Hej Alle
Nu vil jeg lige byde ind på denne tråd, jeg skal lige sige at jeg ikke har nærlæst alt, da det er en lidt lang tråd, men her er et par svar.
Først og fremmest, hvad koster en genoptagelse. Det afhænger naturligvis af selskabet og hvilke aktiver, passiver og aktiviteter der er i selskabet. Men hvis vi skal snakke kroner og øre, så starter det som oftest på 5.000 for en simpel genoptagelse, og stiger derfra. Til dem der så ikke kan forstå at det skal koste det, når det bare er at skrive under. Så skal der på en sådan sag laves en stak dokumenter som er lovpligtig, når der er tale om erklæringer med sikkerhed, som dette er. Der er blandt andet tale om, dokumenter for planlægning, aftalebrev og hvidvaskning. - Det skal hertil nævnes at vi af denne årsag snakker med mange, som i stedet vælger at lade selskabet opløse, særligt når der er tale om IVS.
Skal omkostningen indregnes, når kapitalen opgøres? Som regel JA. Når der skal laves en genoptagelse, så er det ikke altid de samme ting vi skal erklære os om i forhold til Erhvervsstyrelsen, der kan godt være nogle specifikke forhold, som gør at der skal erklæres om nogle andre ting. For det meste skal vi dog erklærer os om, hvorvidt kapitalen er til stede pr. dags dato. Jeg kan først skrive under på kapitalen, når jeg har udført mit arbejde og dermed har jeg pengene tilgode når jeg skriver under, uagtet at jeg først senere sender en faktura. (Jeg sender altid en aconto) Derfor skal revisors arbejde altid medtages som en omkostning. Det gælder på samme måde som andre omkostninger, som også skal medtages hvis de er aktuelle for selskabet, uagtet hvornår en faktura sendes.
Håber at det var svar på jeres spørgsmål.
Mvh. Anders Bærentzen
registreret revisor