Jeg oprettede mit eget lille firma sidste efterår med eget CVR nummer. Har dog endnu ikke haft nogen indtægt.
Problematikken opstår netop i år, hvor jeg som hele tiden har et almindeligt lønnet job. Her har jeg så ved januar lønudbetaling ikke modtaget noget fradrag. Altså... Kun modtaget løn fra det firma jeg er ansat i uden fradrag.
Tænker det selvfølgelig har noget at gøre med at jeg har oprettet mig som selvstændig i efteråret.
Hvordan får jeg ændret mit hovedkort fra den selvstændige virksomhed over til mit almindelige lønnede job (som jeg altid har haft)
Eller.... Kan man ikke have en lille virksomhed ved siden af sit almindelige job?
Jeg ønsker at have det almindelige fradrag på mit almindelig lønjob. Og blot føre almindeligt regnskab med moms på min lille virksomhed. Kommer ikke til at tjene over 50 000 kroner på et år.
Det er på TastSelv Borger, da der er tale om din personlige forskudsopgørelse.
Overskud af virksomhed retter du til hvad du forventer for 2015. Af dit tidligere indlæg fremgår, at du ikke forventer at tjene mere end kr. 50.000, så det kunne være en idé at forskudsregistrere det som resultat af virksomhed. Du skal dog lige have afgjort med dig selv, om det er en omsætning eller et overskud på kr. 50.000 du ikke forventer at overstige. Det der skal forskudsregistreres er dit forventede overskud (resultat).
Når du retter din forskudsopgørelse til for 2015 (f.eks. med ændringsdato 1/2 2015) skal du indtaste hvor meget du hidtil har fået i løn, hvad der er indeholdt i A-skat og hvor meget du har betalt i B-skat. Der vil derefter, i beregningen af din ændrede forskudsskat, blive taget højde for hvor meget du allerede har betalt i skat for året i forhold til den samlede skat der beregnes.
Claus Fraussing Nielsen, cand.merc.aud. Talium ApS - Regnskab og rådgivning
ja, overskud af selvstændig virksomhed skal ændres til 0, på forskudopgørelsen, så laver skat en ny forskudsopgørelse med nyt skattekort, og så skulle du gerne få et fradrag.
Har netop talt med SKAT - Endelig efter en hel dag i vente position. Beløbet er netop rettet til 0 kroner som overskud. Herefter vil alt i følge SKAT være som normalt. Dog skal jeg når året er omme betale og afregne med de eventuelle indtægter jeg har fået gennem min lille virksomhed.....
Ja, nogle gange er man jo rookie, og så er det rart at få god hjælp herinde.....
i princip skal der jo ikke stå 0 i dit forskud for overskud med mindre du venter det bliver 0. Der skal jo som udgangspunkt stå det du venter i overskud og skatten skal betales under året for ikke at få renter på. At det så går lidt ud over dit fradrag er en anden sag, men forskudsregistrer så korrekt du kan - evt ændre det flere gange under året