Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Kunde bryder aftale om leverance undervejs, da de har fundet en billigere leverandør

Side 2 ud af 3 (24 indlæg)
Fra Esbjerg
Tilmeldt 15. May 13
Indlæg ialt: 91
Fra  Lund Skrevet kl. 08:30
Hvor mange stjerner giver du? :

Du har jo nok desværre ikke så meget du kan gøre, når du ikke har en skriftlig aftale. Men det husker du nok til næste gang :-)

Når det er sagt, hvad med om du tilbød kunden at gøre det billigere eller matche det andet tilbud de har fået. På den måde kan du måske tjene mere, end hvis samarbejdet stopper nu, og du kun får penge for det halve. DU siger selv kalenderet er ryddet i august, og hvis du der står uden opgave på hånden, så er det måske bedre hvis du kan fastholde kunden, selvom du får mindre du af det, end regnet med.

Tilmeldt 5. Oct 10
Indlæg ialt: 36
Skrevet kl. 09:29
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Søren

Jeg har haft samme oplevelse - og jeg valgte at være glad for, at kunden betalte. I sidste ende er det svært at gardere sig imod, hvis du ikke har en kontrakt på samarbejdet. Hvis de nu er glade for dig, kunne en løsning så ikke være at tilbyde dem at løse opgaven til den anden leverandørs pris - og så sørge for at lave en aftale på det (hvis det altså økonomisk overhovedet giver mening)?

Tilmeldt 30. Jul 13
Indlæg ialt: 7
Skrevet kl. 10:11
Hvor mange stjerner giver du? :

Men helt ærligt: De har jo accepteret mit tilbud, skriftligt. Kan man bare bakke ud undervejs, uden at jeg har misligholdt aftalen? De skriver endda at de er tilfredse med samarbejdet og min leverance. Jeg har ingen kontrakt, men jeg har dog et skriftligt tilbud og en skriftlig accept af det.

Tilmeldt 5. Oct 10
Indlæg ialt: 36
Skrevet kl. 10:14
Hvor mange stjerner giver du? :

Nej, det synes jeg ikke, de kan. Det er da dårlig stil. Men min oplevelse som freelancer er, at du får mere ud af at suck it up og forsøge at vende det til din fordel. Og det vil være at gå i forhandlingsmode og forsøge at vinde opgaven tilbage. Selvom det ikke er særlig loyalt af dem, så må du forholde dig til, at der er én, der gør det billigere end dig. Alternativt kan du sige til dig selv, at du koster det, du koster, fordi du er bedre end den anden leverandør og så krydse fingre for, at de vender tilbage. Det gjorde jeg. Det virkede ikke. 

Fra Brønshøj
Tilmeldt 15. Jun 11
Indlæg ialt: 1191
Fra  Jens Andersen Web-Integration Skrevet kl. 10:15
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg ville tage imod deres tilbud om betaling for det allerede udførte arbejde og skynde mig at finde en ny kunde.

Du kan stadig skrive den på som en reference på dit arbejde, da du har lavet en del af det.

Så slipper du for alle de problemer andre har haft med at bevise mundtlige aftaler.

Vh Jens

Redigering og Opdatering af hjemmesider. Responsive Webdesign Hjemmeside? Se YDELSER  Ring for tilbud tlf: 40431253

Fra Odense
Tilmeldt 4. Jun 06
Indlæg ialt: 953
Fra  Veronté Skrevet kl. 10:31
Hvor mange stjerner giver du? :

Men hvis de netop har underskrevet aftalen (SKRIFTLIG) med, hvad der skal laves, og prisen, så kan de jo ikke bare bakke ud. I så fald har de en skriftlig bindende kontrakt.

De har købt noget; det skal leveres, og så skal det også betales.

Du kan jo heller ikke købe en bil med 8 ugers leveringstid, og med en uge igen bakke ud, og sige du alligevel ikke vil have bilen!

Mvh., Elias Sørensen

Ved siden af mit arbejde som udvikler, sælger jeg også sokker på nettet :o)

Fra Fredericia
Tilmeldt 14. Sep 09
Indlæg ialt: 167
Fra  PlusConcept Skrevet kl. 10:47
Hvor mange stjerner giver du? :

Elias Sørensen:
Men hvis de netop har underskrevet aftalen (SKRIFTLIG) med, hvad der skal laves, og prisen, så kan de jo ikke bare bakke ud. I så fald har de en skriftlig bindende kontrakt.

Det afhænger jo af, hvad der står i den kontrakt. For, hvis der ingen opsigelsesvarsel er eller andre punkter, der forpligter kunden eller i givet fald giver nogle sanktioner, så aftalen ikke mere værd en det stykke papir den er skrevet på. Dette har kunden måske i givet fald fundet ud af, da de læste aftalen, men det ved jeg selvfølgelig ikke, for har ikke set aftalen.

//Henrik

//Henrik Eriksen - PlusConcept

Salg. Promotion. Event. Marketing.

Fra Fredericia
Tilmeldt 14. Sep 09
Indlæg ialt: 167
Fra  PlusConcept Skrevet kl. 11:00
Hvor mange stjerner giver du? :

Har selv prøvet noget lignende. 

