Bruger du twitter?

Jakodan:

Nej - kan slet ikke lige se fidusen - skal man bare skrive små beskeder "Hej mette, har du grønne bukser på i dag" "vi ses til kaffe i morgen" eller hvad?

(Efter at have kigget ca. 20 sekunder på twitter).. er det så ikke bare en side, hvor det gælder om at vise andre, at man har mange venner og spille lidt smart - eller hvad?..
Fra deres forside at dømme, skal man skrive små "sms-beskeder" til hinanden.. som min 12-årige datter gør med sine veninder "hvad laver du" - "jeg ser disney channel" "er det hannah montana" "nej det er hm2"..så meget keder jeg mig heller ikke :-)

Men okay, det tænkte jeg også om facebook først, at det var tidsspilde - kan være det ikke er så slemt, når man kommer i gang

Hej Nina

Tak for dit synspunkt vedrørende Twitter, det er godt også at få den vinkel med.

/Grosen Friis

Hey Amonoer.

Skulle nogle have lyst er min twitter:

http://twitter.com/mindandbooks

Jeg er også kommet på twitter - jeg ser det som en enestående mulighed for at holde sig opdateret på en nem og hurtig måde, samt derudover få sine egne korte budskaber hurtigt ud til netværket.

Jeg er på http://twitter.com/Christiankjaer

Jakodan:

Nej - kan slet ikke lige se fidusen - skal man bare skrive små beskeder "Hej mette, har du grønne bukser på i dag" "vi ses til kaffe i morgen" eller hvad?

Hej Nina,

Jeg er 100% enig med dig. jeg kan ikke se formålet med twitter endnu, men ligesom med "internettet", Facebook, Linkedin og Amino må man hellere lige chekke det ud. I sidste uge drillede jeg min søster med at hun engang sagde at mobiltelefonen var noget poppet noget som hun ALDRIG ville bruge... hehe.

Jeg har hørt en god forklaring på hvad fordelen ved Twitter er: at man kan følge andre, som man slet ikke er "venner" med, og derfor læse hvad Paris Hilton tænker og gør:-)

Indtil nu følger jeg kun et par af minne venner. Er der nogle der kan anbefale nogle inspirende iværksætter, filosofer, komiker eller E-konsulenter som man bør følge?

Og hvis der er nogle der ønsker at følge mit liv: ttp://twitter.com/Anders03

/Anders

Jeg "twitter" også men må indrømme jeg kæmper med at bliver 100% begejstret. Jeg har brugt lidt tid på at sætte mig ind i det og læst en del af hvad folk skriver og der er nogle ok ting med også meget "bræk" som efter min mening er total tidsfordriv at læse, f.eks en besked som:

You wake up one morning and find Zebras at the pool.

Ok, fedt... det statements betyder et eller andet for ham / hende som skrev det, men det er totalt ligegyldigt og pointless for resten af verdenen. Når man får for meget af den slags så lukker man jo den person ud som skriver det eller gider ikke bruge mediet...

Selv har jeg prøvet (og prøve p.t.) at skrive to meninger om dagen på min Twitter. Den ene om morgenen efter jeg har læst avisen og den anden om aftenen efter nyhederne. Andre som gør noget lignende ville jeg følge.... Jeg har 8 follows (WOW) men når jeg putter et link ind f.eks et billede, så er det alt fra 20 til 48 som kikke på det. Herudover så har vi for sjovt lavet en twitter.com/konoker konto i forbildese med KONOKER Jobs, den skriver jeg lidt på samt sender nogle automatisk updates hver 3 - 4 dage, den har 20 followers. Vi har også lavet 5 twitter kanaler hvor jobs skrives ind efterhånden som de kommer ind på Konoker.

Tror jeg på Twitter?

Lidt måske, ikke meget, godt for journalister, politiker, og folk with a public profile til envejs kommunikation omend jeg er sku ikke sikker på at alle beskederne læses. For mig kniber det med at se hvad Twitter kan gøre for 95% af verdens befolkning hvorimod et medie som Facebook har noget at byde til 95% af verdens befolkning!

Twitter giver dog alle et medie til at udtrykke sig gennem både hurtigt og nemt. Mange går nok rundt og tror at deres beskeder læses og får derved en god følelse, men jeg gætter på at realiteten er anderledes.

Det var så min mening :-)

Kan i alle ha en god weekend!

Mvh

Peter

MetteSkagen:

Det synes jeg så mpske ikke hører ind under en "god" forklaring med mindre man er 17 og blæst i hovedet.

@Mette: Paris Hilton var blot et eksempel og en joke. Ideen er nok mere at du kan følge folk som betyder noget for dig. Det kunne også være Obama, Thorborg eller andre mennesker, hvis tanker man synes er inspirerende.

Paris Hilton er faktisk inspirerende for alle der er interesseret i PR. Basalt set er hun en arveløs datter af en rigmand, men alligevel formår hun at få mere omtale end Irak krigen. Man kan lære meget PR af hende, og man behøver ikke være "blæst" i hovedet for at følge hende på Twitter:-)

Ok, det med Paris kan jeg godt se - at PR folk kan studere hende for at lære noget. Jeg ved godt at du skrev det for sjov, men jeg ved også at der ER nogen der virkelig bruger tid på at læse om de kendte - ellers eksisterede de kulørte blade jo ikke :)

Og mht de mennesker som betyder noget for mig - dem snakker jeg med regelmæssigt pr. telefon, mail eller i det virkelige liv :)

De mennesker som jeg bliver inspireret af udover, er jeg ret sikker på har andet at lave end at Twitte - bortset fra Thorborg og lignende, hvor det igen handler om markedsføring.

Der er det dobbelte ved mit fag er, at en rigtig god psykoterapeut ikke promoverer sig selv og sin personlighed, men fungerer som et "anonymt spejl" for klienten, så det 100% kan handle om den der sidder i stolen. Derfor skal man passe rigtig meget på ikke at "fylde for meget" som person - også i det offentlige rum - og det gør man på Facebook og Twitter.

Jeg har en kollega som skriver meget på Facebook og som også er på Twitter og han opfattes som poppet og useriøs - og det er ikke af andre behandlere som bare er misundelige over at han har fundet på det, men af potentielle klienter.

Jeg er dog ikke uvillig til at gå med på at hvis Irwin Yalom var på twitter ville jeg følge ham - men han skulle dælme byde ind med noget spændende for at jeg ville bruge tid på det :)

Bare se på Carl Mar og Joan Ørting - der er jo ingen der vælger dem, fordi de er dygtige terapeuter (for det er de ikke), men de bliver valgt fordi de er kendt. Og de har nok ingen problemer med at se sig selv i spejlet om morgenen, fordi bankkontoen vokser, men det er ikke min vej. (Og der er altså ingen martyr her)

Jeg ville kunne gøre mig kendt på en måned, men det ser jeg ingen fordel i. For så er jeg nødt til at være en popsmart quick-fix terapeut, som tænker mere på penge end på det jeg rent faktisk skal, nemlig hjælpe mennesker til at finde værktøjer som gør dem selvhjulpne, ikke bare nu og her med et specifikt problem, men også på sigt!

Hmmm...det blev lidt rant-agtigt, men det er en debat som psykoterapeuter MpF med jævne mellemrum kaster sig ud i for at se, om de kan finde på en løsning på dette markedsføringsproblem :)

Mange hilsner

Mette