Fagforening er ved at lave en "Vejlegården" på os...

Niels P Sønderskov:

Dit niveau og viden er simpelthen for ringe til at der kan komme noget positivt ud af fortsat dialog, så nu kan du dyrke din Bronco i fred.

Jesper:

Men hvis medarbejderne bliver snydt, så skulle du i stedet anbefale de opsiger deres stilling mandag, så har de mulighed for at starte som selvstændige 1. august.

Hvis du kunne begrænse dig til at advokere for din egen uforgribelige mening, kunne dialogen måske fortsætte, men du befinder dig nok i samme kategori som vores store fan af Bronco. Enten fatter du ikke en normal dansk tekst, eller også myldrer der for mange fordomme rundt i dit hoved.

Jesper:

Naturligvis kan Jesper afskaffe alle disse dage inkl. andre goder uden videre. Det vil han formentlig ikke gøre, men hvorfor tror du de overhovedet disse dage blev indført og ikke allerede er afskaffet? Måske virker barns 3. sygedag godt, når ordningen ikke bliver misbrugt og måske giver den ekstra timer når der er en deadline der skal nås - og måske giver det en tillidsfuld arbejdsplads, hvor man taler om tingene og tager personlige hensyn, hvad der er langt sværere med 70 ansatte.

Ikke som sådan uening - men jeg kender bestemt steder hvor det er langt at foretrække at man har de 5 feriedage som 80% af den arbejdende befolkning har. Dels fordi det ser som en erhvervet ret for "alle" (thats life)  dels fordi det sætter orden i netop barns 3. sygedag - mosters sølvbryllup osv - hvor man generelt vil vælge at sige - regler holdes med børns første sygedag, og de fem feriefridage så skal bruges netop på disse ekstra dage (som en del ellers lægger sig syg til rent praktisk) og man opnår at alle ens medarbejdere behandles ens - ikke føler at B får meget fri på grund af hans børn osv.

Jesper:

Men hvis medarbejderne bliver snydt, så skulle du i stedet anbefale de opsiger deres stilling mandag, så har de mulighed for at starte som selvstændige 1. august. Det giver dem jo ubegrænset løn, ubegrænset ferie og ubegrænsede alle andre goder.

Nu vil trådstarter vel ikke af med sine medarbejdere han er glad for, og det er vel ikke ret sandsynligt at medarbejderne alle ønsker at være selvstændige. (og jeg går ikke ud fra du mener fakturere trådstarter i stedet for at være lønmodtager)

Sorry - men det er lidt typisk for disse fastlåste meningers liberale debatter - Hvis jeg fornemmede en arbejdsgiver tænke sådan - så var jeg ude af døren inden du kunne nå at sige LA

Til trådstarter - Jeg forstår dig stadigt fuldt og synes du virker som en god arbejdsgiver - jeg mener heller ikke det er godt at blive truet - men det ændrer ikke ved at jeg mener fagforeninger generelt kan være glimrende - blot ser jeg gerne frit valg.

vh 

vh John

Cookie - John Hannover:

Ikke som sådan uening - men ...

Nu håber jeg ikke du læser det sådan, at jeg advokerer for at diverse dage afskaffes eller at jeg foreslår alle de ansatte bliver selvstændige eller lign. Jeg er heller ikke uenig med dig i, at ansatte uden børn kan blive utilfreds med systemer, der er bygget op omkring familieforhold (det kan også være ferieperiode og den slags).

Pointen er kun, at udgangspunktet er at der kan indgås en frivillig aftale/overenskomst, men det ikke er et automatisk (og 'moralsk') krav, som Niels forsøger at gøre det til. Hvis vi to arbejdede for Jesper, så kunne vi nok selv fortælle hvordan vi ønskede vores arbejdsplads indrettet, men i dette tilfælde er det uvedkommende parter, der forsøger at diktere det.

Jesper Norbøll:

Jeg har også skrevet flere gange, at en overenskomst ikke er det som jeg har et problem med - det er manglen på det frie valg og metoderne hvorpå overenskomster lovligt kan forsøges gennemtvunget.

Nu vi har fået flere fagforretninger, ville det da være fint for arbejdsgiverne, hvis man bare kunne vælge mellem de splittede lønmodtagere og tage arbejdsgivernes egen forretning, Krifa, ville det jo være skønt. Som jeg har forklaret før, er det selvfølgelig arbejdstagernes valg, og hvis det ikke var fordi de var så dumme, ville der aldrig have været noget valg. Med andre ord; det er ikke din forening og heller ikke dit valg.

Jeg er ikke sat i verden for at forsvare fagforeninger, men disskusioner som denne udarter sig alt for tit til sort/hvide konstellationer hvor parterne kun vil andre det ondt, - og sådan kan jeg slet ikke genkende min virkelighed, - hverken nu eller i "gamle dage".

