Jeg har ikke meget at skrive, der kan få læseren til at tænke 'Wow! - en absolut mindelsesværdig karakter!'. Den lille kedelige faktaboks der adskiller mig fra dig er blot: Andreas Jacob Jenrich, en 22 årig ung mand. Oprindeligt blev jeg placeret i det eksotiske Sydsjælland. . Jeg håber og tror på, at jeg ikke behøver flotte titler og pæne karakterer i fremtiden. Hvad skal jeg bruge dette til, når jeg selv skaber min levevej og ikke ansættes og dikteres af fornemme herre i dyre jakkesæt? Da jeg blev 20 år måtte jeg erkende, at dagligdagen var blevet forudsigelig og rutinepræget. Derfor valgte jeg, med en overstået HHX på CV'et og et par sabbatår på bagen, at satse på en videregående uddannelse som markedsføringsøkonom i Odense. Just in case.
Tidligere kan det nævnes, at jeg i november 2016 ønskede at starte en mindre kaffebod. Jeg satte mig ind i reglerne, evt. registrering af virksomhed samt tilladelser til standplads. Jeg købte et mindre varelager og var næsten klar til lancering. Ønsket var en kaffebod i min hjemby med salg af kaffe, kakao og småkager under den hektiske julehandel. Ambitionerne og villigheden var ladt op, dog måtte jeg se mig besejret af manglende hjælp. Det er ikke lige nemt at holde biksen kørende samtidig med, at man også skal hente friske varer på jævnlig basis som enemand. Kriterierne for succes var til stede, dog er det forståeligt at mine jævnaldrende venner ikke ønskede at kaste 30 dages arbejde med løn væk for blot at sælge kaffe dagen lang i vinterkulden og samtidig ikke få udbetalt mere løn, end hvad der svarer til 3-4 dage af hvad de skulle takke nej til. Jeg måtte derfor se mig besejret. Dog er fiasko ikke et nederlag i mine øjne. Hele processen med etablering, køb af varer, få stablet aftaler og tilladelser på benene og visionen om et færdigarbejdet projekt med mulighed for overskud, var hele anstrengelsen værd og tændte for alvor gnisten. Det var uden tvivl denne vej jeg skulle bevæge mig i fremtiden. Iværksætteriets vej.