Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

"Fejl" i benzinkvittering

Side 4 ud af 5 (44 indlæg)
Fra København S
Tilmeldt 4. Dec 07
Indlæg ialt: 30
Skrevet kl. 23:04
Hvor mange stjerner giver du? :

Det begynder at give mening nu (langt om længe Angel) ...........

Tilmeldt 30. Oct 09
Indlæg ialt: 5361
Skrevet kl. 07:13
Hvor mange stjerner giver du? :

Paniki:

Hvad koster sådan en revisorfætter, hvis han skulle lave det for mig ville du gætte på? Nu er det jo langt fra særlig omfattende, så for en garvet gut, ville det vel tage en halv time eller sådan?

Dine udlæg skal du som det er kommet frem, trække 100% ud til dig selv.

Jeg er ikke helt sikker på at du gør noget forkert ved at trække momsen i virksomheden på benzinregningerne.

Er følgende eksempel korrekt?

Du får en opgave hvor du skal fotografere bilen og får denne stillet til rådighed. Du kører fra Vordingborg til Skagen for at teste og tage de bedste billeder og så hjem igen. I den forbindelse har du så udgifter til benzin og bilvask på f.eks. 400 inkl. moms inden du afleverer den.

Når du afleverer den har du udført en opgave for hvilken du i dit firma sender en regning på f.eks. 1.000 + moms. og har haft udgifter i forbindelse med opgaven på (400 inkl. moms) 320 + moms og derfor har et overskud på opgaven på 680 kr.

Hvis ikke du trækker momsen på regningerne, så har du jo kun et overskud på 600 kr. og derved et lavere beskatningsgrundlag i din resultatopgørelse, hvilket jeg ikke tror Skat vil være enig med dig i ved et tjek.

Så inden du kaster dig ud i revisorregninger, så ville jeg ringe til Skat og forklare dem scenariet og så skrive navn og tidspunkt ned på den vejledning du får. Alternativt skrive til dem og få et bindende svar.

Det er ikke fordi jeg ikke under Peter eller andre revisorer opgaven, men jeg er i tvivil om hvorvidt der skal trækkes moms i det scenarie du opstiller.

Situationen er en helt anden hvis du ejer bilen, i forhold til hvad der er fradrag for m.h.t farven på nummerplader,

Køb ren argan olie her

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 07:54
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Jeg har faktisk haft samme tanke - alternativt en løsning, hvor du trækker momsen af benzinen og så viderefakturerer benzinen til din kunde + moms. Dine indkøb skal nøje specificeres på din faktura.

Sagen er, at bilforhandlere faktisk har momsfradrag for drift af hvidpladebiler i vidt omfang - nemlig når indkøbene sker med henblik på salg af biler.

Ved at bruge den model jeg beskriver, får du flyttet "afgrænsningen" det rigtige sted hen, nemlig til den, der rent faktisk kan afgøre, hvordan driftsmomsen på bilen skal håndteres - dvs. den der har stillet bilen til rådighed for dig.

Jeg var en overgang på vej ud af en tangent, der hed at du selv kunne trække momsen og opfatte benzin mv. som en "generalomkostning" = at du ikke behøvede at specificere. Men jeg kan personligt bedre lide den løsning, jeg er kommet frem til.

Jeg har bare ikke villet blande mig i debatten før jeg havde fået tænkt situationen til ende - det ville bare have forvirret endnu mere.

Vh
Lars

Tilmeldt 30. Oct 09
Indlæg ialt: 5361
Skrevet kl. 08:54
Hvor mange stjerner giver du? :

Lars Gosvig:

Jeg har faktisk haft samme tanke - alternativt en løsning, hvor du trækker momsen af benzinen og så viderefakturerer benzinen til din kunde + moms. Dine indkøb skal nøje specificeres på din faktura.

Sagen er, at bilforhandlere faktisk har momsfradrag for drift af hvidpladebiler i vidt omfang - nemlig når indkøbene sker med henblik på salg af biler.

Ved at bruge den model jeg beskriver, får du flyttet "afgrænsningen" det rigtige sted hen, nemlig til den, der rent faktisk kan afgøre, hvordan driftsmomsen på bilen skal håndteres - dvs. den der har stillet bilen til rådighed for dig.

Jeg var en overgang på vej ud af en tangent, der hed at du selv kunne trække momsen og opfatte benzin mv. som en "generalomkostning" = at du ikke behøvede at specificere. Men jeg kan personligt bedre lide den løsning, jeg er kommet frem til.

Jeg har bare ikke villet blande mig i debatten før jeg havde fået tænkt situationen til ende - det ville bare have forvirret endnu mere.

