Må man være stolt af sin IQ ?!

Personligt føler jeg absolut ingen stolthed over IQ. Det er fuldstændig irrelevant. Den sidste test jeg tog scorede jeg små 138 i for et par år tilbage, men det giver bare intet til bordet.

Succes er evnen til at TURDE - forskellen mellem tanken og realiseringen. Jeg kender massere af kloge personer der virkelig kunne få succes hvis de ville.. hvis de KUNNE... hvis de TURDE.

Når man kigger på det så er det i realiteten bare ikke ret mange med lav EQ der får succes. Uanset hvad deres IQ så end siger.. Jovist - der kan nævnes mange berømtheder med høj IQ og lav EQ.  (mon ikke Steve Jobs faldt i den kategori) men kigger man på det samlede billede, så tror jeg statistikken vil ligge i favør til mennesker der har kombinationen udlignet.

Personligt finder jeg nærmest FRT testen fornærmende, selvom den ligger til basis for min egen score.

Klart at den kigger på evnen til at kunne ræsonnere, hvilket da kan være praktisk i mange allround situationer, men det giver bare ikke "balls" - og det er det succes handler om.. "big fat sweaty BALLS" 

Forskellen mellem tanke og handling. Evnen til at prioritere. Viljen til at opsuge viden.. Der er hundrede andre prioriteter, og jeg kan sikkert finde de første 20.000 mennesker her i danmark med mere succes end jeg selv, med lavere IQ

Personligt ville jeg gerne bytte min IQ med et barns evne til at kigge nøgent på verden.. Vi bliver så farvede som voksne.

Her er 2 historier jeg har hørt gennem tiden som iværksætter. 2 historier der i min verden fortæller mig alt om forskellen mellem succes og fiasko.

Begge er overleveret fra andre gennem årene, så i får lige min egen version, da jeg ikke husker originalen ordret. Pointen er dog den samme  :)

Elefanten og tøjsnoren.

En forretningsmand var under en tur til indien forbi en elefant stald. Her så han en voksen elefant der stod bundet til en pæl.. med tøjsnor.

Han spurgte træneren "Hvordan kan det være at din elefant står bundet med en tøjsnor? - den kan jo let bryde den over og løbe sin vej?"

Hvortil Inderen svarer: "Jamen ser du.. da elefanten var baby, var tøjsnoren nok. Da den voksede op troede den stadig at tøjsnoren forhindrede den i at komme videre.. og nu som voksen tror den det stadig, så den prøver ikke engang fordi den er overbevist om at den er bundet"

Skosælgeren

En amerikansk sko virksomhed sender sin bedste sælger afsted til indien (ja pudsigt nok.. indien igen) Han skal opdyrke et helt nyt marked men først lave sin research derovre, så han bliver sendt afsted med flyet.

Da skosælgeren lander og træder ud ud af flyet bliver han panisk.. Han springer på det næste fly tilbage, prejer en taxa til hoved kontoret og stormer ind til chefen.. "BOSS, BOSS.. WE ARE FUCKED!!...  Nobody is wearing any shoes!! - we cant sell shit!"

En uge senere sender chefen en ny skosælger afsted.

Præcis som den forrige træder han ud af flyet.. kigger sig omkring og bliver fuldstændig panisk.

Han springer på næste fly tilbage, prejer en tasa til hoved kontoret og stormer ind til chefen... 

"BOSS, BOOOOOOSSSS.... WE HIT JACKPOT!!!! - Nobody is wearing any shoes!!!.. MY GOD.. EVERYBODY IS RUNNING AROUND IN BARE FEET.. WE WILL BE BILLIONAIRES!! -- Wuptidooo!!!"

Mentalitet er oftest forskellen på succes og fiasko.. Ikke IQ

Den er skabt af vores opvækst, vores hukommelse, vores oplevelser og vores evne til stadig at turde.

Så dig med en lav IQ der sidder og læser denne tråd... Fuck it! - giv den gas!

Hej Steffen,

Godt indlæg. Minder mig om et citat som jeg hørte for nyligt :

" Experts often possess more data than judgment "  - Colin Powell

Groft oversat kan man sige at det betyder at : " Eksperter kan oftest kun analysere data, men kan have problemer med at tage handling "

Jeg ville lyve, hvis jeg påstod at jeg ikke havde set dette mønster før. Overanalysering og at forblive i hovedet, kan forhindre dig at få adgang til dine nosser.

Der er dog heldigvis plads til alle.

Mvh

Jimi

Som har nosser... der dog er begyndt at hænge

Selvfølgelig må man være stolt over at have et godt hovede. Men om det er klogt, ved jeg nu ikke rigtig.

Jeg mener mere man har grund til at være taknemlig, hvis man er blevet forsynet med en højere intelligens end mange andre.

Man kan være og have god grund til at være stolt over en masse ting. Men efter min mening ikke om noget, man ikke selv har nogen indflydelse på. Det er en gave som de pågældende må udvise taknemlighed og ydmyghed overfor.

At være stolt og især at fortælle andre, hvor stolt man er over noget, man har fået forærende, er efter min ringe mening det modsatte af ydmyghed.

Det svarer til forfatteren der under et foredrag sagde til sine tilhørere: "Hvis I ikke har læst min bog om ydmyghed, ved I ikke hvad ydmyghed er".

Det forbandede ved ydmyghed er, at man ikke kan prale af det. I samme øjeblik man gør andre opmærksom på, hvor ydmyg, man er - ja, så er man ikke ydmyg mere - men stolt.

Intelligens - altså en høj én af slagsen - kan både være godt og skidt. I nogle tilfælde skidt efter min mening. Hvis man er den udfarende type, der lader sig lede af pludselige indskydelser og sin sjette sans og ofte er på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt tror jeg ikke på at en høj intelligens er af det gode - tværtimod.

At slå hjernen fra og lade sin underbevidsthed arbejde med tingene og lytte til de resulateter, den når frem til er ofte vejen til et liv i fremgang, velstand og et lykkeligt liv. Mange ting skal man hverken bruge sin sunde fornuft eller sin forstand til. De lykkes bedst, når man mærker efter i maven eller hvor den ting nu sidder og føler om det er en god eller dårlig følelse.

Det største opfindelser og de mest epokegørende teorier tror jeg på er udviklet, når intelligensen mere eller mindre er "slået fra" og man lader sig lede af sine instinkter.

Måske har jeg ganske uret - og så er det også helt ok. Og måske har jeg modsagt mig selv. Men sikkert er det: Jeg står ved hvert et ord, jeg har skrevet.