Havde en mundtlig aftale med en leverandør, hvor jeg skulle sælge nogle af hans produkter, da mine kontakter er gode, ind i detail- og byggemarkeds branchen. Salget gik ganske godt og jeg arbejde ihærdigt på at få produktet ind i en større dansk detailkæde. Jeg havde fortalt leverandøren, at fra jeg begyndte de indledende forhandlinger til produktet var hylden ville der nok gå et sted mellem 6 til 12 måneder, det kommer lidt an på produktet osv. osv. 

Leverandøren var ikke helt tilfreds med at der skulle gå "så lang tid", men det er altså spillereglerne. 7 måneder efter at indledende forhandlinger var gået i gang ville produktet have været på hylden og markedsført i deres avis nationalt, men det hele blev fucked op leverandøren. 

Da aftalen var underskrevet, jeg havde fået kontrakter og ordre på plads, så tog leverandøren selv fat i indkøberen for at presse på, for at få produktet hurtigere på hylden, men det kommer der ikke noget godt ud af og specielt ikke når jeg har en fortid i kæden og kender flere af indkøberne. Det næste der sket var, at indkøberen annullerede ordren og kontaktede mig for at få at vide, hvad der foregik, men eftersom at leverandøren var gået bag om ryggen på mig, så anede jeg ikke noget. Indkøbere fremsendte mig den mail korrespondance de havde haft og der skriver leverandøren til indkøberen, at jeg var taget af opgaven og at ordren skulle overflyttes til leverandørens virksomhed. 

Helt kort, så gik ordren i vasken. Jeg mistede potentielt 150.000 kr. i indtjening på dette. Leverandøren kommer aldrig til at levere til kæden. Jeg fik at vide, at jeg altid var velkommen til at komme med nye produkter. 

Hele essensen er, at jeg ikke havde noget på skrift, da leverandøren ikke ville det, så derfor havde jeg tillid til ham, men den misbrugte han. Derfor laver jeg ikke arbejde, som freelancer, uden at have en skriftlig aftale på det mere. Hvis jeg havde haft noget på skrift, så kunne jeg have sagsøgt ham for tabet og for erstatning af den tid det havde taget at få aftalen i hus. 

Mit råd: Få altid en skriftlig aftale!

//Henrik

//Henrik Eriksen - PlusConcept

Salg. Promotion. Event. Marketing.

Fra København
Tilmeldt 30. Jul 07
Indlæg ialt: 2196
Skrevet kl. 20:50
Hvor mange stjerner giver du? :

Henrik Eriksen:
Det afhænger jo af, hvad der står i den kontrakt. For, hvis der ingen opsigelsesvarsel er eller andre punkter, der forpligter kunden eller i givet fald giver nogle sanktioner, så aftalen ikke mere værd en det stykke papir den er skrevet på. Dette har kunden måske i givet fald fundet ud af, da de læste aftalen, men det ved jeg selvfølgelig ikke, for har ikke set aftalen

En aftale er en aftale. Den behøver overhovedet ikke at være udformet som en kontrakt og underskrevet af begge parter etc.

Sælger har et skriftligt tilbud, der er accepteret af køber og da det er B2B, så fanger bordet.

Der er ingen måde hvorpå at køber kan slippe uden om denne her sag og jeg ville fremsende slutfaktura på hele beløbet, samtidig med at jeg klart gør gældende at jeg lever af mine kunder og derfor ikke kan leve med at man forsøger at slippe ud af aftaler, som man har indgået.

Send fakturaen, dernæst 3 rykkere som loven foreskriver og endelig inkasso. Den er klokkeklar og der er altså ingen grund til at holde en musedør på klem til et firma, der forsøger at slippe ud af en aftale.

Sø- og Handelsretten ville ALDRIG give ham medhold i at han kunne hæve aftalen og den skrevne email fælder ham lige på stedet.

Fra Aarhus
Tilmeldt 3. May 13
Indlæg ialt: 292
Fra  Listen Louder Skrevet kl. 12:49
Hvor mange stjerner giver du? :

Søren St:

Det er egentlig ret simpelt. Har afgivet tilbud på en større opgave, kunden har accepteret, opgaven er i gang, kunden er meget tilfreds, men undervejs finder de en billigere leverandør. De har skrevet det i en mail til mig, hvor de bedyrer, at de er meget tilfredse med mit arbejde, og vil betale for det jeg har lavet indtil videre. Og altså at de afbryder samarbejdet.

Men er det virkelig i orden? Jeg har ryddet min kalender i august efter mundlig aftale med kunden, for at kunne levere det de har accepteret i tilbuddet.

Hvad er praksis her? Hvad skal jeg skrive? For det synes jeg nemlig ikke er så simpelt. Har kigget i forummet her, og læst aftaleloven, men er ikke blevet klogere.

Håber nogle kloge hoveder her kan hjælpe.

Der er IKKE fortrydelsesret på B2B-aftaler med mindre, at det er anført specifikt i kontrakten. Så du kan med rette kræve, at de fortsætter aftalen og betaler. Det er så op til dig, om du orker kampen med dem :-) Men du har juraen på din side.

Ha' en god og meningsfyldt dag. Bedste hilsner Jonathan Løw
- iværksætter og stifter af Listen Louder

Side 2 ud af 3 (24 indlæg)