Jeg er serie-iværksætter og har derfor ansatte i forskellige brancher. Jeg kan tydeligt se en forskel i "kulturer" - dvs hvad medarbejderne anser for værende normalt for lige netop dem. Det handler typisk om "at sådan plejer det at være" - og det er en kultur man bringer med sig til de forskellige steder man arbejder og hvor man er blandt ligesindede, - som jo så også har bragt samme indstilling med. 

Når man så overtager en virksomhed, kan man lede forgæves efter nedskrevne aftaler. Som arbejdsgiver er jeg derfor efter medarbejdernes mening forpligtiget af aftaler hvis oprindelse fortoner sig i det uklare, - og som altså stammer fra andre arbejdspladser. Det gælder især for de efterspurgte medarbejdere.

Jeg vil ikke betale for noget jeg ikke kan se fordelen ved. Mange af goderne fra tidligere arbejdspladser er jo født af specielle behov for arbejdsfleksibilitet i et givent fagområde, og når jeg så er bedre til at styre den slags og derfor ikke har det behov, - så bliver jeg som den ny ejer pludselig en fedtsyl.

Derfor foretrækker jeg så absolut en overenskomst, og selvom jeg helt klart forventer en engageret indsats fra medarbejderens side uanset om de så bare får grundlønnen, - så er der jo intet i en overenskomst der forhindrer mig i at belønne mine medarbejdere. Forskellen er bare - og det synes jeg personligt er vigtigt - at når medarbejderen får disse goder, så det klart at det er en påskønnelse fra min side og ikke at det er en accept at medarbejderen har taget sig nogle friheder på min regning.

Det er også værd at huske på, at forholdene på en arbejdsplads ikke kun er et spørgsmål om overenskomst, men også er reguleret ved lov. Det gælder f.eks forhold som arbejdsmiljøloven og ferieloven.

Når jeg læser denne tråd, så ser jeg helt klart at der i der ligger en uvidenhed omkring hvilke ting der regulerer hvad, i forhold til hvad der sker på en arbejdsplads. 

De politiske paroler i denne tråd vil jeg undlade at kommentere, - men når det kommer til forholdene for små arbejdsgivere og iværksættere med organisk vækst, ville jeg foretrække at man blev klædt på til at være arbejdsgiver, - hellere end at man f.eks giver skattelettelser.

Dukkemageren:

Jeg vil ikke betale for noget jeg ikke kan se fordelen ved. Mange af goderne fra tidligere arbejdspladser er jo født af specielle behov for arbejdsfleksibilitet i et givent fagområde, og når jeg så er bedre til at styre den slags og derfor ikke har det behov, - så bliver jeg som den ny ejer pludselig en fedtsyl.

Derfor foretrækker jeg så absolut en overenskomst, og selvom jeg helt klart forventer en engageret indsats fra medarbejderens side uanset om de så bare får grundlønnen, - så er der jo intet i en overenskomst der forhindrer mig i at belønne mine medarbejdere. Forskellen er bare - og det synes jeg personligt er vigtigt - at når medarbejderen får disse goder, så det klart at det er en påskønnelse fra min side og ikke at det er en accept at medarbejderen har taget sig nogle friheder på min regning.

Generelt en god post med meget fornuftige argumenter.

Man skal ikke fornægte at der i overenskomsterne er forhandlet rigtig meget på plads som det er svært mentalt/praktisk at rumme i lokale aftaler. Jo flere medarbejdere, og jo mere komplekse situationer du er I, jo større er fordelen af "One Size Fits All".

Problemet for den lille iværksætter - specielt i kapitalintensive områder hvor cash flow kommer i store klumper - er at er at overenskomsterne ikke er bygget til den virkelighed mange ser. Overenskomsterne specielt for dyrere personalegrupper er sjældent opbygget til fleksible lønformer der tillader lave grundlønne med store bonusser som er typisk i mange eksempelvis biotech opstarts, hvor nøglemedarbejdere ofte får millionbonusser, hvis tingene går godt, men har haft begrænset indtægt hvis det går skidt.

Overenskomster agerer udfra gennemsnitsbeteragtninger både for arbejdsgivere og lønmodtagere. Problemerne er virkelig når der er et misforhold mellem personers værdi for et firma og den lønramme som folks uddannelse mv. putter dem i. Eksempelvis ingeniører uden relevant erhvervserfaring og med gamle ukkurente uddannelser vil ofte være mindre værd end en håndværker med ekstra erfaring. At en teoretisk uddannelse giver et overenskomstmæssigt løft på måske 70% gør at der er mange unge/ældre med høje uddanneleser som bliver skubbet ud, fordi den uddannnelse ofte giver et marginalt fagligt løft og et stort omkostningsløft.