Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

"Alternativ" beregning af porto

Side 1 ud af 4 (36 indlæg)
Fra Svenstrup J.
Tilmeldt 3. Nov 07
Indlæg ialt: 547
Fra  shopnord.dk Skrevet kl. 14:32
Hvor mange stjerner giver du? :

I den seneste tid, er vi rendt ind i web-shops, der har en lidt 'speciel' form for portoberegning, nemlig et grundbeløb + et tillæg pr. vare-enhed man køber.

Min kone blev obs på det, da hun ud over at købe den vare, som oprindelig var meningen, fandt nogle andre, som kunne være interesant at købe, og lagde en hel den af dem i indkøbskurven.
Portoen steg så helt vildt.

En test viste, at der blev lagt et beløb oveni, for hver enhed der blev købt. Dvs at køber du fx 12 dækkeservietter, bliver der lagt 12 x portotillæg på, og det er virkelig noget der tæller, når beløbet var 10 DKK pr. stk..

Nu er spørgsmålet, om denne metode generelt er salgsfremmende. - Personligt tvivler jeg meget.
Her i huset passer vi meget på, om det nu kan svare sig at handle i disse web-shops. - Generelt hopper vi af, når vi opdager at metoden anvendes.

Hvad er jeres holdning til denne måde at få dækket sine forsendelsesomkostninger på?

Fra Vojens
Tilmeldt 6. Jan 09
Indlæg ialt: 40
Skrevet kl. 16:36
Hvor mange stjerner giver du? :

Hm, på sådan en side ville jeg aldrig handle, men finde andet sted....

Er ved at være rimelig træt af diverse gebyrer mv. - så alle steder der kører med fast beløb og nemt gennemskuelige får helt klart ordren....

Vi sender 20-30 pakker afsted hver måned - fortrinsvis GLS ellers fragtmanden Petsen´s fragt - og Petsen er super, duper - faste priser uden diverse gebyrer, miljøtillæg m.v.

Kattebladet for hele familien - www.minvenkatten.dk

 

Tilmeldt 5. Jun 12
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 19:34
Hvor mange stjerner giver du? :

Ahh - mit ynglingsemne.... fragt.... Big Smile

Enhver netbutik som forsøger at manipulere mig med gebyrer og forskellige fragtomkostninger - mister mig som kunde med det samme. Jeg mener at man skal have klar og tydelig fragtomkostning for kunderne - og gerne så enkelt som det overhovedet kan gøres.

Når det så er sagt, mener jeg også det er vigtigt at du får dækket alle dine omkostninger ind. Om det er fordi dine varer har en højere pris eller fordi du tager det som fragten reelt koster dig, er sådan set ligegyldigt.

Sidste regnskabsår mistede vi 230.000 kr. på fragten.... Dengang tog vi:
35 kr. for levering til firma
49 kr. for levering til privat
Fragtfrit for køb over 875 kr. og enkelte fragtfrie perioder.

Nu løber fragten rundt - yes.... Nu tager vi:
35 kr. for levering til firma
49 kr. for levering til privat
INGEN fragtfri grænse og aldrig fragtfrie dage.

Vi har IKKE mistet nogen kunder - tværtimod har vi løbende god vækst.
Vi sorterer de kunder fra som går op i rabatter og gratis fragt - men vi vinder de kunder som gerne betaler for god service, hurtig levering og lækre varer. De første to ting kan de få fordi vi har råd til at være nok ansatte til at kunne give det.

Nå, det var så lige (lidt off topic) en peptalk om hvor vigtigt det egentlig er at få dækket denne omkostning Wink

Mange hilsener Helle

Fra Glostrup
Tilmeldt 31. Oct 07
Indlæg ialt: 120
Skrevet kl. 19:45
Hvor mange stjerner giver du? :

Helle - houseofkids.dk:

Ahh - mit ynglingsemne.... fragt.... Big Smile

Ja, det er også mit ynglingsemne. Betaling for fragt, eller rettere sagt mangel på samme, er virkelig noget der kan få mig op i det røde felt. Små webshops der drives som hobby, og som tror at det er verdens fedeste idé, at sende alle vare fragtfrit.

Nå men, til den gebyrberegningsmetode som denne tråd handler om, så virker det helt hen i vejret. Fragt er en omkostning der skal betales, men bør ikke være en pengemaskine for webshoppen. Mere eller mindre ublu, og skjulte gebyrer bryder jeg mig ikke om.

Enkelte shops vejer alle deres varer, og beregner så en fragtpris ud fra ordrens samlede vægt. Det er helt fint, specielt hvis der er tungere varer, hvor fragten hurtigt kan løbe op.

Tilmeldt 26. Mar 09
Indlæg ialt: 964
Skrevet kl. 21:55
Hvor mange stjerner giver du? :

ShopNord.dk - Knud:

Hvad er jeres holdning til denne måde at få dækket sine forsendelsesomkostninger på?

Jeg har, som dig, også lagt mærke til fænomenet. Jeg blev pålagt 3 x fragt/ekspeditionsgebyr ved køb af 3 ens varer (flash kort som i første omgang var de billigste på een af de større prisportaler) - de vejer måske 30-40 gram pr. stk incl. embalage - så der er ikke noget der retfærdigør at prisen tredobles. Det havde været noget andet hvis jeg havde bestilt en ambolt.

