Er jeg bare en Neandertaler, der skal holde kæft?

Jeg synes du skal støtte ham fuldt ud. Et domæne med tilhørende webhotel koster 9 kroner om måneden, og det betyder åbenbart rigtig meget for ham at han har et domæne og selv kan lege med det. Mange lærer at kode i den alder og der er rigtig mange studier som viser at det er en rigtig møde at lære en masse på. Han har åbenbart fundet en passion i det og det skal han støttes i og opmuntres til at dyrke så meget han vil. Det er ligegyldigt hvordan resultatet ser ud, det er den proces han har være igennem der er væsentlig. 

Han har forfulgt en drøm, fået en del af den realiseret ved at få et domæne og nu skal han i gang med at gøre det han drømmer om - hvornår har du selv sidst gjort det? Og betyder det så noget om det er fodbold, sløjd eller programmering? Det vigtigste er at han selvstændigt har gjort noget uden hjælp - det styrker selvtilliden.

Skid hul i om han tjener penge - det er en hobby - det handler om noget andet. Du skal heller ikke måle ham med din egen lineal - fordi du ingen interesse har for det kan det jo godt være godt for ham.

P.S. Hvis han synes om det, og det er noget som styrker ham - og du vælger at trække stikket. Så få ham lige til at tage fat i mig, jeg vil godt investere 150 kroner om året i ham.

P.P.S. Er det muligt at starte til fodbold og lære at spille fodbold fra bunden af, uden nogen forudgående viden om fodbold (dit spørgsmål oversat til en anden kontekst)

Det er muligt at lære næsten alt på nettet, bare man er ihærdig, og søger længe nok. Selv er jeg en af de sidste dinosaurer, er 47...og fik min første pc som 40 årig. Dengang lærte mine unger at bruge pc i skolen, og det var sgu flovt, når de spurgte mig om hjælp, for jeg vidste end ikke hvor man tændte for sådan noget "djævelskab". Jeg besluttede at det skulle der laves om på, så da jeg fik en sum penge til min 40 års fødselsdag, gik jeg ud og købte en spritny pc, som kun var MIN. Det lykkedes mig at få den til at gå ned utallige gange, men efter et stykke tid fik jeg jeg overtaget magten over den :) Det stoppede ikke med at jeg blev en habil pc bruger, da jeg er nysgerrig af natur, ville jeg også vide hvad der var inden i sådan en sag. På et tidspunkt havde jeg skrabet et utal af brugte pc'er sammen, og endte med at få bygget en brugbar pc af alle stumperne, min familie og omgangskreds mente at jeg havde taget skade, men i dag, er det mig de ringer til når "skidtet ikke virker"

Som der er et par stykker der også skriver, så er Codecademy slet ikke noget dårligt sted at lære HTML og CSS, jeg har været der, og det er skide spændende, og helt sikkert noget jeg kan bruge, da jeg laver hjemmesider i Wordpress. Mine "uddannelsesbeviser" kan ses her : http://www.codecademy.com/users/als1966/achievements

Konklusion : støt knægten i hans bestræbelser, og måske du selv skal tilegne dig lidt viden....bare så du kan stille de "rigtige" spørgsmål :)

Held og lykke med det.

Ja, "man" kan godt lære at programere på nettet, men der er langt fra at træde sine barne sko i html og lave noget der kan erstatte en wordpress instalation med et køb theme på en måneds tid.

Hvis vi taler om en gennemsnits 11 årig, som det er dem der er flest af, så vil det være en kæmpe udfordring at lære html og javascript.

Men nogen vil kunne lave noget der med lidt god vilje kan kaldes en hjemmeside.

Men med støtte og vejledning i hvordan man kan finde information og hjælp til at forstå det der uundgåeligt vil være svært når man er 11, kan man nå meget længere, og få en bedre oplevelse at at skulle lære noget nyt.

Der er ikke noget mere utroligt end det gå på mod og begejstring børn kan vise når de opdager at der er noget de kan, eller har afkodet at der er en mulighed for at lære eller lave noget nyt.

Det er en fantastisk kraft men, hvis den ikke mødes med en hensigtsmæssig adfærd i forhold til den personlighed barnet har og dets evner så kan man komme til at gøre det en bjørnetjeneste, da det er i den alder barnets tilgang til læring, verden og personlighed konsolideres.

Så derfor skal man gøre op med sig selv hvilke kompetencer man vil sende barnet ud i verden med, og hvad den gryende personlighed vil betyde for barnets møde med verden.

Teddy

lae:

Problemet er bare dels, at "en lille hjemmeside" ikke er hans mål, han vil have en stor blingbling en af slagsens der kan det hele,

Herlig knægt.
Selvfølgelig vil han det.
Og selvfølgelig vil han undervejs komme til at erkende, at kan ikke er i stand til at løse alting.
Det er sundt - det kaldes læring på moderne dansk.

Det gode ved at han insisterer på at gøre tingene selv er, at hans motivation er enorm.
Det dårlige er, at han risikerer at skulle gå mange omveje.
Det gode ved de mange omveje er, at han helt sikkert lærer noget, han kan bruge et andet sted.
Det dårlige er, at de måske gør ham træt.

Vi voksne er ofte meget fokuseret på målet, men som 11-årig er han stadig et barn, så han har stadig legens tilgang til opgaven.
Legens tilgang betyder, at man prøver sig frem, og at målet godt nok ligger derude i fremtiden, men det er vejen derhen der er den egentlige oplevelse og det egentlige formål (-hvilket han selvfølgelig ikke er bevidst om).

Du bakker ham bedst op ved at stille ham spørgsmål, som driver ham i den rigtige retning, og ved at løse små delprojekter for ham. Måske kan du lave noget grafik - måske kan du bidrage med nogle tekster - hvis der skal være et forum, kan du måske hjælpe det til at blive levende ved at skrive spørgsmål og svar fra 20 forskellige fake-brugere. Hvis han er ved at miste styringen med projektet, kan du støtte ham ved at lade ham forklare, hvad der er ved at gå galt. Vær nærværende, men løs først problemerne for ham, når han konkret beder om det - ellers risikerer du, at han mister ejerskab til projektet, til slut taber det.

Og så husk på, at han er 11.
Om to måneder opdager han måske, hvor skægt det er at spille volleyball, og om et par år bliver det måske sjovt at danse ballon-dans. Og så vil hjemmesideprojektet muligvis dø - det er sundt og naturligt.

Husk - det vigtige for knægten er vejen - ikke målet. Støt ham på vejen.

Venlig hilsen

Hans