Excel er faktisk ikke tilladt som regnskabssystem iflg. bogføringsloven.
Peter - jeg er ikke sikker på, at jeg er helt enig med dig heri.
Af Bogføringslovens § 4 fremgår: Ved transaktionssporet forstås den sammenhæng, der er mellem de enkelte registreringer og den bogføringspligtiges årsregnskab, skatte- eller afgiftsopgørelse, tilskudsregnskab eller tilsvarende regnskabsopstilling, der skal udarbejdes i henhold til lovgivning.
Heri mener jeg, at der er en mulighed i at benytte excel, da excel har en funktion der hedder "formelrevision", hvor du kan spore sammenhængen imellem poster - man kan også vise formlerne, så man kan se hvordan man er kommet frem til en udregning. Dette forudsætter naturligvis, at din bogføring er bygget op omkring formler, så du kun taster f.eks. en faktura ét sted, og den automatisk fordeler sig på omsætning, bank/tilgodehavender og moms. Herudover at bogføringen automatisk afspejles i et ark til regnskab, såfremt man er regnskabspligtig.
Herudover ville jeg mene, at et transaktionsspor meget vel kunne være en håndskreven kontering på hvert bilag, med angivelse af hvilke konti der bruges til debet/kredit. Det er hvad jeg betragter som transaktionsspor i en simpel udgave.
Dette er naturligvis kun teoretisk - jeg ville aldrig anbefale et excel-ark, medmindre det er en excel-haj. Der er alt for stor risiko for at få slettet en formel, for at miste overblikket osv, medmindre det er et ekstremt lille regnskab med 10 poster eller noget ...
Så principielt er jeg naturligvis enig med dig
Når vi er ved Bogføringslovens regler, hvor mange af Jer opfylder så kravene i Bogføringslovens § 14? : Den bogføringspligtige skal udarbejde en efter aktiviteternes art og omfang afpasset beskrivelse af registreringen af transaktioner og af opbevaringen af regnskabsmateriale. Beskrivelsen skal gøre det muligt for en person udefra med en rimelig viden om regnskab og den anvendte teknologi til enhver tid at følge, hvorledes registreringerne foretages, og hvorledes regnskabsmateriale fremfindes og udskrives i klarskrift. Beskrivelsen skal affattes på et sprog, som er naturligt for offentlige myndigheder og med anvendelse af almindelig sprogbrug og sædvanlige fagudtryk på området.
Herunder specielt stk. 3, punkt 2): hvorledes regnskabsmateriale fremfindes og udskrives i klarskrift, herunder oplysning om adgangskoder m.v., og om, hvorledes krypterede data oversættes, og
Ja, jeg har i hvertfald ikke sådan en beskrivelse nedskrevet, så medmindre der er nogen der kan fortælle skattefar, at jeg bruger e-conomic, er der ingen der ville ane hvordan jeg bogfører, hvis jeg fandt på at stille træskoene eller nægtede at udtale mig