Da jeg så det tog det mig ikke mange sekunder at klikke et andet sted hen. Og det er heller ikke nogen hemmelighed at jeg aldrig kigger i den pågældende shop igen - uanset hvor godt deres tilbud ser ud til at være ved første øjekast.

mvh

Jan

Fra Faxe
Tilmeldt 23. Mar 06
Indlæg ialt: 1418
Fra  Avalance Entertainment & Dansk Party Service Skrevet kl. 23:27
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg er enig i, at fragten skal være gennemskuelig, men det KAN den faktisk også være udfra nævnte model.
Personligt har jeg også prøvet at blive tøsefornærmet i en lignende situation og vælge en anden butik, fordi fragten gik hen og blev ublu. Men især fordi det ikke var det man var blevet stillet i udsigt (var lidt skjult)

Jeg har handlet musik i udlandet, hvor fragt eksempelvis kan være en fast gebyr + et rimeligt beløb pr. cd. Det var tydelidt "skiltet" og prisen virkede fair og nok nogenlunde det samme som det ville koste, hvis fragt blev udregnet efter vægt.
Så i nogle situationer kan den sikkert bruges.

Men helt klar...hvis man skal betale f.eks. 10 kr. ekstra for hvert SD/ flash-kort, dækkeserviet eller vingummi man køber, så tvinger butikken jo næsten kunden, til ikke at handle for meget. Min logiske sans fortæller mig, at det ikke giver bedre bundlinie, men hvem ved...måske har de målt på det og fundet ud af, at den model fungerer bedst for dem.

Fra Svendborg
Tilmeldt 1. Apr 09
Indlæg ialt: 658
Fra  Mustus Skrevet kl. 07:42
Hvor mange stjerner giver du? :

Søren Hardenberg:
Ja, det er også mit ynglingsemne. Betaling for fragt, eller rettere sagt mangel på samme, er virkelig noget der kan få mig op i det røde felt. Små webshops der drives som hobby, og som tror at det er verdens fedeste idé, at sende alle vare fragtfrit.

Hej Søren.

Hvorfor bliver du irriteret over webshops, der tilbyder gratis fragt? Som kunde må det være godt. Er det så af konkurrence hensyn?

Jeg har butik og har for nylig også oprettet en webshop. Jeg blev temmelig irriteret over de webshops, som ligger under butikspriserne, for det er nærmest umuligt at konkurrere med, da vi som butik har mange flere omkostninger. Jeg kan ikke have forskellige priser i butikken og på min webshop, derfor besluttede jeg mig for at tilbyde gratis fragt. - Når jeg ikke kan konkurrere på prisen, må jeg jo finde på andre måder, at få folk til at handle hos mig ikke?

Mvh Miriam

 

 

 

Fra Vester Hornum
Tilmeldt 4. Mar 09
Indlæg ialt: 92
Skrevet kl. 08:24
Hvor mange stjerner giver du? :

Kort svar som omhandler selve emnet.

Betaling af forsendelse, skal KUN være forsendelse. Ingen gebyr og ekstra betaling. Sådan burde det være. Der er ikke der man skal forsøge at tjene siden penge. Hvis jeg som kunde har fundet mit produkt, og til sidst skal betale en "masse" i forsendelse + gebyr. Ja så klik er jeg på en anden side om ikke "snyder" med gebyr mm.

Med venlig hilsen / Best Regards 

Jimmy Rabøl Jørgensen.

Fra Aars
Tilmeldt 15. Apr 06
Indlæg ialt: 602
Skrevet kl. 13:20
Hvor mange stjerner giver du? :

Som svar til det oprindelige spørgsmål, så syntes jeg - ikke overraskende - at det er OK at få dækket visse ekstra omkostninger ind via gebyrer. Vi gør det selv og har succes med det.

F.eks. sælger vi lysstofrør, som bare SKAL emballeres bedre end mange af de andre varer vi sælger. Dem pålægger vi et emballagegebyr. Vi sælger f.eks. også frostvarer som også SKAL håndteres og emballageres anderledes og i relativt dyre kasser og dem pålægger vi også emballagegebyr.

Jeg tror dog at det er vigtigt, at det ikke skal handle om skjult bundlinje, men om reelle omkostninger. Vi har kørt med ordningen i et års tid nu og har kun gode erfaringer med det - og ingen kunder overhovedet, der har stillet spørgsmålstegn ved gebyrene.

Fra Kolding
Tilmeldt 8. Mar 07
Indlæg ialt: 1577
Fra  Jakodan A/S Skrevet kl. 19:14
Hvor mange stjerner giver du? :

Vores webshop ligger fragt på efter vægt - dvs. jo mere du køber, jo dyrere bliver det, hvis det samlet vejer mere..
Køber du fx. 5 kuglepenne er vægten under 5 kilo og koster 49 - køber du 5 kuglepenne og 100 papkasser vejer det mere, og fragten bliver højere.
Vi har fragtfri levering ved køb for 2500 kr. ekskl. moms.

Vi har jævnligt kunder der ikke kan forstå, at fragten kan bliver fx. 200 kr "for det har jeg da aldrig set før, de fleste webshops har altså gratis fragt"..
Så prøver jeg at forklare dem, at vi kan da godt gøre varen dyrere og fjerne fragten, men et eller andet sted fra skal pengene jo komme..

Nu er vores varer jo lidt specielle, fordi de godt kan veje/fylde rigtigt meget, så de er dyre at sende - men jeg synes, det må være bedre at betale den billigst mulige pris for varen+fragten, for på den måde at få den bedste samlede pris..
Hvis man regner fragten ind lægger man jo gerne lidt ekstra på, for at være på den sikre side.

Vi har yderligere et fakturagebyr på 25 kroner - det har vi valgt bevidst at have, for at lokke kunderne til at betale med kort i stedet, og undgå gebyret.
Skulle der smutte en kunde eller to pga gebyret, så pyt - i sidste ende får vi flere penge i kassen og bruger mindre tis på bogholderi, så der er mere vundet end tabt.

Side 1 ud af 4 (36 indlæg)