Vh
Lars

Enig Smile

Køb ren argan olie her

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 10:32
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg er blevet opfordret til at præcisere/uddybe. Dette bliver kort her, og så laver jeg en større artikel til Skatteekstrakten/Amino Regnskab ved lejlighed.

Udgangspunktet i momsloven er, at moms af anskaffelse, leje og drift af personvogne på hvide plader ikke er fradragsberettiget. Dette strider mod momssystemdirektivet neutralitetsprincip (al moms skal grundlæggende kunne fradrages). Derfor skal undtagelsen fra fradragsretten fortolkes indskrænkende.

Der er lavet en undtagelse til undtagelsen. Når biler i sig selv er indkomstkilden, er momsen alligevel fradragsberettiget. Dette er tilfældet for bilforhandlere, udlejningsfirmaer og køreskoler.

En bil er ikke indkomstkilden for eksempelvis en revisor eller en konsulent – kunden er jo i princippet ligeglad hvordan man kommer rundt – han køber viden, ikke transporten.

Så langt så godt.

I den konkrete situation kan det diskuteres, om Paniki ved sin udgift ”driver personvognen” – eller bilen er fuldstændig underordnet i forhold til hans faktiske ydelse, nemlig anmeldelsen.

Jeg vil ikke tage stilling – det er et interessant spørgsmål der kan argumenteres for og imod. Min holdning er, at jeg mener der er rigtigt gode argumenter for momsfradrag.

Sikkert er det, at hvis Paniki skriver en regning til bilens ejer for anmeldelsen, specificerer momsen osv. så kan Paniki fratrække momsen af alle udgifter.

Hvis Paniki låner bilen mod at fylde tanken og vaske bilen så mener jeg der er gode argumenter for momsfradrag – men Paniki skal gøre sig klart, at det kan koste en sag at få momsfradragene.

Vh
Lars

Fra København S
Tilmeldt 4. Dec 07
Indlæg ialt: 30
Skrevet kl. 16:15
Hvor mange stjerner giver du? :

Hmm.. Gad vide om jeg har forklaret min situation helt ud, til punkt og prikke.

Altså jeg har denne hjemmeside, hvor vi ofte låner biler. Nogle gange er det pressebilledeopgaver for selve importøren, som giver os penge for det, andre gange er det for at lave en test af bilen og tage billeder af den og skrive om den til websitet.

Ved importøropgaverne, får vi bare et bestemt beløb. Dette beløb skal så finansiere udgifterne ved opgaven, så som benzin og vask.
Ved lån til artikler, får vi intet for det fra nogen, men gør det for at få trafik på websitet da det jo er indhold folk vil læse. Til disse opgaver er der også udgifter til benzin og vask.

Da jeg var nødsaget til at få mig et cvr nummer for at kunne få penge fra den første importør, oprettede vi hjemmesiden som et firma og fik cvr-nummer hertil. Jeg tænkte, at det ville være en fordel, også at være momsregistreret, da vi så kunne købe kameraudstyr og trække momsen fra.

Da jeg inden jeg fik den første indtægt, privat lagde ud for de udgifter der har været med disse opgaver, fik jeg så afvide at jeg blot kunne hæve de penge fra firmakontoen igen, når at indtjeningen var der (for man kan jo sjovt nok ikke hæve fra en konto der står i 0). Nu er pengene så kommet ind, så det er tid til at hæve pengene det pt. har kostet mig privat.

Så min tanke er bare, om ikke at:
1: Tæl alle udgifterne sammen inkl moms
2: Træk dette beløb fra overskuet i firmaet
3: Udregn momsbeløbet af det resterende beløb i firmaet
4: Opgiv dette momsbeløb på SKAT's hjemmeside
5: Betal skat af det resterende beløb
6: Færdig slut

Når jeg så i fremtiden får endnu en opgave, så bruger jeg selvfølgelig penge fra firmakontoen til at dække udgifterne, og når det så er tid til at betale moms og skat igen, så regner jeg ud hvor meget der er tilbage på kontoen, og regner ud hvad det måtte være.

 

Det kan da ikke være rigtigt, at det skal være mere kompliceret end det? De får deres moms og skat, jeg får dækket mine udgifter, og af overskuet finder vi på noget smart at lave, om det skal være indkøb af udstyr, rejser til et bilshow i udlandet, visitkorts, trøjer eller løn?

Fra Odense
Tilmeldt 25. Nov 10
Indlæg ialt: 36
Skrevet kl. 16:58
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Paniki

Det er desværre ikke så enkelt som du stiller det op.

Du skal først beregne momsen på alle dine bilag, og så afregne den med Skat.

