Underskud

Hej alle

Jeg er ved oprette en hjemmeside, hvor jeg skal sælge nogle produkter. Det skal næves, at jeg arbejder ved siden af!

Jeg ved på forhånd at, jeg næsten ingen omsætning kommet til at genere det første år, pga. lavt kendskab til hjemmesiden .

Spørgsmålet lyder:

Når jeg har et arbejde og betaler skat og jeg første år har underskud pga. markedsføringsomkostninger af hjemmesiden, kan jeg så trække det underskud fra, i den skat jeg har betalt via mit alm. arbejde?

Og ellers, hvordan defineres underskud?

Håber på nogle gode svar

God jul til alle, og forhåbentlig et godt nytår til alle iværksætter :) 

Hej Morten!

Jeg er ikke enig med hensyn til din definition af hobbyvirksomhed.

Desuden har jeg eksempler fra praksis, hvor underskud anerkendes i op til 4 år.

Hej Peter,

Såfremt SKAT er af den overbevisning at underskuddet er kommet efter hvad de mener er en hobbyvirksomheden så vil de til hver en tid underkende resultatet. Her vil der selvføligelig også være forskel på skattecentrene samt den som sidder med sagerne.

Jeg har også i praksis set virksomheder have underskud flere år uden at det har givet anledning til problemer, men som tiderne er nu hvor de har skærpede deres regler endnu mere så skal man stadig være opmærksom på dette.

Selvom både du og jeg har set det fungere for virksomheder med underskud på to hinanden følgende år er det ikke sikkert at de vil antage det for denne virksomhed eller en anden som er her på amino. Der er desværre ikke noget sort/hvidt hos SKAT.

Morten

Enig. Jeg har også før set at skattemyndighederne har taget fat i en virksomhed på grundlag af 1. eller 1. og 2. regnskabsår, men praksis siger 3 år. På det tidspunkt hvor Skat tager fat i sagen er 3. regnskabsår dog formentlig udløbet og selvangivelsen måske indsendt eller er ved at blive indsendt, og det kan man så anvende som argument. Hvem der kan bruge det afhænger af hvad regnskabet udviser.

Men en ting som Skat som regel glemmer og som de fleste også glemmer at gøre gældende er at mindre virksomheder ofte afleverer et skatteregnskab hvor der er foretaget skattemæssige afskrivninger. Skal man lave en reel vurdering af virksomheden bør man lave en opgørelse med dritsøkonomiske afskrivninger baseret på levetiden. Så vender underskuddet ofte til et overskud.

Jeg har så  også set eksempler på at Skat har forsøgt at betegne en butiksvirksomhed som hobbyvirksomhed. Pågældende butik havde lønudgifter på ca. 1.700.000 kr. til ansatte. Der er altså ingen erhvervsdrivende som afholder lønudgifter i den størrelsesorden hvis det ikke er med henblik på at skabe overskudsgivende drift, og Skat måtte også pænt krybe til korset. Desværre er det sådan med disse sager at man ofte skal til landsskatteretten for at få medhold hvis først Skat har lavet en indstilling.  

Hej Peter,

Det var ikke for at skabe en diskussion omkring det og jo jeg har læst hvad der står i den vejledning, men siger også bare at SKAT har kørt en skærpet stil i slutningen af dette år og intet derfor er sikkert selvom der står noget andet i ligningsloven. Bent skriver også at han har haft en sag som burde være klokkeklar mhb. normal virksomhed som SKAT i første omgang skrev var en hobbyvirksomhed. Og det er ikke alle som ønsker at trække sagen helt derud eller har det økonomiske overskud til det i modsætning til SKAT.

Hvis det blot er for at nedgøre andre herinde at du er direkte uening med alle som har en anden opfattelse af tingene og du derfor søger en diskussion så må du skubbe til nogle andre end mig, for det føler jeg skader branchen mere end det gavner.

Mvh. Morten

Nu gik der lidt forvirring i tingene- i form af et indlæg fra Peter - som kom ind før mit svar. Men mit svar som bliver indledt med "Enig" var henvendt til Morten, for manden har jo ret. Morten skriver intet om at en virksomhed kan betragtes som hobbyvirksomhed blot fordi den giver underskud, eller at Skat altid kan underkende en virksomhed blot fordi den giver underskud. Derimod skriver han at Skat vil underkende det hvis underskuddet hidrører fra hvad de vil betragte som en hobbyvirksomhed. Det kan vi vel vanskeligt være uenige om.

Der hvor man (Morten) måske skal stoppe op er i det afsnit hvor han skriver at der kan være forskel på skattecentrene og hos dem der sidder med sagerne. Det kan der ja, men der er det man som revisor/rådgiver ikke altid bare skal føje dem, men som jeg er inde på ovenfor lave nogle driftsøkonomiske opgørelser og påvise at man ikke afholder udgifter for sjov. Der kan det nogle gange være en god ide at man beder om et møde med den pågældende og dennes nærmeste chef. Vurderer man at sagen ikke kan klares indenfor rimelighedens grænser bør man køre den videre med det formål at få hel eller delvis omkostningsdækning. Det er fint nok hvis man bare kan få et skatteankenævn til at hjemvise den til Skat igen til fornyet behandling.  

Taler vi om en virksomhed i hjemmet hvor de ting der indkøbes er ting som er meget tæt på privatsfæren (computere, musik, heste, landbrug, ttutterier, m.v.) har man lidt sværre spil end når vi taler om lønudgifter, eksterne huslejeudgifter m.v. Man har også lidt sværre spil hvis man bare har ladet stå til. I den sag som jeg nævnte ovenfor havde indehaveren lukket butikken ned, og derved taget konsekvensen af at det ikke kunne løbe rundt, men ham/hende som privat har gavn af de ting virksomheden indkøber og som ikke har nogen egentlige merudgifter ved at holde virksomheden igang har en interesse i at holde virksomheden i live og derved få fradrag for nogle udgifter som ellers ville være at betragte som private udgifter (eksempelvis telefonudgifter m.v.).

En tredje ting som jeg tit siger til Skat når vi forhandler disse sager er at vi er villige til at indgå i en drøftelse af selve udgifterne, og om det er privat eller erhverv.   Dvs. man anerkender herved deres ret til at vurdere forholdene men får på en pæn og forhandlingsvillig måde forklaret dem at man mener de har angrebet sagen forkert.   

Hej igen

Tak for svar, selv om det mere er en diskussion. Men det skal der også være plads til.

Hvis man nu ser borte fra evt. hobbyvirksomhed og ser borte fra hvert et produkt som have sammenhæng med privaten, hvordan defineres underskud tilnærmelsesvis bedst. For at præcisere spørgsmålet, vil omkostninger af markedsføring anses som underskud. Formålet med markedsføringen er selvfølgelig at skabe overskud på længere sigt. 

Et andet spørgsmål som i muligvis kan hjælpe mig med. Jeg står overfor at importere vare fra et ikke Eu land. Hvis jeg efter 3 år i kan se at virksomheden ikke kommer til at genere underskud og derfor vil lukke den. Vil et varelager købt til f.eks. 50.000 kr og sælges ud til 25.000 kr., altså et tab/underskud på 25.000 kr. berettige mig til at trække lige præcis det underskud fra i min personlige skat?