet at gøre med at have omsætning.

Din sætning er noget vrøvl, og under alle omstændigheder faktuel forkert.

monstermus:

Så du mener ikke man skal tjene penge på sit firma? du kan se allerede fra starten koster det min 25.000 at starte og der kommer jo meget mere end det. så jeg vil stadig sige at det er en fordel.

Jeg skriver intet sted, at man ikke skal tjene penge på sit firma. Hvis ikke man gør det, så er det nemlig ikke et firma, men udelukkende en hobbyforretning.

Men hvis etableringsomkostningerne er så store, at de er større end omsætningen i det første år, så vil det klart være en fordel at være momsregistreret. 

Deridmod, hvis man har omkostninger på 25.000 kr. til indkøb af aktiver, men omsætter for 25.000+ kr, så er det bedre at lade være med at momsregistrere sig, med mindre man sælger til erhvervskunder.

Din rådgivning er altså igen forkert.

Tilmeldt 4. Mar 11
Indlæg ialt: 72
Fra  BitLizard Software Skrevet kl. 22:41
Hvor mange stjerner giver du? :

Takker mange gange for jeres feedback! Håber jeg har forstået de i skriver nogenlunde korrekt hvis jeg konkludere som følger:

Ad1) Hvis jeg køber MAC computer og faglitteratur før jeg opretter firma kan jeg godt fradrage udgifterne senere, men kun skatteværdien, ikke momsværdien (det sidste kræver at jeg er momsregistreret på købstidspunktet).
Hvis MAC'en udelukkende anvendes erhversmæssigt (vi har rigeligt med Windows PC'er i huset til privat brug) udløser den ikke multimedieskat, men jeg skal evt. underskrive en erklæring?

Ad2) Ved evt. køb af iPad/iPhone kan skatteværdien fradrages fuldt ud, mens fradraget for momsværdien beror på en skønsmæssig vurdering af fordelingen mellem privat og erhversmæssigt brug. Dette udløser multimedieskat.

Ad3) Lad os antag at jeg det første år udelukkende handler med App Store og ikke omsætter for mere end 50.000. Jeg har læst et sted at Apple tager 30% af overskudet mens jeg selv får udbetalt 70% og at disse 70% skal jeg ikke svare dansk moms af (noget med at den europæiske App store er registreret i Irland).   
Hvis det er korrekt at jeg ikke skal svare moms af min indtjening, betyder det så at jeg ikke har noget at modregne mine momsudgifter i (jvf. punkt 1 og 2). Samt at det reelt ikke har nogen betydning om jeg er momsregistreret eller ej?
Hvis/når forudsætningerne ændrer sig er det selvfølgelig en anden sag, men så kan jeg vel altid lade mig registrere på et senere tidspunkt?

Jeres svar har iøvrigt givet anledning til et par tillægspørgsmål:

4) Hvis jeg bruger telefon/internet i forbindelse med firmaet, så kan jeg fradrage disse udgifter efter samme princip som under punkt 2 (d.v.s. fuldt skattefradrag og delvist momsfradrag) - også selvom fordelingen evt. måtte være 80% privat og kun 20% erhverv.

5) Hvad med det faktum at jeg sidder i fuldtidsstilling som software programmør, mens jeg forsøger at opstarte firma i "fritiden". Gør det nogen forskel på det som er diskuteret indtil nu?

Tak for hjælpen so far.

BitLizard Software

Udvikling af apps til iPhone og Android

Side 1 ud af 4 (34 indlæg)