Dernæst lægger du beløbene uden moms sammen og kommer frem til et overskud som Skat skal have en del af.

Og til sidst, når der er penge nok på firmakontoen kan du hive de penge du har lagt ud over til din private konto.

 

Til hele diskussionen omkring momsfradraget på benzin og vask vil jeg lige komme med en tilføjelse:

Jeg har i en anden forbindelse i dag været til møde med en momsekspert hos SKAT, og tog så lige og fremlagde denne problemstilling for ham, og på trods af alle de gode argumenter, mente han ikke at der er belæg for et momsfradrag, hverken på anmeldelse- eller fotoopgaver, men opfordrede dog til at betale 300,- for et bindende svar fra SKAT.

I stedet foreslog han, ligesom Lars, at få importøren til at betale udgifterne, men han mente så også at det kræver at bilagene på køb af benzin og vask er udstedt til importøren med dennes firmanavn. Det er ikke nok at lave en faktura til importøren og specificere momsen.

Mvh Leif

Professionel hjælp til bogføring og regnskab allerede i dag.

www.proaccounts.dk

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 17:26
Hvor mange stjerner giver du? :

Leif - ProAccounts:
I stedet foreslog han, ligesom Lars, at få importøren til at betale udgifterne, men han mente så også at det kræver at bilagene på køb af benzin og vask er udstedt til importøren med dennes firmanavn. Det er ikke nok at lave en faktura til importøren og specificere momsen

Det er ikke ukendt, at der stilles krav om købernavn på fakturaen - det skyldes at mange (også i SKAT) glemmer, at der er mulighed for at udstede "forenklede fakturaer" på beløb under 750 kr. inkl. moms: http://www.amino.dk/regnskab/Artikler/Artikel.aspx?id=760.  SKAT har ikke hjemmel til at nægte importøren (bilens ejer) momsfradrag, som følge af manglende navn, hvis regningen er mindre end 750 kr. !!!

Med hensyn til, om Paniki må "handle med benzin mv" - dvs. eksempelvis købe benzin, hælde den på kundens bil, trække momsen og fakturere benzinen med moms, så er der ikke hjemmel i momslovens for SKAT til at tilsidesætte handel mellem uafhængige parter. Selvfølgelig skal aftalegrundlag mv. være i orden, er det det, så vil konstruktionen være fuldt legal.

Det hele ender op i, om det kan svare sig for Paniki at forfølge et momsfradrag i de tilfælde, hvor der er tale om et rent lån, og alle udgifter ligger hos Paniki = om det kan svare sig at ofre ressourcer i form af tid og penge på at forfølge sagen. Kort sagt holde momsbeløbet der (muligvis kan fradrages) op mod omkostningen.

Vh
Lars

PS. Så vil nogen måske sige/tænke - hvorfor siger medarbejderen fra SKAT så noget andet ?

Jeg har dyb respekt for SKATs medarbejdere - men er ikke altid enig med dem. Og det er jo altså en gang sådan, at SKAT taber sager (endda en del sager). Det handler om at vurdere, om der kan være økonomi i at tage handsken op, herunder vurdere sandsynligheden for at vinde sagen.

Sagt meget direkte - hvis SKAT altid havde ret i alle de ting SKAT siger, så kunne mine gamle kolleger rundt omkring i rådgivningsbranchen da ikke have deres gode og vellønnede jobs. Man kunne jo lige så godt spørge SKAT for 300 kr. som betale en rådgiver 30.000 for hans eller hendes råd.

Fra København S
Tilmeldt 4. Dec 07
Indlæg ialt: 30
Skrevet kl. 20:42
Hvor mange stjerner giver du? :

Undskyld at jeg bliver ved med at køre i ring om mig selv, men jeg synes altså stadigvæk at det lyder meget underligt, at I siger jeg ikke kan trække mine udgifter/udlæg/private indskud som jeg havde FØR min første indtjening ud 100% fra firmakontoen, når jeg fik noget andet afvide først fra iværksættercenteret og SKAT's medarbejder?

Der var det jo fair nok at jeg tog de penge igen til mig selv, som jeg havde lagt ud for at få det sat i gang, og så det resterende beløb skulle jeg så bare betale moms og skat af.

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 20:57
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej.

Gør nu..som der er skrevet.

Måske har du misforstået noget hos SKAT.

Men tag ikke momsen af hvidpladebilen, idet der ikke er belæg for at gøre det.

Der er efter min mening, ingen her i tråden, der bare er kommet med et tilnærmelsesvis

konkret argument for at der er hjemmel til det.

MvH

Peter 

Side 4 ud af 5 (44 indlæg)